Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Udstødt. Den kinesiske stats lovgivning diskrimenerer hiv- og aids-smittede, som Liu Ximei, der fik hiv, da hun som barn fik en blodtransfusion. Foto fra 'Stay Home!' (Ai Weiwei)

Udstødt. Den kinesiske stats lovgivning diskrimenerer hiv- og aids-smittede, som Liu Ximei, der fik hiv, da hun som barn fik en blodtransfusion. Foto fra 'Stay Home!' (Ai Weiwei)

Cph:Dox
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ai Weiweis nyeste film dokumenterer en rystende skandale

Tre DOX-aktuelle film går tæt på menneskers kamp mod systemet.

Cph:Dox
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Billedet af kunstneren som systemets sande opposition bliver i mange tilfælde hurtigt slidt ned til en kliché.

Men det gælder ikke kineseren Ai Weiwei, der af gode grunde respekteres som en af verdens mest markante kunstnere, samtidig med at han frygtløst taler regimet imod.

Ai Weiwei er modstander af et system, der begrænser ytringsfriheden, men han er i lige så høj grad modstander af et system, hvor en selvsupplerende elite skruppelløst beriger sig på bekostning af den trynede borger.

Den åbenlyst fiktive sag om skattesnyd er forbi, men Ai Weiwei har stadig ikke fået sit pas tilbage.

Alligevel finder han måder at ’komme ud’ på. Som jurymedlem in absentia på filmfestivalen i Stockholm. Som kurator og som deltager i hovedkonkurrencen – in absentia selvfølgelig – på CPH:DOX. Selv fraværende er Ai Weiwei i høj grad til stede.

LÆS OGSÅ

Smukt balanceret portræt
Den danske filmskaber Andreas Johnsen er kommet tæt på Ai Weiwei under det forløb, som bliver kendt som ’The Fake Case’ – ’Fupsagen’.

Johnsen holder sig i baggrunden og lader Ai Weiwei komme til orde i en smukt balanceret film. Der er tidligere lavet en film om den dramatiske tid op til og omkring arrestationen.

Johnsens film handler om den lange tid efter frigivelsen, mens sagen snøvler sig af sted i parodiske retshandlinger.

Vi er i hans hjem, hvor politibiler i massevis konstant holder parkeret udenfor. Vi mærker presset, både det fysiske og det psykiske. Ser trætheden. Og stædigheden. De stilfærdige og klare udredninger af Kinas, kinesernes og Ai Weiweis situation.

Uretfærdigheden har overtaget. Banen må kridtes op.

Ai Weiwei hylder friheden, men det er ikke som principrytter, han rider i felten. Det er som kineser. Kineserne fortjener bedre.

Ikke til at tryne
Ai Weiwei er en billedkunstner, der laver meget lidt kunstneriske film.

Hans dokumentarfilm bliver til under svære og farefulde vilkår. Lavet diskret med rystende håndholdt kamera og med det æstetiske langt nede på dagsordenen, dokumenteres skæbner og levevilkår, som ikke kommer til orde i Kinas officielt sanktionerede virkelighed.

Kameraet er nu det mindst rystende i Ai Weiweis nye dokumentarfilm, ’Stay Home!’.

Liu Ximei fra landsbyen Xincan drager regelmæssigt til provinsbyen Huazhang for at få den hjælp, hun er berettiget til. Men det er ikke let. Liu Ximei er nemlig som en af Kinas mange aids-smittede et omvandrende bevis på en systemskandale.

Liu Ximei blev født i 1985 og blev som 2. barn bortadopteret i etbarnspolitikkens land.

Som 10-årig blev hun ramt af en arbejdsulykke. Hun fik blodtransfusion og blev smittet med aids. Handel med blod var tidligere en strygende forretning på kinesiske hospitaler og brugen af brugte kanyler udbredt. Så nu er de aids-smittede ikke bare ofre, men pinlige påmindelser.

’Stay Home!’ følger den hårdt plagede, men også seje, stridbare og humoristiske Liu Ximei i hendes stædige kamp for at få penge, medicin og synlighed til sig selv og sine medpatienter.

Nærmest galgenhumoristisk skildrer filmen små og store myndighedsrepræsentanters skiftende forsøg på at true og lokke Liu Ximei til at blive hjemme, til at forblive usynlig.

Men trods sin svagelighed er Liu Ximei ikke sådan lige til at tryne, og takket være Ai Weiwei er både hun og hendes historie nu temmelig synlig!

Hjerteskærende kamp

Oscarvinderen Danis Tanovic’ ’An Episode in the Life of an Iron Picker’ er i bemærkelsesværdig grad beslægtet med ’Stay Home!’.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Også her er der tale om en ubesmykket case story, hvor det magtesløse individs møde med et korrupt og ubarmhjertigt sundhedsvæsen udstiller systemets moralske fallit.

Filmen er en rekonstruktion, hvor en bosnisk romafamilie spiller sig selv i en nervepirrende og hjerteskærende kamp med tiden og myndighederne.

LÆS OGSÅ

Nasif lever af at sælge gammelt jern. På en god dag tjener han 140 mark. Senada er gravid med parrets tredje barn, da hun bliver syg. Det viser sig, at barnet er dødt.

Senada skal øjeblikkelig opereres, men hospitalet kræver 980 mark. Senada har ikke sygeforsikring, og Nasif har ingen penge, og så er der lukket for det varme vand.

Filmen følger Nasifs desperate kamp for at finde det usle, astronomiske beløb. En desperat historie om, hvad det også vil sige at være fattig og sat ud i kulden.

Uanset om scenen er sat i Kina eller på Balkan, er der nok at tage fat på for dokumentarfilmen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden