Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pause. Den bosniske Oscar-vindende instruktør Danis Tanovic er dødtræt af sit 'interessante' liv i Bosnien.
Foto: Joachim Adrian

Pause. Den bosniske Oscar-vindende instruktør Danis Tanovic er dødtræt af sit 'interessante' liv i Bosnien.

Cph:Dox
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Cph:Dox-aktuel Oscar-vinder drømmer om et kedeligt liv

Instruktøren Danis Tanovic kommer fra Bosnien, hvor korruption og nationalisme står i vejen for opbygningen af et moderne samfund.

Cph:Dox
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danis Tanovic skutter sig.

Han er lige kommet tilbage til sit hotel efter at have vandret rundt i Københavns gader det meste af dagen med øjnene på stilke. Ordentligheden. Velstanden. Valgplakaterne, som signalerer et system med politikere, man måske rent faktisk kunne have lyst til at stemme på.

LÆS OGSÅ

Sådan er det ikke hjemme i Bosnien, hvor korruption, splid, fattigdom og politisk apati fastholder det lille land i hængedyndet efter krigens tragedier.

Tanovic, som i 2001 vandt en oscar for den fremragende borgerkrigsfilm ’No Man’s Land’, er på CPH:Dox i hovedkonkurrencen med ’An Episode in the Life of an Iron Picker’. En rekonstruktion af virkelige begivenheder.

Hverken dokumentar elle fiktion
En roma-kvinde ankommer til hospitalet med et dødfødt barn i maven, men uden forsikring eller kontanter er der ingen kære mor. Hun må hjem igen, mens manden, en fattig skrotsamler, må prøve at skrabe det for dem astronomiske beløb til operationen sammen.

»Jeg læste om det i avisen og syntes, det var utroligt. Det skete i en landsby en halv time fra Sarajevo. Jeg ville lave en film om det, men vidste ikke rigtigt hvordan. Det egnede sig ikke rigtigt hverken til en spillefilm eller en dokumentar, men da jeg tog derop og filmede dem, var de så naturlige foran kameraet, at jeg spurgte, om de ikke bare kunne spille sig selv?«.

Det kunne de godt. I en grad, så filmen i Berlin indbragte skrotsamleren Nazif Mujic prisen som bedste skuespiller!

Filmen er hverken rigtig dokumentar eller rigtig fiktion, men noget midt imellem, synes Tanovic, der de sidste 25 år både har lavet dokumentarer og spillefilm. At lave filmen på denne måde var ikke nogen forkromet teoretisk ide. Det var bare den eneste måde at få den lavet på. Med et lille hold og stort set ingen penge.

Opvækning til regeringen
Der var mange grunde til, at han følte, det var en vigtig film. Tanovic og hans kone har fire børn, men de har også prøvet at miste et barn, så det var ikke svært at identificere sig med Nazif og Senadas desperation.

»Jeg ville lave filmen, så folk i Bosnien kan se, hvordan den slags folk lever. Og måske også, så regeringen kunne vågne lidt op«.

Har filmen så vakt opsigt i Bosnien?

»Ja, men mest på den forkerte måde. Folk er vildt optaget af Nazif, fordi han vandt en pris. Han blev kendt. Men foreløbig har jeg ikke set nogen seriøs debat om sundhedsvæsenet eller om romaernes situation i Bosnien. Jeg har ikke lavet filmen, fordi de var romaer, men det er de altså, og det er et faktum, at 90 procent af romaerne er arbejdsløse og ludfattige. Disse romaer har boet i Bosnien i 300 år. Jeg kan da ikke føre min familie 300 år tilbage!«.

Ingen debat om vigtige emner
Har I en roma-debat i Bosnien?

»Nej. Vi har ikke nogen debat om nogen som helst vigtige emner«, siger Tanovic. »Romaerne er kun et af mange problemer«.

»Men det er vores egen skyld, at vi har ladet det ske. I mine øjne er skandinaverne på en helt anden måde til stede som ansvarsfulde borgere i deres hverdagsliv. Det er sådan, jeg gerne ville have, det skulle være derhjemme. Vi er aldrig rigtig kommet ud af krigen. Økonomien fungerer ikke. Vi er et smukt, lille land med masser af potentiale, men den nationalistiske stupiditet må først ophøre«, siger han og sukker over et system, hvor de, der hensynsløst ragede til sig under krigen, er noget nær de eneste kroater, serbere og bosniere, der kan enes.

»Vi har en politisk mafia, som dækker over de store skurke. I ethvert andet ordentligt land ville de være i fængsel«, erklærer Tanovic.

Desillusioneret af politik

Filminstruktøren deltog tidligere i bosnisk politik, men forlod den dybt desillusioneret.

»Åh, de elsker hinanden. De drikker sammen og siger så bagefter til folk, at de ikke skal tale med de andre grupper«, siger han.

LÆS OGSÅ

»Min kone boede engang i Sverige. Måske skulle vi en dag flytte til et land, hvor man kan gå ud på gaden uden at støde på problemer. Jeg er dødtræt af at have et ’interessant’ liv. Nu vil jeg gerne snart kede mig«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden