Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Gevinst. Anna Grue mener, at hendes agent, Lars Ringhof, tjener sit eget honorar hjem.
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Gevinst. Anna Grue mener, at hendes agent, Lars Ringhof, tjener sit eget honorar hjem.

Kultur tophistorie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Litterære agenter begyndte i strid modvind men har nu fået fodfæste

Det irriterede forlæggerne, da de litterære agenter i 2002 etablerede sig. I dag repræsenterer de over 50 danske forfattere.

Kultur tophistorie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For 14 år siden blev de af de danske forlag kaldt overflødige og et fordyrende fedtlag. I dag er de litterære agenter en selvfølgelig del af den danske bogbranche. Over 50 danske forfattere har Copenhagen Literary Agency, CLA, til at forhandle aftaler om økonomi og rettigheder, når de udgiver bøger. Nogle forfattere overlader alt fra danske forlagskontrakter til udlandssalg og filmrettigheder til agenterne, mens andre kun lader dem tage sig af udlandssalg.

»Agenterne er kommet for at blive. Sådan er virkeligheden i dag. Det hænger sammen med den helt generelt stigende kommercialisering af bogbranchen, vi har set, og det er jo især de mest populære forfattere, som virkelig kan få en forretning ud af deres forfatterskab, der har skaffet sig bedre vilkår«, siger Johannes Riis, litterær direktør på Gyldendal.

Forfattere er ikke forretningsmennesker. Det strider imod min beskedenhed at skulle sige, hvor enormt god jeg er, og hvor meget jeg sælger. Det kan jeg ikke. Det kan min agent

Det var Gyldendal, der i første omgang mærkede, at danske forfattere begyndte at skubbe agenter foran sig i forhandlingerne. I 2002 indgik Hanne-Vibeke Holst en aftale med det nystartede agentur Ringhof & Sølvsteen, og hun henviste netop til det stigende kommercielle pres i branchen, da hun forklarede, hvorfor hun havde brug for en agent. »Jeg har brug for nogle gorillaer til at passe på mig«, sagde hun slagfærdigt.

Ved etableringen erklærede Lars Ringhof, den ene af stifterne, at halvdelen af de danske forfattere ville have en agent i løbet af 5 år. Sådan gik det langtfra, og det er først inden for de seneste år, de litterære agenter har fået fodfæste. For nylig fusionerede Ringhofs eget agentur med agenturet Leonhardt & Høier til Copenhagen Literary Agency, CLA. Her arbejder 5-6 litterære agenter på fuld tid for godt 50 danske og en snes nordiske forfattere, og som Lars Ringhof ser det, vil agenter kun komme til at få en større plads i en kulturverden, hvor konkurrencen bare bliver hårdere og hårdere.

»Når vi i dag ser danske skuespillere dukke op i udlandet igen og igen, er det ingen tilfældighed. Det er et agentarbejde, og den tendens vil fortsætte. I kunstneriske fag har man folk, der hjælper en med karrieren. Men det er ikke nemt at leve af at være forfatter, så man skal virkelig arbejde med sin forretning. Kagen, der er til deling mellem alle forfattere, bliver ikke større, så der er kamp om krummerne«, siger han.

Forfattere er ikke forretningsmennesker

Når CLA i dag får henvendelser fra forfattere, falder de i tre kategorier. Den ene type er forfattere, der personligt kender en af de litterære agenter, den anden er succesrige forfattere, der ikke har tid til det omfattende papirarbejde, og den tredje type er forfattere, som er utilfredse med det, deres forlag gør for dem. En af begrundelserne for at få en agent er ofte, at forfatterne ikke ønsker at have økonomiske forhandlinger med de samme mennesker, som redigerer deres bøger.

»Forfattere er ikke forretningsmennesker. Det strider imod min beskedenhed at skulle sige, hvor enormt god jeg er, og hvor meget jeg sælger. Det kan jeg ikke. Det kan min agent. Det betyder også, at jeg aldrig taler om penge med min redaktør. Vi kan fokusere på, hvordan vi får gjort bøgerne så gode som muligt«, siger krimiforfatteren Anna Grue. Hun var forholdsvis tidligt ude, da hun valgte at få Lars Ringhof som litterær agent. Siden er mange af hendes kolleger kommet til.

»Vi har sagt nej til mange forfattere. Alene de sidste 4 måneder har vi sagt nej tak til omkring 10 forfattere. Årsagen kan være, at det ikke kan betale sig for hverken forfatterne eller os, eller at det vil gå ud over de forfattere, vi allerede repræsenterer, hvis vi tager flere ind«, siger Lars Ringhof. Spørgsmålet er så, hvorvidt det kan betale sig for forfatterne at få en litterær agent?

Hvis der er tale om salg af rettigheder til udlandet eller forhandling om filmrettigheder, tager agenturet typisk 20 procent af indtægterne. Hvis der udelukkende er tale om at varetage forhandlinger med danske forlag om udgivelser her i landet, er taksten lavere. Typisk omkring 15 procent. Lars Ringhof vil dog ikke gå i detaljer om taksterne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men hvem betaler så agenthonoraret i den sidste ende? Det er i hvert fald ikke forfatteren, siger Anna Grue.

Hvem tager regningen?

»Jeg mister ikke penge på at have en agent. Han skaffer mig bedre kontrakter, end jeg ellers ville have fået. Desuden sørger han for, at forlaget aldrig falder i søvn, når det gælder om at pleje mine gamle bogtitler«, siger Anna Grue.

Hvis man spørger Jan Degner, administrerende direktør i People’s Press, er det forfatteren og måske også forlaget, der betaler agenthonorarerne.

»Det bliver i hvert fald ikke betalt af bogkøberne, for der er i øjeblikket en så stor priskonkurrence på bøger, at man ikke kan lægge det oven i prisen«, siger Degner.

Forlagsdirektør Lene Juul fra Politikens Forlag siger, at der på trods af honoraret til agenten måske slet ikke bliver taget noget fra nogen.

»Måske bliver den samlede kage større, fordi forfatterskabet udvikler sig bedre og sælger mere«, siger hun. Ligesom flere af sine kolleger peger hun på, at forlagene på især et punkt nyder godt af agenternes ekspertise. De kan fortælle forfatterne, når de har helt urealistiske forventninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nogle af tidens mest solgte forfattere klarer sig dog stadig uden agent. Det gælder krimiforfatteren Jesper Stein, som for nylig vandt De Gyldne Laurbær.

»Jeg har aftalt med mit forlag, at de tager sig af filmrettigheder og salg af rettigheder til udlandet. Resten prøver jeg at klare selv, for det kan godt blive til ret mange penge, hvis man skal betale en agent 10-20 procent af indtægterne. Men hvis jeg på et tidspunkt føler, at det tager for meget af min tid, må jeg få andre til at tage sig af det«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden