Det bliver den sidste valgklumme i denne omgang, Gud, hvor jeg glæder mig.
Forleden var de alle sammen helte, pudrede, opstillede centrale figurer i vores bevidsthed – allerede i dag er glansen gået af Sankt Gertrud i flere lag. Hvad med familien fra Horsens, den tidligere kulturminister Mette Bock og den tidligere udenrigsminister Anders Samuelsen? Højt at flyve, dybt at falde. Anders Samuelsen gjorde det ukloge, at han talte for meget. Munden stod ikke stille på ham. Jo, han er en flinker fyr med visse gode liberale intentioner, men hvis han taler, uanset hvornår vi åbner for skærmen, lukker vi igen. Nu har han talt sig gennem et par partier i årenes løb. Hold inde, selv om jeg synes, det er synd.
Hvad er det for øvrigt med de danske IS-børn i den kurdiske Al-Hol-lejr i Syrien? Hvem sørger for, at de kommer hjem, sådan som norske og svenske børn allerede er bragt i sikkerhed? Er det UM? Hvorfor denne utidige diskretion?
Da Helle Thorning-Schmidt blev valgt i 2011, besteg hun talerstolen med en vis begejstring og erklærede ud over mængden: »Vi gjorde det!«. Og folk var heller ikke til gravøl – det var den første kvindelige statsminister i Danmark, som talte.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
