Foto: Grab fra YouTube
Cph:Dox

Kultureliten dyster på lortevideoer og dyresex

Filmfestivalen CPH:DOX gakker ud med filminstruktør som vært.

Cph:Dox

Internettet rummer videoer af situationer, som ethvert furnuftigt tænkende menneske ville kvie sig ved at vise til sin nærmeste bekendtskabskreds.

Men i den rigtige setting kan man ligefrem høste stor hæder ved at storskærmsvise billeder af skildpadder, der parrer sig, eller en elefant, der piller ekskrementer ud af måsen på sin makker med snablen. Og spiser dem.

Det var i hvert fald disse videoer, der begejstrede da filmfestivalen CPH:DOX for sidste år arrangerede sit første YouTube. Nu vender arrangementet tilbage.

LÆS ARTIKEL

Præmissen er simpel. Del dine yndlingsklip fra YouTube med en måbende forsamling af betalende gæster.

Sidste år deltog blandt andre medlemmer af bandet When Saints Go Machine og ansatte på pladeselskabet Crunchy Frog.

I år vil filmfestivalens egne klogeste hoveder også lege med.

CPH:DOX stiller med et all star-hold, der tæller instruktører, programlægningsfolk og udenlandske gæster.

Streng kvindelig dommer

I alt otte hold stiller op. Blandt dem også helt almindelige interessede, der har kunnet søge via Facebook.

Publikums bifald afgør sammen med den strenge og endnu hemmelige kvindelige overdommer, hvem der løber af med sejren.

Instruktøren Michael Noer, kendt fra blandt andre filmene 'Vilde Hjerter' og 'R', styrer lige som sidste år løjerne.

Endnu en genganger er 2009-vinderen, dengang 19-årige Daniel Gorm Andersen fra Nordjylland.

Publikumdarlingen lykkedes blandt andet med et klip af en sumo-bryder, der blafrer sine store mandebryster i alle verdenshjørner. I slowmotion.

Banen er i den grad kridtet op.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden