Velfærdshistorier. Forstadsmuseet udstiller i Hvidovre og Brøndby. Ifølge museumschef Anja Olsen fortæller de den vigtige historie om forstæderne og hele velfærdssamfundets historie.
Foto: Melissa Kühn Hjerrild

Velfærdshistorier. Forstadsmuseet udstiller i Hvidovre og Brøndby. Ifølge museumschef Anja Olsen fortæller de den vigtige historie om forstæderne og hele velfærdssamfundets historie.

Kultur tophistorie

Økonomi bremser nye anerkendte museer

Det danske museumslandskab risikerer at blive en statisk størrelse, mener SF's kulturordfører.

Kultur tophistorie

Da vi har kørt i ti minutter, holder vi ind bag Frydenhøjskolen. Her er en kopi af et 44 centimeter langt bronzesværd fra bronzealderen opstillet i en granitblok. Sværdet i stenen kalder museumschefen det. Det er Forstadsmuseet i Hvidovre, der står bag udstillingen. En utraditionel udstilling spredt ud over gaderne i Brøndby og Hvidovre.

»Vi udstiller ikke i et udstillingslokale, men ude på gaden, hvor vores borgere er. Det er vores filosofi«, siger Anja Olsen.

Den filosofi er dog ikke nok til at overbevise Kulturministeriet. Forstadsmuseet har for anden gang fået afslag fra Kulturministeriet på sin ansøgning om statsanerkendelse. Kulturminister Bertel Haarder har i sit svar til museet begrundet afslaget med, at »det økonomiske grundlag for en statsanerkendelse i øjeblikket ikke er til stede«.

Museet er ikke det eneste, der har svært ved at blive statsanerkendt. Af et notat fra Kulturstyrelsen fremgår det, at tildelingerne af statsanerkendelse har været administreret restriktivt, og at der i perioden 2001-2013 kun er tre museer, som er blevet godkendt.

Den restriktive praksis forklarer styrelsen med, at »statsanerkendte museers samlinger tilsammen skal danne et dækkende udsnit af Danmarks kulturarv«, og at nye statsanerkendelser »skal tilføre nye og væsentlige aspekter, som ikke allerede er repræsenteret«.

Men den økonomiske begrundelse vækker alligevel undren hos kulturordfører Holger K. Nielsen (SF).

»Når argumentet er økonomisk, betyder det, at man ikke har mulighed for at få nye statsanerkendte museer, hvis ikke der bliver tilført flere midler. Det risikerer at betyde, at gruppen af statsanerkendte museer bliver en statisk størrelse«, siger han.

Den økonomiske begrundelse vækker også undren hos museernes interesseorganisation, Organisationen Danske Museer, der repræsenterer over 170 museer i Danmark og 97 af de 98 statsanerkendte museer.

Formand Frank Rasmussen mener, at man burde sige det ligeud, hvis der er lukket for museernes mulighed for at søge om statsanerkendelse, fordi der ikke er penge til godkendelser.

»Det er mærkværdigt, at man kommer med en økonomisk begrundelse. Man har nedsat et udvalg, som har brugt tid på at vurdere museets faglige kvalitet, og så affejer man bare indstillingen og ansøgningen og begrunder det med økonomi. Så kunne man lige så godt lade være«, siger Frank Rasmussen.

Godkendt af det faglige udvalg

Når et museum søger om statsanerkendelse, skal et nedsat udvalg komme med en faglig vurdering. Derefter skal ministeren ud fra den faglige indstilling og en politisk vurdering afgøre, om museet skal statsanerkendes.

I tilfældet med Forstadsmuseet vurderede det nedsatte udvalg, at museet levede op til museumslovens krav om statsanerkendelse, og det faglige udvalg indstillede til, at ministeriet godkendte Forstadsmuseets ansøgning.

Det er historier, der er vigtige at fortælle. De er med til at give borgerne en forståelse af deres omgivelser og fortiden

»Museets ansvarsområde er væsentligt og ikke i forvejen dækket af andre statsanerkendte museer«, skrev udvalget i sin vurdering. »Niveauet for museets faglige opgavevaretagelse er tilstrækkelig højt til at opnå statsanerkendelse«.

Alligevel afviste ministeren ansøgningen og dermed den årlige tildeling af en million kroner, som en statsanerkendelse indbefatter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mere end bare penge

Tilbage i Hvidovre viser museumschef Anja Olsen fortsat rundt. Det næste udstillingsobjekt er fra 1917. Et lille hus i en lille have på en fredelig villavej.

»Huset er en vigtig del af velfærdssamfundets og forstædernes tilblivelse. På mange måder afsættet for hele historien, vi fortæller«, siger Anja Olsen og sammenligner huset med Frilandsmuseets fiskerhuse.

»Husene herude startede som små kolonihaver og udviklede sig med tiden til helårshuse. Den historie skal vi til at fortælle indbyggerne mere om«, siger hun og peger på det fantastiske ved at fortælle folk disse historier lige der, hvor de bor.

Efter en times rundvisning drejer vi tilbage ind på Alarmpladsen, hvor museets administrationsbygning ligger. Og inden Anja Olsen er færdig med at fortælle om bronzesværdet, der blev fundet i 1929 og i 1932 blev solgt til Nationalmuseet for 12 kroner, afbryder hun sig selv.

»Det er historier, der er vigtige at fortælle. De er med til at give borgerne en forståelse af deres omgivelser og fortiden«, siger Anja Olsen.

»Med en statsanerkendelse vil vi kunne sikre, at vi fortsat kan fortælle alle de historier om vores fælles kulturarv og forstædernes kulturhistorie«.

Og selv om en statsanerkendelse handler om at fortælle historier og finansiere museet i fremtiden, så handler det også om andet end penge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

» Det handler også om at få staten til at anerkende alt det arbejde, vi laver«, siger Anja Olsen.

Det har ikke været muligt at få svar fra kulturministeren. Ministeren er i Los Angeles til oscaruddeling og har ikke haft tid til at svare på Politikens spørgsmål.

Holger K. Nielsen har i forlængelse af sin undren over kulturministerens afvisning af Forstadsmuseets statsanerkendelse spurgt ind til begrundelsen. Efter ministerens svar har han kaldt ministeren i samråd om sagen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce