Christine Baranski spiller Diane Lockhart i tv-serien.

Christine Baranski spiller Diane Lockhart i tv-serien.

Film og tv

Stjerne-advokaten i 'The Good Fight' har så umådeligt meget udstråling, at man nærmest blændes af den

3. sæson af ’The Good Fight’ er veloplagt og befæster dens status som tidens bedste legal eagles-serie.

Film og tv

Christine Baranski er en interessant figur i dagens tv-verden. Hun er ikke smuk i klassisk forstand, men har til gengæld så umådelig meget udstråling, at man nærmest blændes af den, når hun optræder på skærmen som den fritænkende, knivskarpe og empatiske superadvokat Diane Lockhart, som vi lærte at kende i ’The Good Wife’ og nu kan følge i fortsættelsen, ’The Good Fight’.

Serien er på overfladen en blanding af sæbeopera og court room drama, skåret over den læst, Stephen Bochco støbte til den banebrydende ’Advokaterne’ tilbage i første halvdel af 1990’erne.

Kilde: HBO NORDIC

Men det er i virkeligheden bare drageringen, thi det aktive stof er en skarp og ganske sydende kritik af Trumps USA, hvor den fladpandede machismo, den blinde ideologiske kamp og pengene i fællesskab træder de klassiske amerikanske værdier under fode.

Ifølge Diane er der tale om et USA, hvor der kun er få rigtige mænd tilbage – og hvor dem på magtens tinder skyder skylden fra sig og klynker som pryglede hundehvalpe, hvis nogen peger på dem og siger ansvarlighed.

Og det gør serien både underholdende og tankevækkende – ikke mindst for os her i Danmark, der kan se samme dumhedsbølge tage land på vore mentale strande.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden