Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Werner Herzog har bedre forudsætninger end de fleste for at komme ind i hovedet på Mikhail Gorbatjov og samtidig fortælle historien om den russiske folkesjæl. Den tyske instruktør er russisk gift og har færdedes i Rusland, siden det stadig var Sovjetunionen.
Foto: Fra filmen

Werner Herzog har bedre forudsætninger end de fleste for at komme ind i hovedet på Mikhail Gorbatjov og samtidig fortælle historien om den russiske folkesjæl. Den tyske instruktør er russisk gift og har færdedes i Rusland, siden det stadig var Sovjetunionen.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tysk kultinstruktør laver dokumentar om syg Gorbatjov - Sovjets sidste leder: »Han blev bragt direkte fra hospitalet i en ambulance og placeret foran vores kamera«

Werner Herzogs tre personlige samtaler med en sygdomsmærket Mikhail Gorbatjov i efteråret 2017 og foråret 2018 mundede ud i dokumentaren ’Meeting Gorbachev’, som får dansk premiere på CPH:DOX. Her er nogle af de bedste Herzog-citater om arbejdet med filmen – og om, hvad der skal stå på Herzogs gravsten.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg sagde til Gorbatjov: »Jeg er ikke journalist, jeg medbringer ikke et ark papir med en række spørgsmål. De vil sidde over for en poet«. Han kiggede på mig og sagde: »Okay«.

Samtalen bevægede sig frit. Jeg forsøgte at styre den i retning af forskellige emner, men fulgte ellers flowet og strakte mine følehorn ud for at danne mig et billede af, hvilket menneske han grundlæggende er. Det var godt sådan. Det er den måde, jeg helst vil møde en person af hans kaliber på.

Jeg ville vise mennesket. Og bag det den russiske sjæl, som Gorbatjov er en manifestation af. Han er en tragisk figur i Rusland, hvor mange anser ham for at være en forræder. Ved vores sidste møde sagde han ud af det blå: »Nu vil jeg synge«. Så reciterede han et digt af en af alle tiders største digtere, Mikhail Lermontov. Han levede fra 1814 til 1841 og døde 26 år gammel i en duel, ligesom Pusjkin. Digtet er så stærkt og dybt og giver så stor indsigt i den russiske sjæl, at i det øjeblik, Gorbatjov er færdig med at recitere det, gentager jeg hele digtet som tekst på lærredet. Jeg tvinger jer til at opfatte det to gange. Det er mit privilegium som filmskaber, og jeg gør det uden hæmninger. Jeg elsker det.

Foto: Fra filmen

Vi lavede filmen mod alle odds, for Gorbatjov var og er stadig meget syg. De tre gange, vi filmede ham, blev han bragt direkte fra hospitalet i en ambulance og placeret foran vores kamera. Han gjorde en kraftanstrengelse for at være med. Sygeplejerskerne fjernede hans intravenøse drop og forbandt hans hånd, så man i filmen kun ser bandagen. Lige så snart vi slukkede kameraerne, kørte de ham tilbage på hospitalet.

Han kunne være meget stædig. Ved vores sidste møde havde vi opstillet tre kameraer, lyd og lys på den mest vidunderlige måde. Så sagde han: »Jeg vil ikke sidde i dén stol«. »Hvor så, Mikhail Sergejevitj?«, spurgte jeg. »Ved skrivebordet på mit kontor«. »Men vi kan ikke flytte kameraerne derind«, sagde jeg. »Pyt«, svarede han, »vi laver bare interviewet uden kamera«. Vores cheffotograf skyndte sig at gribe et lille digitalt kamera. Han optog hele det sidste møde, inklusive fremsigelsen af digtet, håndholdt.

Gorbatjov er et eksempel på en stor historisk skikkelse, som muliggjorde ting, der virkede utænkelige, dengang den kolde krig var på sit højeste. Han mødtes med Ronald Reagan, den person, det var mest usandsynligt, at han ville klikke med. Og det fungerede. Sammen indledte de verdenshistoriens største nedrustning og afskaffede det farligste af alle våbensystemer, nemlig kort- og mellemdistancemissilerne, som fra tysk jord kunne ramme herretoilettet i Kreml på 210 sekunder. De traktater gælder fortsat i dag, og jeg mener, at vi kan lære noget af det. Vi skal ikke genindføre den kolde krig med oprustning og fornyelse af atomvåbenarsenaler. De er for farlige. Jeg anser heller ikke dæmoniseringen af Rusland for at være produktiv. Jeg mener, at Rusland er en langt mere naturlig forbundsfælle for Vesten end andre supermagter. Forhåbentlig vil klimaet skifte igen, og måske kan denne film spille en lille rolle.

En konsekvens af Anden Verdenskrig var opdelingen af Tyskland i Øst- og Vest-. Jeg har altid følt meget stærkt, at vi hører sammen. Da politikerne på et tidspunkt opgav tanken om genforening, sagde jeg til mig selv: »Nu er jeg forpligtet til at holde sammen på landet«. Jeg vandrede omkring i mit land, langs de bugtede grænser, op og ned i bjergene. Derfor holdt jeg meget af Gorbatjov, for han gjorde det muligt at genforene Tyskland uden blodsudgydelse. Den slags begivenheder medfører som regel megen ulykke, vold og tabte menneskeliv, men genforeningen forløb ganske fredeligt, og Gorbatjov gjorde den mulig.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg har færdedes i Rusland siden 1970’erne, da det stadig var Sovjetunionen. Altid i professionelt ærinde, aldrig som turist. Jeg medvirkede som skuespiller i en science fiction-film (’Es ist nicht leicht ein Gott zu sein’ fra 1989, red.), der blev optaget i Ukraine og i Tadsjikistan nær Pamir-bjergene. Jeg spillede en slags profet, som på fej vis bliver myrdet med et spyd i ryggen 20 minutter inde i filmen. Min kone stammer fra det vestlige Sibirien, så via hendes familie har jeg fulgt russernes kvaler og prøvelser gennem de sidste 25 år. Det har givet mig en dybere indsigt, end en almindelig turist vil få.

Jeg er dødtræt af faktabaserede film. Fakta udgør ikke nogen sandhed. De er vigtige, fordi de har normativ magt. De ændrer normerne. Sandhed ved ingen, hvad er; hverken filosoffer eller matematikere. Jeg forsøger i mine dokumentarfilm at finde dybere lag af sandhed gennem fantasi, stilisering og endda det pure opspind, fordi det opdigtede kan bringe os tættere på en indre sandhed. Lermontov-digtet tager vejret fra én, fordi man ved, at det rummer en større sandhed om Rusland og Gorbatjov, end man vil finde i nogen ophobning af kendsgerninger om hans liv. Jeg siger ofte: »Hvis du tror, at fakta skaber sandhed, så læs telefonbogen over Manhattan fra første til sidste side. Fire millioner oplysninger, alle faktuelt korrekte. Men de oplyser dig ikke. Det er ikke Bibelen«. Så læg telefonbogen, og dyrk poesien i stedet.

Hvad der skal stå på min gravsten? For det første bør jeg ikke dø. For det andet bør der ikke være en gravsten. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal herfra. Jeg har til tider ført en lidt farlig tilværelse, så måske et vildfarent projektil? (En kugle fra et luftgevær ramte Herzog i 2006 under et udendørs tv-interview, red.). Jeg aner det ikke, men Gorbatjovs svar på spørgsmålet er smukt: »Vi forsøgte«. Jeg har aldrig følt mig som kunstner. Men jeg har altid gjort mit bedste for at være en god soldat. Man fortsætter ufortrødent, gør, hvad der kan gøres, og holder den udpost, som så mange har forladt.

Jeg boede i Wien, da pigtråden mellem Østrig og Ungarn blev klippet over (i sommeren 1989, red.). Jeg erindrer tydeligt, at jeg tændte for de sene tv-nyheder. Da jeg så deres hovedhistorie, blev jeg helt elektrisk. »Ser jeg rigtigt? En næsten århundredlang epoke bringes til ophør med Jerntæppets fald – og så viser de et indslag om, hvordan man tiltrækker skovsnegle med øl, fordi de godt kan lide øl? Er verden gået fra forstanden?.

Det har gavnet min kones og mit ægteskabelige samliv, at vi hverken taler russisk eller tysk, men engelsk med hinanden. Vi mødes på et sprogligt plan, som hverken er hendes eller mit. Det gør os meget, meget varsomme med sproget. I de 25 år, vi har været sammen, er der ikke faldet ét grimt ord. Det er godt for vedligeholdelsen. Den daglige opmærksomhed, det, at vi kan være gift, at det fungerer, at vi ikke længere er alene, og at man har fundet sin hjerteven. Det er en stor gave for os mennesker, og den bør vi værne om.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kilder: Alle citater stammer fra to arrangementer på Toronto Film Festival 2018, ’Doc Conference Opening Conversation’ og ’Meeting Gorbachev Q&A’. Politiken deltog i begge.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden