Politiken lancerer nyt historiemagasinLæs mere

Statuetten. The Oscars får dele af kloden til at gå amok. Hvorfor?
Foto: Matt Sayles/AP

Statuetten. The Oscars får dele af kloden til at gå amok. Hvorfor?

Oscar

Oscar-showet forklaret til dig, som lige er landet på jorden

I nat ruller The Oscars. Men hvad går det egentlig ud på?

Oscar

Wazzup, Kat?

Hej, rumvæsen. Hyggeligt at snakke Oscar med en alien.

Ja. Hit me.

Jo, altså, i den vigtigste kategori, Bedste Film, står slaget jo nok mellem Richard Linklaters ' Boyhood' og Alejandro González Inárritus ' Birdman'. Og det er jo to film, der ikke blot handler om hvide amerikanske mænd, der bestandigt forsøger at forløse deres kreative potentiale og realisere sig selv. Filmene er oven i købet fascinerende meditationer over tid og dermed over selve eksist…

Hvad mener du med ’meditationer over tid’?

Altså, ’Boyhood’ er jo filmet over 12 år hvert år, sådan at vi ser karaktererne og skuespillerne vokse op år for år for år for år for år for…

Ligesom i alle de tv-serier som I sidder og stener med jeres kærester, og som fortsætter sæson efter sæson efter sæson?

Ja. På en måde ligesom det. Men hurtigere klippet sammen, selvom tempoet er superlavt – undtagen når de klipper fra år til år til år til…

Men sker der så noget spændende?

Ja, altså, LIVET sker jo. På tre timer ser vi tiden passere, drengen har en far med en sort bil, og han har også en mor, og hun bliver skilt igen, fordi at hendes nye mand drikker vodka i sin juice om formiddagen og kaster med maden, selvom han virkede sød nok i starten, og så bliver drengen ældre, og han spiller på tidstypiske Apple-produkter, og så bliver han ældre igen og får lidt skæg og begynder at tale med piger, og han lærer også at fotografere, og han slår op med en pige, han har fotograferet meget, men ender med at sidde på en sten og flirte med en anden pige…

Men hvorfor se på det?

Jamen, måske fordi at sådan er livet. Film kan fungere som en undersøgelse af de fundamentale betingelser ved at være menneske, og ’Boyhood’ virker som et spejl, som alle – eller i hvert fald mange af dem, der sidder i Oscarkomiteen - kan se deres eget liv reflekteret i.

Taler du om de der hvide amerikanske mænd, der bestandigt forsøger at forløse deres kreative potentiale og realisere sig selv?

Ja, helt sikkert dem. Det har langt flest pladser i komiteen. Men hvad gør det. De fleste af vi jordboere har jo god træning med at spejle os i hvide, ambitiøse mænd, ellers ville vi jo eksempelvis slet ikke kunne se Oscarfilm, og i gode film kan alle mennesker spejle sig:

American Sniper’ handler om en dygtig, hvid mandlig snigskytte, der kan skyde vildt mange farlige afghanske fjender med ufattelig præcision.

The Imitation Game’ handler om en genial hvid mandlig matematiker, der hjalp os mod tyskerne trods sin homoseksualitet.

’Whiplash’ handler om en virtuos ung hvid mandlig trommeslager, der er så ambitiøs, at han slår op med sin lækre kæreste og bløder, når han øver.

’The Theory of Everything’ handler om en genial hvid mandlig fysiker, der løser universets store gåder og er så kvik og har så meget glimt i øjet, at han kan score damer, mens han sidder i kørestol og hverken kan bevæge sig eller tale.

Grand Budapest Hotel’ handler vel om en enormt kompetent hotelbestyrer….nå ja, og så er der undtagelsen ’Selma’, der handler om en sort fyr, Martin Luther King, der tilbage i 60’erne var god til at få de hvide menneskers opmærksomhed, efter at de sorte havde fået megamange bank for at være sorte. Men altså, oplevelsen af TID har vi jo også alle som et fælles vilkår, der bind….

Videre! Hvad er det fede ved ’Birdman’?

Jamen, ’Birdman’ demonstrerer jo med sin tekniske overlegenhed, hvad selveste filmkunsten kan, når den er allerbedst. Jeg skrev jo selv i mit storslåede filmessay (jeg er jo ikke bare anmelder, jeg er KRITIKER) om filmens såkaldte ’one shot’-kamerateknik, der giver indtryk af, at alt er filmet i én kontinuerlig bevægelse, at det ”føles som at inhalere verden helt ned i lungerne«, det er en svimlende rejse i tid og st…

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men hvad vil den sige?

Jamen, det er jo en art ’film om film’, og en ’film om teater’ og en art ’teater på film’, en rundrejse i ambitionens og livskuffelsens dualistiske univers, der både kan læses som kunstnernes dybe selvransagelse, men også som en spiddende udlægning af den moderne sociale medievirkelighed på den ene side og den rolle, som teaterkritikken og dens konservative snobberi på den anden si…

Men hvad vil den sige?

Jamen, den handler vel om den bestandige kamp om at forløse sit kreative potentiale og realisere sig selv.

Er det seriøst alt, hvad I jordboer har at byde på?

Nej, nej, slet ikke, Jorden laver meget, meget bedre film hvert år end de fleste af dem, der bliver nomineret til Oscar. Men Oscar er jo et fænomen, skal du forstå, det er en helt særlig begivenhed, en spejling af filmhistorien – altså Hollywood - før, nu og i fremtiden, og de har jo tilrettelagt det således, at der afholdes Oscar hvert år, som vi så dækker ekstremt meget i alle medier. På den måde, kan man sige, ser vi Hollywood udvikle sig, det er jo nærmest i sig selv en slags meditation over tid, et filmhistoriens dybe indånding af livets fundamentale gåde og verden omkring os, betragtet år for år for år for år for…

Okay, got it. Sezzz.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce