Cover. Medina passer på Medina.
Foto: Fra coveret på 'We survive'

Cover. Medina passer på Medina.

Kultur tophistorie

Medina vakler mut ud i verden på nyt album

Medina sigter med sit tredje engelsksprogede album mod udlandet. Og mister det, der gjorde hende til noget særligt på dansk.

Kultur tophistorie

Coveret på Medinas nye engelsksprogede album signalerer krise på flere niveauer.

I en fotomanipulation sidder en nøgen Medina og holder om en nøgen Medina. Er det for sjov? Er det en ironisk kommentar til Medinas rolle som repræsentant for den generation, der dyrker sig selv uden af skamme sig? Eller er det 1:1 et udtryk for titlen: Medina slutter ring om sig selv og skal nok overleve i en verden fuld af hån og haters? Det er os (mig og mig) mod rosset.

Medina er ikke en joker, så jeg hælder til det sidste. Trods sin status som en af dansk popmusiks få virkelige superstjerner vælger Medina at iscenesætte sig selv som udstødt. Det er temmelig defensivt, og sammen med det triste billede øger det kun fornemmelsen af krise.

Bedre bliver det det ikke, når først musikken begynder at spille. En middelmådig samling sange, der smager lidt på tidens skiftende EDM-tendenser, men ikke på noget tidspunkt sætter tænderne i for alvor.

Engelsk hamskifte

Man kan ikke klandre Medina for at have stået musikalsk stille, siden hun i 2008 brød igennem med popklassikeren ’Kun for mig’. Hun havde en vinderformel af lige del syntheziserkølig dance og selvudleverende tristesse i et tidsportræt af kærlighedens mange lukkede rum. Siden har hun både testet sine evner med et akustisk livealbum og senest leget med hiphoppens autotunede frækheder med ep’en ’Arrogant’. Det sidste mere vellykket end det første.

Denne gang skifter Medina ham ved igen at synge på engelsk. Kærlighedens minus og plus er de samme, og musikalsk falder hun tilbage til elektronisk pulserende pop og melodier med blå toner. Hvilket hendes stemme med sin hæse kant og sit dybe udgangspunkt stadig er perfekt designet til.

De syv nye sange rider lidt i retning af rodeodisko på outsiderhymnen ’Liquid Courage’ og samler med ’By Your Side’ den populære tropical house op, som Justin Bieber har genopfundet sig selv med. Men Medina genopfinder ikke noget her.

Det er alt sammen sikkert spillede produktioner med omkvædet planlagt efter den popmusikalske køreplan, der har retning mod fast spilletid i radioen. I sine små ryk har Medina aldrig foretaget musikalske tigerspring, og selv om Medina ikke er nogen Madonna eller Miley, er det for kedeligt og uden karakter.

Hvilket understreges af de tre oversatte sange. Engang hed de ’Jalousi’, ’Giv slip’ og ’Når intet er godt nok’. Nu synger hun dem om på engelsk, og ligesom de gange, Nik & Jay har tryktestet det internationale marked, mister Medina også et afgørende lag i sin sange, når hun forlader de danske gloser. Og når man ikke er en forvandlingskunstner, må man i det mindste holde fast i sin personlighed. Den gør hun ikke på engelsk.

Leflen for det tyske marked

Og så er vi tilbage ved det kitschede cover. Det mutte udtryks mulige personlige undertoner dukker aldrig op på ’We Survive’. Det ender derfor med at lyde som et produkt, der er tænkt til det voksende tyske marked. Og ikke andet. Hvilket er et for lavt ambitionsniveau for en, hvis popmusik tidligere bar på flere fortællinger end den mest banale om at være in it for themoney.

Det er ikke elendigt, men med Medinas status må man forvente mere og et skarpere skel i en popverden fuld af hurtige løsninger og dårlige kopivarer.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce