Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
JANUS ENGEL
Foto: JANUS ENGEL

Mangesidet. Er det en eurokrat, en fangirl, et modedyr eller en autentisk socialdemokrat, der vil blive malet på det første officielle portræt af Helle Thorning-Schmidt.

Kultur tophistorie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvilken Helle får vi at se på portrættet?

I dag offentliggøres det første portræt af Helle Thorning-Schmidt. Rune Lykkeberg tegner fire mulige billeder af den tidligere statsminister.

Kultur tophistorie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Maleren Jonathan Yeos portræt af Helle Thorning-Schmidt præsenteres i dag.

Det er det første portræt af vores forhenværende statsminister, og det store spørgsmål er selvfølgelig, hvilken Helle Thorning-Schmidt, han har valgt at portrættere.

Et maleri af en forhenværende statsminister er som bekendt ikke en politisk analyse eller regulær historieskrivning. Det er et valg af image, et billede af et menneske.

Han kan vælge mellem fire forskellige billeder af Helle Thorning-Schmidt, som vi alle kender fra offentligheden.

Eurokraten Thorning-Schmidt

- er den velklædte leder. Hun taler fortroligt med europæiske toppolitikere som en sand verdenskvinde. Som eurokrat og handlekraftig statsleder, der gennemfører store reformer fremtræder Helle Thorning-Schmidt som en kompetent politiker.

Det er kvinden med høje karakterer fra statskundskab og en uddannelse på et belgisk elite-universitet, som også er berømt for sit fremragende internationale netværk. Hun er professionel og well connected. Hun er ikke idealist, men pragmatiker. Hun ligner på tv-billederne en leder, som danskerne kan være stolte af.

Geert Vanden Wijngaert/AP
Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP

Fangirl Helle

- er den glade Helle Thorning-Schmidt, som tager selfies af sig selv med kendte mennesker. Mest berømt er scenen, hvor hun sad ved siden af den amerikanske præsident Barack Obama og udnyttede situationen til at tage en selfie med ham.

Her går hun fra at være den ansvarlige leder til at være den begejstrede fan. Det var også Fangirl Helle, som blev så henrykt over synet Sarah Jessica Parker, der spiller hovedrollen i tv-serien 'Sex and the City', at hun forlod sin officielle sorte bil, krydsede indhegningen og præsenterede sig som Danmark statsminister for at få den amerikanske stjernes autograf.

Fangirl Helle er begejstret og frigjort.

FLINDT MOGENS
Foto: FLINDT MOGENS

Ishøj Helle

- er socialdemokraten, som sidder på lægterne på Brøndby Stadion, loyal over for sin hjemstavn. Hun siger, at en pige fra Vestegnen aldrig ville kunne holde med FCK.

Hun synger med på slagsangene og har et Brøndbytørklæde om halsen. Ishøj Helle taler som en datter af folket og går gerne klædt i sweaters og måske endda jeans. Hun har selv forklaret, at årene på Vestegnen langt væk fra departementschefer og direktører gav hende forståelse for almindelige menneskers problemer med indvandrere og flygtninge.

Ishøj Helle er den autentiske socialdemokrat.

FRANDSEN FINN
Foto: FRANDSEN FINN

Gucci Helle

- er den moderne kvinde, som er en del af et internationalt jetset. Hun går klædt i designertøj, bærer elegante, diskrete smykker og ser ualmindeligt cool ud. Gucci Helle er et skældsord fra en partikammerat, der så Helle Thorning-Schmidt som en klasseforræder.

Gucci Helle er en kvinde, hvis børn går på privatskole, og som har au pair. Hendes mand arbejder for World Economic Forum i Génève og betaler ikke skat i Danmark. Hun er ikonet på en politisk klasse, som har mistet kontakten med almindelige borgere og lever i luksus.

KRABBE LARS
Foto: KRABBE LARS

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden