Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Eva Mulvad. Født i 1972. Har vundet priser på den vigtige dokumentarfestival IDFA og på Sundance-festivalen med 'Vores Lykkes fjender' fra 2006. 'The Good Life' fra 2010 er udtaget til hovedkonkurrencen på dette års IDFA.
Foto: Finn Frandsen

Eva Mulvad. Født i 1972. Har vundet priser på den vigtige dokumentarfestival IDFA og på Sundance-festivalen med 'Vores Lykkes fjender' fra 2006. 'The Good Life' fra 2010 er udtaget til hovedkonkurrencen på dette års IDFA.

Cph:Dox
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dødsfjendefilm sluttede måske ikke lykkeligt

Talentet Eva Mulvad er aktuel med film om en forkælet mor og hendes datter.

Cph:Dox
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eva Mulvads film, den intime ’The Good Life’, beretter, hvordan to dødsfjender, en forkælet mor og hendes datter, begge vant til et liv i luksus før patriarkens død og bankerotten, desperat prøver at vænne sig til at leve sammen i en lillebitte portugisisk lejlighed og overleve på et eksistensminimum.

Hvordan kom du på at lave din film om denne mor og hendes datter i Portugal?

»Jeg havde længe ledt efter en historie, der illustrerede både storhed og fald, og en dag hørte jeg en radiomontage på P1 om disse to, og montagen fik deres karakterer til at stå meget tydeligt frem«.

En større psykologisk historie
Var dit projekt journalistisk?

»Min historie kunne ikke pitches journalistisk, den var mere billedfortalt og episk, men uden den klassiske journalistiske fortællings klare udvikling fra start til slut. Jeg tog til Portugal og mødte parret og skulle finde ud af, om historien bedst lod sig fortælle med et hold eller bare mig selv, og hvordan kunne jeg udvikle den til at blive en større psykologisk historie?«.

LÆS GUIDE Du kunne selvfølgelig umuligt vide, om mor og datter overhovedet ville holde sammen, til filmen var færdig?»I dokumentarfilm handler meget om at være ydmyg over for, hvad der sker. Man kan godt glemme enhver tanke om at presse en dramaturgi ned over det, der finder sted, for det er det, der sker i disse autentiske liv, der bestemmer historien«. »Jeg håbede, at den ville slutte lykkeligt«Men alle historier, også de dokumentariske, er vel arketyper?»Vi lærer at gøre en lokal historie til en universel historie, at løfte en fortælling op til en arketypisk én med større aspekter, der kan få publikum til at tænke sig videre om og sætte deres eget liv i relief. Men jeg havde mange idéer til, hvordan historien kunne ende. Jeg håbede, at den ville slutte lykkeligt, at de blev venner, og at moderen kunne gå trygt i graven«.



Det kan være svært at holde af dine to personer, hvor vigtigt var det for dig personligt at holde af dem?

»For mig er det ikke afgørende, om publikum som sådan kan lide en karakter. Filmen giver mulighed for at være sammen med et menneske, der måske ikke ligner en selv ret meget, men forhåbentlig begynder man at forstå hendes situation, og hvorfor det er logisk for hende selv at reagere, som hun gør«.

Imponerende overlevelseskraft

»Selv synes jeg, det er imponerende, at mor og datter faktisk står op hver morgen. Det ved jeg ikke, om jeg kunne. De har en overlevelseskraft, der er imponerende, ikke mindst når man tager i betragtning den enorme omvæltning i deres levevilkår, som de har været udsat for. Sammenlign dem med et land som Danmark, der var ret forkælet med overflod indtil finanskrisen«. »Nu er verden ikke længere, som den var, men forskellen for langt de fleste af os er langtfra så drastisk, som den er for mor og datter i min film«.

'The Good Life' kan ses onsdag 10. november klokken 16.40 i Dagmar Teatret.

LÆS OGSÅ

FOKUSALT OM CPH:DOX

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden