Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Spejling. På portrættet, der er malet af den britiske kunstner Jonathan Yeo, ses Helle Thorning-Schmidt som den moderne leder og eurokrat, mener Rune Lykkeberg.
Foto: Lars Krabbe

Spejling. På portrættet, der er malet af den britiske kunstner Jonathan Yeo, ses Helle Thorning-Schmidt som den moderne leder og eurokrat, mener Rune Lykkeberg.

Kultur tophistorie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det ansigt, Helle Thorning-Schmidt aldrig tabte, hænger nu på væggen

Den britiske maler Jonathan Yeos har malet det første portræt af tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Kultur tophistorie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En argentinsk diplomat forklarede for nogle år siden forskellen på Diego Maradona og Lionel Messi.

Eller rettere, han fortalte, hvorfor argentinerne elsker Maradona ubetinget, mens de ikke føler noget for Messi. Den ene var og den anden er verdens bedste fodboldspiller, så det er ikke er spørgsmål om kvalitet.

Nej, det handler om, at Maradona har givet det argentinske folk mange lejligheder til at tilgive ham, mens der aldrig har været grund til at tilgive Messi. Maradona blev udvist i sit første vm, afsløret som narkoman og smidt ud af sit sidste vm, fordi han var dopet. Messi har ikke begået andre fejl end at snyde i skat. Maradona har tabt ansigt foran det folk, der beundrede ham. Og derfor er de så tæt knyttet til ham.

Det eneste, Helle Thorning-Schmidt ikke tabte som statsminister, var ansigt. Og det ansigt, ser vi nu intenst, nærværende, stirre på os i den britiske maler Jonathan Yeos billede af hende, som samtidig er det første portræt af vores forhenværende statsminister.

LÆS OGSÅ:

Det er første gang, hun er taget ud af historien og sat på væggen som kunstværk. Det er den moderne eurokrat, Yeo fremhæver på sit portræt. Det er ikke den luksuriøse Thorning-Schmidt fra det internationale jet set eller socialdemokraten Helle med roser i favnen på Strøget i Køge.

Og slet ikke den begejstrede fangirl, som tager selfies af sig selv med de kendte. Hun er hverken rigdom, ideologi eller entusiasme. Det er den alvorlige leder, den første kvindelige statsminister. Selvom det er det modsatte, ligner det et ansigt fra en fiktiv verden, som er trådt ind i virkeligheden. Et portræt af en skuespiller, som spiller en statsminister snarere end en statsminister.

Et ansigt, ikke en skikkelse

Hun bærer ingen smykker på billedet, og hendes blazer og trøje er nedtonet i mørke farver. Hendes krop, klæder og baggrund er således horisont omkring ansigtet, som bliver personlighedens sted på portrættet.

Helle Thorning-Schmidt er således ikke en skikkelse, men et ansigt. Blikket er insisterende og direkte, hun ser på os, som om hun har set noget af verden, vi andre ikke har set. Og ikke vil sige det. Et vidne til historien.

På en måde har Yeo på portrættet givet Helle Thorning-Schmidt det, hun ikke fik i virkeligheden. En skæbne. Hun gik fra det ene objektive nederlag til det andet objektive nederlag, fra valgnederlag til løftebrud til valgnederlag. Uden nogensinde at afspejle nederlag.

SE OGSÅ:

Hendes evne til at fejre nederlag som en sejr var nærmest mytisk. Du kunne se nederlaget på papiret, men ikke aflæse dem i ansigtet. Men fordi hun aldrig tabte ansigt, blev vi ikke tilskuere til hendes nedtur. Hvis man ikke taber ansigt, bliver man ikke til grin. Men man vinder heller ikke en fortælling. Den, der taber ansigt, får en skæbne, og den, der erkender sine nederlag, engagerer mennesker i sin historie.

Det ansigt, Helle Thorning-Schmidt aldrig tabte, hænger nu på væggen på Frederiksborg.

Foto: KRABBE LARS

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden