Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Game of Thrones er tilbage. Men da de første 54 minutter af ottende sæson havde premiere, var det kun 48 minutter der nåede til Kina.
Pr-foto: HBO

Game of Thrones er tilbage. Men da de første 54 minutter af ottende sæson havde premiere, var det kun 48 minutter der nåede til Kina.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vrede kinesiske fans efter censur: Hvor er de bare bryster og de afhuggede hoveder i ’Game of Thrones’?

Når kineserne streamer den populære tv-serie ’Game of Thrones’, er det uden vold, sex og nøgenhed. Den kinesiske regering sørger nemlig for, at serien kun kan ses i en redigeret udgave – til stor sorg for de mange fans.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Så kom vinteren endelig.

Og det er vist ingen hemmelighed, at mange danskere var bænket foran skærmen i går, da første afsnit i den ottende sæson af den populære tv-serie ’Game of Thrones’ endelig kunne streames.

Efter to års ventetid siden den seneste sæson hitter premiereafsnittet i hele verden. Også i Kina. Forskellen er bare, at kineserne ikke fik lov til at se det fulde afsnit: Den udgave, som kunne streames i Riget i Midten, var nemlig 6 minutter kortere end i resten af verden.

Ifølge ABC News skyldes det, at det kinesiske styre censurer alt, der kan tolkes som skadelige scener, væk.

Det gælder blandt andet scener med vold, sex og nøgenhed. En relativt stor del af serien, for nu at sige det mildt. I gårsdagens afsnit, der herhjemme varede ca. 54 minutter, var der altså 6 minutters optagelser, der ikke overlevede den kinesiske censur.

HBO’s hjemmeside er blokeret i Kina, og det er ikke første gang, at kinesiske ’Game of Thrones’-fans må se skuffede til, når de redigerede afsnit af serien ender hos techgiganten Tencent, hvor kineserne kan streame den.

Ifølge South China Morning Post finder man allerede eksempler på censur i seriens første sæson. I en scene ser man søskendeparret Viserys og Daenerys Targaryen sammen i et bad, hvor Viserys roligt kysser og kæler for sin søster. Scenen chokerede mange seere i resten af verden, men den nåede aldrig til Kina.

Det samme gælder en episode i sæson 7, hvor vi ser ærkemaester Ebrose partere et lig, mens han beder lærlingen Samwell Tarly om at veje hjertet. I begge tilfælde blev henholdsvis nøgenhed og vold censureret bort af det kinesiske styre.

Vrede kinesere

De redigerede afsnit falder langtfra i god jord hos det kinesiske publikum. Utilfredse seere har tidligere sammenlignet den væsentligt redigerede version af serien med »en dokumentar om middelalderlige slotte«.

På det kinesiske sociale medie Weibo var flere brugere også ude at kritisere den censurerede sæsonpremiere:

»Far Tencent, du må ikke censurere det, jeg beder dig«, lød det fra en bruger ifølge ABC News.

»Da jeg så den, var jeg ikke engang det mindste bekymret for, at min far var til stede, for selv kampscenerne var blevet fjernet. Når selv de er fjernet, hvorfor så gide se den?«, skrev en anden bruger ifølge The Guardian om serien.

I Kina er der derfor mange, der benytter sig af ’virtual private networks’, også kaldet VPN-forbindelser, til at sno sig uden om det kinesiske styres censur.

»Tencent får os til at se en kastreret udgave af ’Game of Thrones’«, skrev en bruger, der identificerer sig selv som en 19-årig pige. »Er der nogen søstre, der har et ’Game of Thrones’-link, de vil dele?«.

Det kinesiske publikum er vant til ’rene linjer’ fra regeringen, når det gælder tv-serier og film, hvor vold, nøgenhed, sexscener og bandeord indgår. I løbet af de seneste år har de kinesiske myndigheder endnu en gang hævet presset tv- og filmindustrien for at få ryddet op i det indhold, de finder for vulgært til deres befolkning.

Det skete blandt andet, da filmen ’Bohemian Rhapsody’ om det britiske rockband Queen for nylig blev vist i et begrænset antal kinesiske biografer. Her kunne kineserne kun se den i en stærkt redigeret udgave, hvor Freddie Mercurys seksualitet eller senere aids-diagnose ikke blev nævnt.

Sæsonpremieren på ’Game of Thrones’-sæsonen slog i øvrigt alle tidligere rekorder med et seertal på 17,4 millioner i USA alene. Det er 8,1 procent mere end premieren på sæson 7.

HBO kalder premiereaftenen deres største streamingaften nogensinde. Det kunne man også mærke herhjemme, hvor streamingtjenestens hjemmeside gik i sort på grund af overbelastning.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden