Der rystes på hovedet rundtomkring i den litterære verden. Med jævne mellemrum. Over, hvad folk dog propper i hjernen af halvsløjt formulerede almindeligheder og tarvelige tricks opfundet for at skabe spænding i en ørkenvandring af dramaturgiske klicheer.
Eller sagt på en anden måde: Hvorfor en halv verden pludselig partout skal læse Dan Browns fortænkte konspirationsteorier i ’Da Vinci-mysteriet’. Og dernæst Stieg Larssons efterladte trilogi om en afstumpet svensk punkerpige. Og så E.L. James’ smålumre husmorfantasier i ’Fifty Shades of Grey’.
Men det skal vi bare. Læse det samme alle sammen. Og ikke bare fordi de andre læser det. Også fordi de bøger er skrevet, som en bog skal skrives, hvis den skal have en chance for at blive en bestseller, mener to forskere ved Stanford University, der med brug af big data har sat sig for at identificere, hvordan bestsellere adskiller sig fra andre bøger, og har fundet en række iøjnefaldende forskelle.
»I forlagsbranchen er det lidt en myte, at man aldrig kan forudsige, hvad der vil sælge. Men jeg forlod selv branchen med en følelse af, at forfatterne til bestsellere må have et eller andet til fælles«, siger Jodie Archer, der i en årrække redigerede bøger for forlaget Penguin i Storbritannien, før hun tog en ph.d. i engelsk ved Stanford University i Californien.
Glem skandinaviske mænd
Hun tog kontakt med lektor i engelsk Matthew Jockers, der på University of Nebraska-Lincoln arbejder med computeranalyser af litterære tekster, og spurgte, om ikke de sammen skulle »kortlægge den hemmelige dna i en bog, som får millioner af læsere til at reagere«, som hun udtrykker det.
Du kan ikke bare skrive om kærlighed, lidenskab og venskab. Så hellere: kærlighed, lidenskab og krig
Jodie Archer, litteraturforsker
»Jeg plejer at studere James Joyce«, svarede han. »Ikke bestsellere«.
Men det kom han til.
»Jeg overtalte ham. For når hele verden læser en bog af en ukendt svensk forfatter, må der altså være noget i den, som fanger dem. Uanset om den er godt eller dårligt skrevet. Ligesom med ’Fifty Shades’ og ’Da Vinci-mysteriet’«, siger Jodie Archer.
I bogen ’The Bestseller Code’ med undertitlen ’Blockbuster-romanens anatomi’ fremlægger de nu resultatet af fem års forsøg på at bryde koden. Noget, man alle dage har forsøgt. Bare lidt mere manuelt. Eksempelvis da Stieg Larsson dukkede op ud af ingenting med sin trilogi, der lagde verden ned.
Derefter gik det jo ud på at gentage succesen. Altså: kopiere. Så forlag skrev kontrakter med den ene mandlige skandinaviske forfatter efter den anden. Men meget få af dem fik succes. Fordi, som Jody Archer siger, »hankøn og skandinavisk ikke var det afgørende«.
Først måtte de to forskere bygge en algoritme, der, som hun siger, kunne forvandle »min fornemmelse til en analyse«. En registrering af forskelle i plotkurver, emner, karaktertyper, skrivestil, tegnsætning og ordvalg.
STIEG LARSSONS ENKE
Dernæst lod de algoritmen »læse« og fordøje 20.000 romaner. Nogle havde optrådt på New York Times bestsellerliste. Andre havde ikke. Og nu kan de med algoritmen med 80-90 procents sikkerhed, siger de, forudsige, hvilke bøger der bliver bestsellere.
Da de pudsede algoritmen på en række berømte bestsellerforfattere, bestod den med glans. Den skønnede således, at en bog af J.K. Rowling med 95 procent sikkerhed ville blive en bestseller, en af John Grisham med 94 procent sikkerhed, en af Jonathan Franzen med 98,5 procent sikkerhed og som topscorer med 99,9 procent sandsynlighed Jessica Knolls, ja, bestseller ’Verdens heldigste kvinde’. For, siger Jodie Archer:
»Selvfølgelig gør markedsføring en forskel. Og hvis man i forvejen er et kendt navn. Men hvis en bog skal have en chance for at blive en bestseller, ser det også ud til, at den skal have visse træk til fælles med andre bestsellere«.
I bogen afslører de to forskere kun nogle få overordnede af de fællestræk, de fandt i bestsellerne. Og detaljer helt ned til hyppigheden af visse ord. Hvilken genre man skriver i, betyder åbenbart mindre, end hvilke emner man berører. Og det har stor betydning, hvor mange emner man favner, og hvor meget hvert enkelt af dem fylder.
»Amatører vil typisk være ambitiøse og tænke: Okay, min første bog skal foregå i rummet! Og have det her tema. Og det her. Og der skal være romantik, men også krig. Og så skal der være en familie. Men for mange emner dur ikke«, siger Jodie Archer.
To til tre hovedemner er rigeligt. Hvert af dem fylder typisk 30 procent af bogen. Og må meget gerne være i konflikt med de andre.
»Du kan ikke bare skrive om kærlighed, lidenskab og venskab. Så hellere: kærlighed, lidenskab og krig. Hvilket også er, hvad rigtig mange romaner om Anden Verdenskrig handler om. Hvis man siger: skole, venskab, skydevåben, mærker man også øjeblikkelig den potentielle konflikt. Det er typisk for de succesfulde forfattere«, siger Jodie Archer.
Ægteskab, begravelser og skydevåben er emner, der ofte berøres i bestsellere. Det samme er skoler, børn, mødre og lettere truende ny teknologi.
Men af de hen ved 500 emner, de to forskere undersøgte, var især ét overrepræsenteret i bestsellere og fandtes sjældent i bøger, der havde floppet: menneskelig nærhed.
»Det er ikke nødvendigvis romantik, men to mennesker, som har et følelsesmæssigt bånd, og som bruger det. Hvis to personer har været i en skudveksling og bagefter siger: Okay, lad os lige få vejret. Er du okay? Eller en mor og en datter, der shopper sammen og har en nærhed med hinanden«, siger Jodie Archer.
Den slags scener sænker tempoet, gør karaktererne dybere og hjælper læserne med at relatere til dem, forklarer hun.
Hvad der sjældent står noget om i en bestseller, er ifølge Jodie Archer »enhjørninger, elverfolk og dværge«.
ANMELDER
Trods succesen for ’Game of Thrones’ er fantasy og science fiction nemlig gledet ud af bestsellerlisterne. Og så er der »sex, drugs og rock’n roll«. Gæt engang, om det sælger.
Forkert. Alle tre fænomener beskrives sjældnere i bestsellere end i andre bøger. Og, siger Jodie Archer:
»Skal man beskrive menneskekroppen, skal den faktisk helst være død«.
Altså et lig i en krimiroman.
»Nogle vil mene, at ’Fifty Shades of Grey’ er den mest erotiske bog på markedet, og der er da også flere beskrivelser af sex end i de fleste romaner, men det meste af bogen består faktisk af menneskelig nærhed. De slås og taler om deres forhold. Mange har så forsøgt at efterligne ’Fifty Shades of Grey’ ved at skrive løs om sex. Men de sælger ikke nær så meget«, siger Jodie Archer.
V’orn man virkli’ snakker
Hvordan plottet udfoldes, har selvsagt også betydning for, hvor populær en roman bliver. Men især synes bestsellerne at have et andet træk tilfælles. Nemlig hvordan læsernes følelser bevæger sig under læsningen. Hvor hurtigt der skiftes mellem optimisme, forhåbninger, nederlag og afmagt. Hvilket har stor betydning for, om bogen bliver en page-turner, forklarer Jodie Archer og tilføjer:
»Hvis man i romanen har tre højdepunkter og tre lavpunkter frem for bare et af hvert, vil læserne sidde længere fremme på stolen, og det er mere sandsynligt, at bogen sælger«.
Der skal også helst være nogenlunde lige så meget succes som fiasko undervejs, lige så mange lyse øjeblikke som mørke. Og da forskerne granskede de mange bøger, viste to af dem sig at have næsten samme følelsesmæssige forløb med samme styrke og samme balance mellem lys og mørke. Nemlig ’Fifty Shades of Grey’ og ’Da Vinci-mysteriet’.
