Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Bestseller. To forskere beskriver, hvordan man skriver en bestseller. Tegning: Roald Als

940px
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

To forskere har fundet opskriften på, hvordan man skriver en bestseller

Hvilken roman der for alvor vil sælge, kan man aldrig vide. Sådan siger man i forlagsbranchen. Men nu har to forskere taget big data i anvendelse i et forsøg på at afsløre, hvordan de bedst sælgende bøger adskiller sig fra dem med mere beskedne salgstal. Og resultatet er overraskende.

940px
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der rystes på hovedet rundtomkring i den litterære verden. Med jævne mellemrum. Over, hvad folk dog propper i hjernen af halvsløjt formulerede almindeligheder og tarvelige tricks opfundet for at skabe spænding i en ørkenvandring af dramaturgiske klicheer.

Eller sagt på en anden måde: Hvorfor en halv verden pludselig partout skal læse Dan Browns fortænkte konspirationsteorier i ’Da Vinci-mysteriet’. Og dernæst Stieg Larssons efterladte trilogi om en afstumpet svensk punkerpige. Og så E.L. James’ smålumre husmorfantasier i ’Fifty Shades of Grey’.

Men det skal vi bare. Læse det samme alle sammen. Og ikke bare fordi de andre læser det. Også fordi de bøger er skrevet, som en bog skal skrives, hvis den skal have en chance for at blive en bestseller, mener to forskere ved Stanford University, der med brug af big data har sat sig for at identificere, hvordan bestsellere adskiller sig fra andre bøger, og har fundet en række iøjnefaldende forskelle.

»I forlagsbranchen er det lidt en myte, at man aldrig kan forudsige, hvad der vil sælge. Men jeg forlod selv branchen med en følelse af, at forfatterne til bestsellere have et eller andet til fælles«, siger Jodie Archer, der i en årrække redigerede bøger for forlaget Penguin i Storbritannien, før hun tog en ph.d. i engelsk ved Stanford University i Californien.

Glem skandinaviske mænd

Hun tog kontakt med lektor i engelsk Matthew Jockers, der på University of Nebraska-Lincoln arbejder med computeranalyser af litterære tekster, og spurgte, om ikke de sammen skulle »kortlægge den hemmelige dna i en bog, som får millioner af læsere til at reagere«, som hun udtrykker det.

Du kan ikke bare skrive om kærlighed, lidenskab og venskab. Så hellere: kærlighed, lidenskab og krig

»Jeg plejer at studere James Joyce«, svarede han. »Ikke bestsellere«.

Men det kom han til.

»Jeg overtalte ham. For når hele verden læser en bog af en ukendt svensk forfatter, må der altså være noget i den, som fanger dem. Uanset om den er godt eller dårligt skrevet. Ligesom med ’Fifty Shades’ og ’Da Vinci-mysteriet’«, siger Jodie Archer.

I bogen ’The Bestseller Code’ med undertitlen ’Blockbuster-romanens anatomi’ fremlægger de nu resultatet af fem års forsøg på at bryde koden. Noget, man alle dage har forsøgt. Bare lidt mere manuelt. Eksempelvis da Stieg Larsson dukkede op ud af ingenting med sin trilogi, der lagde verden ned.

Derefter gik det jo ud på at gentage succesen. Altså: kopiere. Så forlag skrev kontrakter med den ene mandlige skandinaviske forfatter efter den anden. Men meget få af dem fik succes. Fordi, som Jody Archer siger, »hankøn og skandinavisk ikke var det afgørende«.

Først måtte de to forskere bygge en algoritme, der, som hun siger, kunne forvandle »min fornemmelse til en analyse«. En registrering af forskelle i plotkurver, emner, karaktertyper, skrivestil, tegnsætning og ordvalg.

STIEG LARSSONS ENKE

Dernæst lod de algoritmen »læse« og fordøje 20.000 romaner. Nogle havde optrådt på New York Times bestsellerliste. Andre havde ikke. Og nu kan de med algoritmen med 80-90 procents sikkerhed, siger de, forudsige, hvilke bøger der bliver bestsellere.

Da de pudsede algoritmen på en række berømte bestsellerforfattere, bestod den med glans. Den skønnede således, at en bog af J.K. Rowling med 95 procent sikkerhed ville blive en bestseller, en af John Grisham med 94 procent sikkerhed, en af Jonathan Franzen med 98,5 procent sikkerhed og som topscorer med 99,9 procent sandsynlighed Jessica Knolls, ja, bestseller ’Verdens heldigste kvinde’. For, siger Jodie Archer:

»Selvfølgelig gør markedsføring en forskel. Og hvis man i forvejen er et kendt navn. Men hvis en bog skal have en chance for at blive en bestseller, ser det også ud til, at den skal have visse træk til fælles med andre bestsellere«.

I bogen afslører de to forskere kun nogle få overordnede af de fællestræk, de fandt i bestsellerne. Og detaljer helt ned til hyppigheden af visse ord. Hvilken genre man skriver i, betyder åbenbart mindre, end hvilke emner man berører. Og det har stor betydning, hvor mange emner man favner, og hvor meget hvert enkelt af dem fylder.

»Amatører vil typisk være ambitiøse og tænke: Okay, min første bog skal foregå i rummet! Og have det her tema. Og det her. Og der skal være romantik, men også krig. Og så skal der være en familie. Men for mange emner dur ikke«, siger Jodie Archer.

To til tre hovedemner er rigeligt. Hvert af dem fylder typisk 30 procent af bogen. Og må meget gerne være i konflikt med de andre.

»Du kan ikke bare skrive om kærlighed, lidenskab og venskab. Så hellere: kærlighed, lidenskab og krig. Hvilket også er, hvad rigtig mange romaner om Anden Verdenskrig handler om. Hvis man siger: skole, venskab, skydevåben, mærker man også øjeblikkelig den potentielle konflikt. Det er typisk for de succesfulde forfattere«, siger Jodie Archer.

Ægteskab, begravelser og skydevåben er emner, der ofte berøres i bestsellere. Det samme er skoler, børn, mødre og lettere truende ny teknologi.

Men af de hen ved 500 emner, de to forskere undersøgte, var især ét overrepræsenteret i bestsellere og fandtes sjældent i bøger, der havde floppet: menneskelig nærhed.

»Det er ikke nødvendigvis romantik, men to mennesker, som har et følelsesmæssigt bånd, og som bruger det. Hvis to personer har været i en skudveksling og bagefter siger: Okay, lad os lige få vejret. Er du okay? Eller en mor og en datter, der shopper sammen og har en nærhed med hinanden«, siger Jodie Archer.

Den slags scener sænker tempoet, gør karaktererne dybere og hjælper læserne med at relatere til dem, forklarer hun.

Hvad der sjældent står noget om i en bestseller, er ifølge Jodie Archer »enhjørninger, elverfolk og dværge«.

ANMELDER

Trods succesen for ’Game of Thrones’ er fantasy og science fiction nemlig gledet ud af bestsellerlisterne. Og så er der »sex, drugs og rock’n roll«. Gæt engang, om det sælger.

Forkert. Alle tre fænomener beskrives sjældnere i bestsellere end i andre bøger. Og, siger Jodie Archer:

»Skal man beskrive menneskekroppen, skal den faktisk helst være død«.

Altså et lig i en krimiroman.

»Nogle vil mene, at ’Fifty Shades of Grey’ er den mest erotiske bog på markedet, og der er da også flere beskrivelser af sex end i de fleste romaner, men det meste af bogen består faktisk af menneskelig nærhed. De slås og taler om deres forhold. Mange har så forsøgt at efterligne ’Fifty Shades of Grey’ ved at skrive løs om sex. Men de sælger ikke nær så meget«, siger Jodie Archer.

V’orn man virkli’ snakker

Hvordan plottet udfoldes, har selvsagt også betydning for, hvor populær en roman bliver. Men især synes bestsellerne at have et andet træk tilfælles. Nemlig hvordan læsernes følelser bevæger sig under læsningen. Hvor hurtigt der skiftes mellem optimisme, forhåbninger, nederlag og afmagt. Hvilket har stor betydning for, om bogen bliver en page-turner, forklarer Jodie Archer og tilføjer:

»Hvis man i romanen har tre højdepunkter og tre lavpunkter frem for bare et af hvert, vil læserne sidde længere fremme på stolen, og det er mere sandsynligt, at bogen sælger«.

Der skal også helst være nogenlunde lige så meget succes som fiasko undervejs, lige så mange lyse øjeblikke som mørke. Og da forskerne granskede de mange bøger, viste to af dem sig at have næsten samme følelsesmæssige forløb med samme styrke og samme balance mellem lys og mørke. Nemlig ’Fifty Shades of Grey’ og ’Da Vinci-mysteriet’.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»To enormt succesrige, men virkelig forskellige bøger, som mange har undret sig over kunne sælge så meget, og nogle ligefrem mener er dårligt skrevet«, siger Jodie Archer.

Jeg tror, vi fandt 10 nye forfattere, der skrev bestsellere, og 9 af dem kom fra journalistik

Den ene handler om den katolske kirkes historie. Den anden om seksualitet med regler. Men hvad der ifølge Jodie Archer gjorde dem til globale bestsellere, var forfatternes forståelse for den emotionelle rejse, de skulle sende læserne ud på.

»Først fangede de læserne, så skræmte de dem, så fangede de dem igen, så begejstrede de dem. Og skabte undervejs karakterer, som folk sympatiserede med«.

Bestsellere er altid godt skrevet. I den forstand, at de er skrevet i et sprog, som rigtig mange ønsker at læse. Sætningerne er typisk korte.

De indeholder ikke nødvendigvis originale metaforer, præcist ordvalg eller nye måder at udtrykke det velkendte på. Men de er skrevet med »stemme«, som Jodie Archer formulerer det. Så man kan mærke fortælleren som et temperament, en vilje, en person.

»Bestsellere er ikke overlitterære og kompliceret skrevet med lange snirklede sætninger. Men de har i deres sprog et strejf af noget litterært«.

Forfattere til bestsellere bruger talesprogets sammentrækninger langt oftere, end deres mindre succesrige kollegaer gør i deres dialoger. Og skriver eksempelvis ’I’d prefere you didn’t, ma’am’, frem for ’I would prefere that you did not, madam’.

Måden, hvorpå hovedpersonens følelsesmæssige op- og nedture forløber, er afgørende for, om en roman bliver en bestseller eller ej. Jo flere udslag på kurven, desto mere bliver bogen en page-turner. Og der skal være nogenlunde lige stort udsving opad og nedad. Da forskerne testede de to superbestsellere Da Vinci Mysteriet ogFifty Shades of Grey, viste de sig at have næsten identiske følelsmæssige kurver. Eneste forskel var, at førstnævnte endte i en opadgående kurve, sidstnævnte i nedadgående.

Aktive verber er mere udbredt i bestsellere end i romaner med sløjere salgstal. Og helt ned i antallet af bestemte gloser kan man faktisk se forskel på sællerterne og de andre.

Det engelske ord do – at gøre – optræder således dobbelt så ofte i en bestseller som i andre bøger. Og ordet okay tre gange så ofte. Men det ser ikke ud til at sælge bøger, at man prøver at råbe højt på tryk. Ordet very finder man således kun halvt så ofte i en bestseller som i mindre succesfulde bøger, ligesom der er færre overflødige adjektiver, og forfattere til bestsellere sjældent føler trang til at afslutte deres sætninger med udråbstegn.

Man finder skam også universitetsuddannede litterater blandt bestsellerforfatterne, og det er ofte dem, der vinder priser, forklarer Jodie Archer. Men forfattere med en baggrund i journalistik og reklame sælger flere bøger, fordi de har øvelse i at skrive med stemme og erfaring i at formidle det komplekse i et enkelt og ligefremt sprog. Og, siger Jodie Archer:

»Især blandt debutanter er journalisterne i overtal. Jeg tror, vi fandt 10 nye forfattere, der skrev bestsellere, og 9 af dem kom fra journalistik«.

Og nu: Til tasterne

Nogen opskrift på, hvordan man skriver en bestseller, mener de to forskere nu ikke at have givet med deres bog.

»Det er ikke nok at sige: Okay, vi tager en treakts struktur, hvor dreng møder pige på side 10. Så vi har ikke skrevet en malebog, hvor man selv bare skal farvelægge figurerne«, siger Jodie Archer.

Alle succesfulde romaner indeholder nogle af de elementer, de to forskere har peget på, mener hun. Men man er stadig nødt til som forfatter at stille med sin egen stemme og vision.

»Vi hjælper bare med at strukturere lidt«, siger Jodie Archer.

Da forlæggerne først hørte om bogen, var flere temmelig forbeholdne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er en fjollet idé, syntes de. For det er umuligt at sige noget begavet om, mente de. Men nu, de har læst bogen, tror jeg, at de kan se, at vi virkelig holder af litteratur«.

Enkelte forlag har ligefrem henvendt sig for at høre, om de måtte låne algoritmen og prøve den af på deres manuskripter. Fra Hollywood er der også kommet forespørgsler fra filmselskaber, som har langt flere penge på spil, når de satser på et manuskript. Endnu har ingen dog fået lov.

Og så har hundredvis af forfattere henvendt sig til de to forskere.

»De fleste skriver: Åh, Gud. Nu kan jeg igen håbe. Eller: Nu forstår jeg, hvorfor bogen ikke blev udgivet. Jeg har for mange temaer«, siger Jodie Archer, der såmænd også selv har tænkt sig at forsøge sig ud i fiktionen.

»Nu da pressearbejdet med denne her bog er ved at tage af, vil jeg prøve at skrive en roman. Men jeg må sige, at jeg både føler mig hjulpet af arbejdet med bogen her og under ekstra stort pres. For som mine venner og min agent siger: Nu er det nødt til at blive en bestseller«, siger hun.

»Så jeg må nok hellere skrive den under pseudonym«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden