Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I et nyt tv-show i England kan man vinde en kosmetisk operation. Programmet møder politisk modstand. (Arkivfoto)
Arkivfoto: Daniel Hjorth

I et nyt tv-show i England kan man vinde en kosmetisk operation. Programmet møder politisk modstand. (Arkivfoto)

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»I går efter folk, som allerede har lavt selvværd«: Britiske politikere fordømmer underholdningsprogram, hvor deltagerne kan vinde en plastikoperation

Engelske Channel 4 har krydset en etisk grænse med showet ’Surjury’, hvor deltagerne kan vinde »livsændrende« kosmetiske operationer, mener parlamentsmedlemmer.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Tarvelig«, »udnyttende« og »voyeuristisk«.

Sådan lød nogle af de kritiske bedømmelser, da britiske parlamentsmedlemmer tidligere på ugen havde kaldt public service-kanalen Channel 4 ind for at stå skoleret. Det skriver The Guardian.

I et nyt underholdningsshow, ’Surjury’ på engelske Channel 4 kan de unge deltagere komme under kniven og få radikale kosmetiske operationer – hvis ellers tre fjerdedele af en 12 personer stor jury siger god for det. I reklamer for programmet er deltagere lokket til med løfter om gratis operationer og ordlyden: »Grib chancen for at få den operation, du altid har ønsket dig«.

I forbindelse med lanceringen af programmet sagde Ross McCarthy, executive producer på programmet, at »vores deltagere vil enten få den operation, de altid har ønsket sig eller et massiv boost til deres selvtillid, når det bliver bedømt, at de slet ikke behøver operationen«.

Kanalen slog dengang fast, at programformatet var en innovativ måde til bogstaveligt talt at komme ind under huden på folk, som tror, at en hurtig genvej er den bedste løsning.

Men ’The Surjury’ går over stregen, mener flere medlemmer fra det britiske parlament.

Kanalen har tidligere sendt kontroversielle programmer som ’Big Brother’, hvor deltagerne var spærret inde i et hus og konstant overvåget af tv-kameraer, og desuden også programmet ’24 Hours in Police Custody’, men politikerne var altså blevet særligt stødt over det ny format med numseløft, brystforstørrelser og fedtsugninger.

»I går efter folk, som allerede har lavt selvværd [...] og I trivialiserer det, der vil blive en livsændrende operation, og I gør det for at jagte seertal«, lød det blandt andet fra det skotske parlamentsmedlem Brendan O’Hara ifølge The Guardian.

Men kanalens bestyrelsesmedlem Charles Guarassa afviste kritikken og sagde, at Channel 4 har til opgave at engagere et bredt publikum og sætte gang i debat om tidens emner.

»’The Surjury’ har et seriøst spørgsmål på hjerte«, fastholdt han.

I juni blev der offentliggjort en undersøgelse med 4.505 britiske respondenter foretaget af YouGov, der viste, at realityprogrammer får 24 procent af de 18-24-årige til at bekymre sig om deres eget kropsbillede.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden