Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

genbrug. Patagonias kampagne 'Don't Buy This Jacket' er et radikalt forsøg på at dæmpe overforbrug af tøj. Den blev søsat op til shoppedagen black friday i 2011 og gentaget til nethandlens cyber monday. Man lægger i stedet op til, at tøjet repareres, og firmaet guider på sin hjemmeside til alt fra lapning af dunjakker til genanvendelse. Pr-foto

genbrug. Patagonias kampagne 'Don't Buy This Jacket' er et radikalt forsøg på at dæmpe overforbrug af tøj. Den blev søsat op til shoppedagen black friday i 2011 og gentaget til nethandlens cyber monday. Man lægger i stedet op til, at tøjet repareres, og firmaet guider på sin hjemmeside til alt fra lapning af dunjakker til genanvendelse. Pr-foto

Kultur tophistorie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Miljøbevidst tøjproducent: Måske kan en lille smule kemi betale sig, hvis jakken holder længere

Patagonia er en af modebranchens dukse, når det handler om bæredygtighed.

Kultur tophistorie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Køb ikke denne jakke«.

Sådan lød budskabet i en stor avisannonce op til black friday i 2011. Afsenderen var Patagonia, der benyttede dagen, hvor amerikanerne shopper amok, til at gøre opmærksom på, at tøjproduktion slider på miljøet.

»Lad være med at købe ting, du ikke har brug for. Tænk dig om en ekstra gang, før du handler«, hed det i teksten, som var indrykket i New York Times.

Det er ikke en normal udmelding fra et firma, der lever af at sælge tøj, men Patagonia er heller ikke den typiske producent af jakker, sko og shorts. Virksomheden er en af modebranchens dukse, når det handler om bæredygtighed.

Som barnet i ’Kejserens nye klæder’ har Patagonia kontinuerligt stillet spørgsmål, som rammer tekstilindustriens ømme punkter i forhold til naturen og bakket dem op med research i alternative materialer, støtte til miljøprojekter og ved at fravælge produktionsmetoder, der sviner for meget.

’Don’t Buy This Jacket’-kampagnen blev et stort hit på flere måder. Den skabte opmærksomhed omkring overforbrug, og jakken fra annoncen (lavet af 60 pct. genbrugspolyester) blev et salgshit. Og fødte formentlig mere overforbrug.

»Det er svært at forklare folk, at de skal købe færre varer. Jeg har tre dunjakker i forskellige farver i min garderobe. Jeg kunne sikkert klare mig med én, så jeg er selv skyldig i at handle for meget«, forklarer Rick Ridgeway, chef for miljøspørgsmål hos Patagonia.

»Men jeg er opmærksom på emnet. Det er første skridt. Det næste er at få folk til at købe bedre kvalitet. Holdbarhed er en vigtig del af bæredygtighed«.

Grundlagt af klatrere

Rick Ridgeway var i Danmark i sidste uge for at tale ved Copenhagen Fashion Summit, et topmøde for modeindustrien, hvor man diskuterede bæredygtighed.

For Patagonia begynder alt med naturen. Firmaet blev grundlagt af Yvon Chouinard, der producerede udstyr til bjergbestigere og selv var og er en erfaren klatrer, surfer og bjergvandrer.

»Det tætte forhold til naturen gennemsyrer alt, vi laver. Jeg har klatret sammen med Yvon i 45 år, og vi oplever, hvordan steder, vi elsker højt, forandrer sig. Mit favoritbjerg er Mount Kenya, hvor man klatrer på en gletsjer tæt på ækvator. I dag er isen stort set forsvundet«, siger Rick Ridgeway.

Hos Patagonia er naturinteressen blevet til en enkel leveregel. Man vil skabe tøj uden at gøre unødvendig skade på naturen.

»Vi siger ikke mindst mulig skade. Vores opfattelse af bæredygtighed bygger på, at vi ved, at man ikke kan undgå at lave en smule skade, og at der altid er plads til forbedring. Derfor skal der skabes løsninger. Vi anvender selskabet som et våben i kampen for miljøet«.

Vi anvender selskabet som et våben i kampen for miljøet

Hvert år giver Patagonia 1 pct. af sin omsætning til forskning og ngo’er, der arbejder med naturen. I 2015 uddelte man 750 stipendier til studerende og forskere.

»Vi kalder det for vores jordskat. Det er betaling for den skade, vi påfører Jorden«.

Mulighederne ændrer sig

For tiden er Rick Ridgeway optaget af dyrkningsmetoder for bomuld. Målet er at nedbringe vandforbruget og skabe bedre muligheder for, at jorden kan holde på energi og grokraft i stedet for at blive udpint.

Der er en udvikling i gang, som har fået Patagonia til at se på fremtidens materialer i et nyt lys.

»Indtil for nylig var vi sikre på, at fremtiden skulle handle om syntetiske materialer, der kan fremstilles og anvendes i et cirkulært forløb, hvor man genbruger og ikke skader naturen. Polyester har mange gode sider, men de seneste fremskridt med naturlige fibre åbner nye muligheder«, forklarer Rick Ridgeway.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han understreger, at bæredygtighed er et spørgsmål om at være åben og følge udviklingen tæt.

Patagonia eksperimenterer med at udvinde fibre af naturmaterialer som mos og tang, og der kommer hele tiden nye muligheder. Og nye spørgsmål.

»Lige nu arbejder vi f.eks. med at løse et problem med den kemiske overflade, som gør vores jakker vandafvisende. Den coating, vi har haft, fungerede godt, men var dårlig for miljøet. Nu har vi fundet en, der giver færre problemer, men den er ikke så holdbar. Anvender vi den coating, skal jakken oftere skiftes ud. Bruger vi en, som holder bedre, påvirker det miljøet. Til gengæld holder jakkerne længere. Måske kan det betale sig at bruge en lille smule kemi, hvis det nedsætter forbruget af jakker«.

Da Patagonia i 1980’erne begyndte overgangen til økologisk bomuld og stillede spørgsmål om tekstilindustriens arbejdsmetoder, var man temmelig alene med sin kritik.

I dag er bæredygtighed et nøgleord, og Rick Ridgeway deltog under sit besøg i København også i generalforsamlingen hos Sustainable Apparel Coalition, der arbejder for standardisering af modebranchens miljøpåvirkning og ønsker at skabe større gennemsigtighed i produktionen. Han var medstifter af organisationen og dens første formand.

»Vi er ikke så alene, som vi har været. Der er sket meget de seneste 5-10 år. Modebranchen har erkendt, at den har et ansvar for miljøet, men der er stadig stor forskel på, hvordan man har tænkt sig at løse problemerne«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden