Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Adele Neuhauser (tv.) spiller den tyske skuespiller Helene Weigel og Trine Dyrholm portrætterer den danske forfatter Ruth Berlau i filmen 'Brecht'. som er en blanding af dokumentar og fiktion om den legendariske tyske dramatiker. Filmen vises i disse dage på Berlinalen. Her ses de på den røde løber før premieren i lørdags.
Foto: Odd Andersen/AFP

Adele Neuhauser (tv.) spiller den tyske skuespiller Helene Weigel og Trine Dyrholm portrætterer den danske forfatter Ruth Berlau i filmen 'Brecht'. som er en blanding af dokumentar og fiktion om den legendariske tyske dramatiker. Filmen vises i disse dage på Berlinalen. Her ses de på den røde løber før premieren i lørdags.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kommer på dansk tv: Trine Dyrholm er med i Berlinale-film om Brechts svigt af kvinderne i hans liv

Trine Dyrholm spiller Fru Berlau, en af dem, der fik hårdheden at føle hos den sært besidderiske Bertolt Brecht, i nyt portræt, der vises under Berlinalen.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rygtet vil vide, at de historiske vidner, som den tyske instruktør Heinrich Breloer inviterede til at være med i sit stort anlagte portræt af Bertolt Brecht, blev overordentligt forbløffede over de spørgsmål, de fik. Instruktøren spurgte nemlig slet ikke til deres opfattelse af den enorme betydning, det litterære og politiske ikon har haft på tysk historie og dramatik. Næh, han ville hellere høre noget om »ganske simple ting«, som en af de medvirkende har udtrykt det. Hvordan talte han? Hvordan hilste han? Havde han gebis?

Når man ser Heinrich Breloers blanding af dokumentar og fiktion, ’Brecht’, der vises i biografer under Berlinalen og allerede er købt af DR til visning i tv, forstår man logikken i instruktørens fremgangsmåde. Det er nemlig det private menneske og ikke det politiske ikon, der først og fremmest skildres i det over tre timer lange portræt. Det skulle egentlig have været endnu længere, men selv for tyske tv-serier, der ellers er inde i en sand, international guldalder efter ’Babylon Berlin’, er der åbenbart grænser.

Der er overordentligt langt fra den høflige, tilbageholdende, underspillede og charmerende karakter Herbert Schmidt, som vi danskere forstod, var Bertolt Brecht på flugt fra nazismen i dansk eksil, da ’Matador’ løb over tv-skærmene. Ja, hvis Heinrich Breloers portræt står til troende, var Bertolt Brecht en egoistisk rød hanelefant, der trampede hen over venskaber og kvindehjerter med en besidderisk trang, som synes at stå i grel kontrast til hans kommunistiske livssyn.

Mandlige ikoner styrter om

Konsekvenserne var enorme for ofrene for denne egoistiske kommunist, viser Trine Dyrholms fremstilling af den stadig mere fortvivlede og hysteriske danske forfatter Ruth Berlau, der drives til sindssyge af jalousi, efterhånden som hun indser, at Brechts løfter slet og ret er løgne. Løgne, der har fået hende til at opgive alt og følge parret Bertolt Brecht og skuespilleren Helene Weigel på videre flugt til USA og til sidst tilbage til (Øst)tyskland, hvor hendes stadig mere trættende nærvær skriger sig ind i handlingen.

Men også Helene Weigel må med Adele Neuhausers stadigt stigende, tilknappede og værdige desperation og jalousi finde sig i, at livsledsageren finder ’inspiration’ hos og i flere og flere, stadig yngre og yngre skuespillerinder. Måske som et forsøg nævner hun, at Brecht vil sætte det store beløb, han modtager, da han tildeles den fornemme Stalin-pris i Moskva, ind på en bankkonto i Schweiz. Den alvorlige anklage mod den røde dramatiker får desværre lov at hænge i luften over Weissensee ved Berlin, hvor parret boede i en statelig villa, mens DDR blev hårdere og hårdere mod sine modstandere, i realiteten mod sit folk, med Brechts støtte.

Heinrich Breloers (billedet) film om Bertolt Brecht fokuserer på den tyske dramatikers privatliv, men kommunisten Brecht forbliver en politisk gåde i filmen.
Foto: Nik Konietzny/WDR

Heinrich Breloers (billedet) film om Bertolt Brecht fokuserer på den tyske dramatikers privatliv, men kommunisten Brecht forbliver en politisk gåde i filmen.

Hans støtte til styret fastholdes dog i scenerne om arbejderoprøret i 1953, men ellers falder Heinrich Breloer hurtigt tilbage til sit hovedspor: de svigtede kvinder. Det er naturligvis også et tema, der er i høj kurs i kunstens verden for tiden. Hvor mandlige, kunstneriske ikoner styrter om som statuer af Lenin og Stalin efter kommunismens fald. Med fare for helt at bortdømme eller overskygge den kunstneriske indsats.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ironisk nok er det faktisk også kvinderne, der giver Bertolt Brecht kunstnerisk kredit i tv-serien. Ikke mindst skuespilleren Regine Lutz, der levende og med et kærligt skær i øjnene fortæller om deres samvær og samarbejde i slutningen af Bertolt Brechts korte liv (han blev kun 58 år). End ikke historiens dom over det private kan slukke begejstringens og kærlighedens lue, hvis personligheden, der engang antændte de flammer, ellers var stor nok.

Burghart Klaussner lægger krop til Bertolt Brecht i Heinrich Breloers film om den tyske dramatiker og kommunist. Filmen, der vises på Berlinalen og også er købt af DR, er en blanding mellem dokumentar og fiktion og har også danske Trine Dyrholm på rollelisten.
Foto: Nik Konietzny/WDR

Burghart Klaussner lægger krop til Bertolt Brecht i Heinrich Breloers film om den tyske dramatiker og kommunist. Filmen, der vises på Berlinalen og også er købt af DR, er en blanding mellem dokumentar og fiktion og har også danske Trine Dyrholm på rollelisten.

Og det var Bertolt Brechts, må vi forstå på Burghart Klaussners fremstilling af et teaterdyr, som levede, åndede og kæmpede for sin dramatik og skuespillernes opførelse af den til det sidste. Syg, svag og træt sidder han og råber til en af dem, at spillet »ikke skal overillustreres« i en af de sidste dage af sit liv. Desværre efterlader Heinrich Breloers store vægt på det private os med store spørgsmål om Brecht, der forbliver en politisk gåde. Hvorfor var denne besidderiske mand overhovedet kommunist, og hvad ville han med det? Svaret suser i skørterne fra forfatterens mange kvinder i ’Brecht’.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden