Elisa og Marcela i en øm scene i Isabel Coixets smukke film. I virkeligheden blev de to kvinder det første par af samme køn, som blev gift i Spanien i 1901, fordi Elisa forklædte sig som mand.

Elisa og Marcela i en øm scene i Isabel Coixets smukke film. I virkeligheden blev de to kvinder det første par af samme køn, som blev gift i Spanien i 1901, fordi Elisa forklædte sig som mand.

Film og tv

Smuk Netflix-film mødt med protester i Berlin

Netflix har produceret Isabel Coixets virkelighedsbaserede drama om ’Elisa og Marcela’, og det var upopulært.

Film og tv

I virkelighedens verden blev det lesbiske par Elisa og Marcela mødt med had, fordomme, vold og hærværk, inden de kom i fængsel på grund af deres forbudte kærlighed i 1901.

Og også i filmens verden blev parret, der nu er foreviget i spanske Isabel Coixets film ’Elisa y Marcela’ mødt med protester og trusler om at blive sendt ud af hovedkonkurrencen, da filmen fik verdenspremiere på Berlinalen.

Det er nemlig streamningtjenesten Netflix, der har produceret filmen og Netflix har intet at gøre på en filmfestival, mener modstanderne. Trods en åben protest fra uafhængige tyske biografer og distributører, demonstrationer ved filmens gallapremiere onsdag og buhråb indenfor i Berlinale Palast under pressevisningen, forbliver filmen dog i hovedkonkurrencen.

Modstanden mod den har dog fået festivalens afgående chef, Dieter Kosslick, til at foreslå, at filmfestivaler i hele verden med Berlin, Cannes og Venedig som de største, finder en fælles holdning til film, produceret af streamingtjenester.

»Berlinalen står for det store lærred, Netflix for den lille skærm«, konkluderede de 160 biografer og distributører i deres åbne protestbrev til Berlinalen og den tyske kulturminister Monika Grütters. Også den europæiske sammenslutning af kunstbiografer har ytret sig negativt imod filmen. Protesterne og en truende udeladelse fra hovedkonkurrenen fik filmens instruktør, Isabel Coixet, til at være klar i mælet på pressemødet for filmen.

»Jeg er såret over truslerne. Det er klart. Jeg har arbejdet på den her film i 10 år, den er meget vigtig for mig. De påstår, at de har klaget over filmen af kulturelle grunde, men det synes jeg ikke er rigtigt. Det handler jo altid om forretning. Som instruktør er jeg afhængig af, at nogen vil finansiere min film«, sagde Isabel Coixet.


Hele onsdagen kørte rygterne om udeladelse fra hovedkonkurrencen, som Isabel Coixet forholdt sig til på pressemødet. I forvejen har Berlinalen fjernet den kinesiske ’Yi Miao Zhong’ konkurrencen, der nu kun tæller 16 film. Festivalen har ikke villet bekræfte, at udeladelsen af filmen skyldes censur og indgreb mod den i hjemlandet.

Isabel Coixet er overbevist om, at biografer og streamingtjenester i fremtiden må lære at leve sammen.

»Jeg synes ikke, at det giver mening at boykotte en film og dens instruktør af såkaldt kulturelle grunde. Jeg er overbevist om, at vi i fremtiden vil se et samliv mellem film fra streamingtjenester og filmproducenter, og det skal jo fungere. Som det gør med ’Roma’, som jeg både har set på Netflix og i biografen med min mor. Den er selvfølgelig bedst i biografen, men der må være plads til begge dele«, sagde hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

’Roma’ er portrættet af en mexicansk barnepige og husholderske af Alfonso Cuarón, der ikke bare fik lov at deltage i konkurrence på filmfestivalen i Vendig i fjor, men også vandt Den Gyldne Løve, og som nu er nomineret til hele 10 Oscars. Filmen er produceret af Netflix og i lighed med ’Elisa og Marcela’ filmet i sort-hvid.

Filmen er bygget på den virkelige historie om Marcela Gracia Ibeas og Elisa Sánchez Loriga, et lesbisk par, som i 1901 indgik det første ægteskab mellem to personer af samme køn i Spanien. Det lykkedes, fordi Elisa Loriga var forklædt som og lod, som om hun var en mand ved navn Mario. Den smukt filmede og spillede film med Natalia de Molina og Greta Fernández i hovedrollerne er en af mange fortællinger om stærke kvinder og ubehagelige mænd på dette års Berlinale.

Vold

Især de sidste står nærmes i kø for at springe ud på lærredet, hvor vi fra starten mødte en voldelig ægtemand i Esben Smeds skikkelse i Lone Scherfigs åbningsfilm ’The Kindness of Strangers’. Siden er de pædofile præster fra Lyon kommet til i Francis Ozons ’Gráce À Dieu’, seriemorderen Fritz Honka fra Hamburg, der mishandler og dræber alkoholiserede eksprostituerede i Fatih Akins ’Der Goldene Handschuhe’, faren, der forlader kone og børn for en ny kærlighed i Hans Petter Molands ’Ut og stjæle hester’, mænd, præster og politimænd, der forsøger at manipulere Petrunya i den makedonske ’God Exists and Her Name is Perunya’ for blot at nævne nogle.

Dertil kommer italienske teenagegangstere, en radikaliseret ung franskmand og indtil flere undertrykkende tyrkiske mænd i ’En historie om tre søstre’.

Det har mildt sagt ikke været let at lede efter maskuline ledestjerner. De fem mænd, der præger historien om ’Elisa og Marcela’, er ifølge en hurtig sammentælling: en ond, voldelig ignorant af en far, en brovtende, stupid skovarbejder i en galicisk landsby, en præst, som let lader sig narre, en guvernør, som kun interesserer sig for mad, og en fængselsinspektør, der faktisk viser sig at være fornuftig. Primært fordi det er hans kone, der bestemmer. Ak ja og dybt suk.

På pressemødet for filmen blev Isabel Coixet bedt om en forklaring:

»Nej, men altså – jeg elsker mænd! Og lad mig slå fast, at de ting, der skete for de to kvinder, i virkeligheden var langt værre end det, vi viser i filmen. Da de boede i landsbyen og blev terroriseret ud, var der ingen kvinder, som hjalp dem. Jeg forstår jer mænd: I føler jer truet af #MeToo og alt det. Men altså – jeg for min del elsker mænd. Nogle mænd er røvhuller, men det er nogle kvinder også«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den spanske instruktør håber, at hendes film får biografpremiere i mange lande, »blandt andet i Brasilien, hvor de nye regering vil forbyde homoseksuelle ægteskaber«, som hun sagde på sit pressemøde.

Priserne i Berlinalen uddeles lørdag aften, hvor ’Elisa og Marcela’ altså fremdeles er i spil til en bjørn af sølv eller guld.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden