Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bevismateriale. Under retssagen ankom den opsigtsvækkende sags hovedperson, den falske Grubler, i en papkasse til byretten. Det er denne skulptur de to tidligere Bruun Rasmussen-direktører i forening med deres ven Rigmanden er tiltalt for at forsøge at sælge - selvom de vidste den var falsk.
Foto: Joachim Adrian

Bevismateriale. Under retssagen ankom den opsigtsvækkende sags hovedperson, den falske Grubler, i en papkasse til byretten. Det er denne skulptur de to tidligere Bruun Rasmussen-direktører i forening med deres ven Rigmanden er tiltalt for at forsøge at sælge - selvom de vidste den var falsk.

Kultur tophistorie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Navneforbud ophævet: Falsknerisag inddrager tidligere topledelse i auktionshuset Bruun Rasmussen

Landsretten har ophævet navneforbuddet i en opsigtsvækkende sag, hvor Bruun Rasmussens administrerende direktør gennem 20 år, Claus Poulsen, og auktionshusets tidligere frimærkedirektør, Thomas Høiland, er tiltalt for groft bedrageri. De nægter sig skyldige.

Kultur tophistorie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den tidligere topledelse i Danmarks største auktionshus Bruun Rasmussen er tiltalt for at forsøge at sælge en falsk udgave af en af kunsthistoriens mest berømte figurer: Rodins Grubleren.

Der har hidtil været navneforbud i den opsigtsvækkende sag, men i dag har Landsretten stadfæstet Politikens begæring om ophævelse af navneforbuddet med henvisning til lovovertrædelsens grovhed og sagens samfundsmæssige betydning.

Det er derfor nu muligt at fortælle, at to af de tiltalte er administrerende direktør i Bruun Rasmussen gennem 20 år Claus Poulsen og tidligere frimærkedirektør samme sted Thomas Høiland. Den tidligere frimærkedirektør afsoner i forvejen en anden dom i en sag om hvidvask af narkomillioner og et forsøg på afpresning af netop Claus Poulsen.

De to er tiltalt for i forening med en tredje forretningsmand, i det efterfølgende kaldet Rigmanden, at forsøge at sælge en falsk udgave af Rodins Grubleren til auktionshuset Christies i London for op mod 6 millioner kroner – til trods for, at de vidste, at den var blevet erklæret falsk af Komité Rodin, den førende autoritet på området. Det skete, mens de var direktører i auktionshuset. Anklageren kræver tre års fængsel til de tre mænd. De nægter sig skyldige. Afgørelsen falder formodentlig i morgen 21. juni i Københavns Byret.

Retssagen i Københavns byret handler alene om, hvorvidt det kan bevises, at de tre mænd havde til hensigt at videresælge skulpturen via auktionshuset Christie’s. Under retssagen har mændene allerede erkendt, at de dels løj over for Christie’s om skulpturens manglende ægthed, og at de senere forsøgte at presse Christie’s til at udbetale en erstatning på et urigtigt grundlag.

Under retssagen er det også kommet frem, at en tidligere Bruun Rasmussen-kunde, kvinden som oprindeligt ejede Grubler-statuen, solgte figuren til Rigmanden uden at kende til, at topledelsen i Bruun Rasmussen, som først havde afvist at sælge hendes skulptur, var dybt involveret i købet bag kulisserne.

Det har ind til nu været vanskeligt at forklare læserne, hvordan auktionshuset Bruun Rasmussen spillede en dobbeltrolle i sagen uden at bryde navneforbuddet. Politiken vender tilbage med et interview med Bruun Rasmussens nuværende direktør, Jakob Dupont, senere på eftermiddagen.

Rigmand: Planen undfanges hos Bruun Rasmussen

Første gang de tre mænd talte sammen om den plan, der har ført til, at de i dag er tiltalte for forsøg på groft bedrageri, var angiveligt i 2013 i Bruun Rasmussens kontorer i Nordhavn i København.

Det har Rigmanden fortalt i retten, hvor han ydermere påstod, at endnu en person var til stede på kontoret, nemlig Bruun Rasmussens bestyrelsesformand Jesper Bruun Rasmussen. Noget både Thomas Høiland og Rigmanden har erklæret over for Politiken, mens Jesper Bruun Rasmussen afviste det i retten.

Over et glas vin talte mændene, ifølge Rigmanden, om den Grubler-skulptur, som auktionshuset havde afvist at sælge i efteråret 2012, fordi Komite Rodin i Paris havde erklæret den for falsk og sporet den til en af Frankrigs største kunstsvindlere; Hertugen af Bourgogne.

På kontoret i auktionshusets betonbygning i Nordhavn blev Rigmanden ifølge sin forklaring præsenteret for »casen«: At han skulle købe skulpturen af den kvinde, der stadig ejede den falske Grubler, efter at Bruun Rasmussen havde nægtet at sælge den og opfordret hende til at beholde den for sin »dekorative værdi«.

Hvis Rigmanden kunne forhandle en god pris med kvinden, ville Bruun Rasmussen-direktørerne Claus Poulsen og Thomas Høiland, ifølge Rigmandens forklaring, hjælpe ham med at henvende sig til Christie’s i London uden at fortælle, at skulpturen ikke var ægte. Heller ikke kvinden fik noget at vide om mændenes planer og topledelsen af auktionshuset Bruun Rasmussens dobbeltrolle, har hun fortalt i retten.

En »lottokupon«

Hos Christie’s i London var mændenes plan ifølge anklageskriftet, at de skulle forsøge at sælge figuren som ægte for en pris på mellem 4-6 millioner. Alternativt ville de forsøge at presse Christie’s til at udbetale en erstatning på samme beløb ved at true med en retssag og offentlig omtale. Mændene har i retten flere gange kaldt skulpturen en »lottokupon«.

For at forstå den plan, er vi nødt til lige at skrue tiden 20 år tilbage, til 1996. Her købte Thomas Høiland på vegne af sin mentor, mangemillionæren og kemikalie-kongen Peer Lorenzten, skulpturen på Christie’s i New York. Dengang havde auktionshuset vurderet Grubleren til at være ægte, og den blev solgt for 265.000 dollars – svarende til cirka 1 millioner kroner.

Da Lorenzten døde, arvede hans kone den 37 centimeter høje bronze-figur. Og da hun døde, gik den til hendes datter fra et tidligere ægteskab. Det var hende, som i 2012 på opfordring af Thomas Høiland indleverede skulpturen til Bruun Rasmussen for at sælge den – dengang i god tro om, at den var ægte.

»Vores livs handel«

Efter mødet mellem mændene på Bruun Rasmussen kontor i Nordhavn i 2013 skrev frimærkedirektøren Thomas Høiland begejstret i en e-mail til Rigmanden, der indgår som bevismateriale i sagen:

»Det bliver vores livs handel«.

Senere lykkedes det Rigmanden at forhandle en pris med kvinden og hendes far på 200.000 kroner for Grubleren. Ægte versioner af sådan en Rodin-skulptur går i dag på auktion for mellem 5-6 millioner dollars - op mod knap 40 millioner kroner.

»Røvhul «, skrev Høiland kammeratligt til vennen, som han kender gennem jagt, da han hørte, hvad Rigmanden havde købt skulpturen for.

Holder sin Bruun Rasmussen-mail ude af sagen

Herefter skrev administrerende direktør Claus Poulsens en række emails til Rigmanden. Dog aldrig via sin egen Bruun Rasmussen-mail. Derimod fik han sin søn, der dengang også var ansat i auktionshuset, til at sende mailene fra sin private email-adresse.

Min far vil holde sin firmamail ude af handlen, derfor mailen fra mig

»Min far vil holde sin firmamail ude af handlen, derfor mailen fra mig«, skrev sønnen til Rigmanden i en mail, der er kommet frem under retssagen.

I korrespondancen formulerede Claus Poulsen et brev, som Rigmanden skulle sende til Christie’s. I brevet skulle Rigmanden lade som om, han havde købt figuren direkte af Peer Lorentzen. Han skulle ikke nævne noget om, at skulpturen var blevet erklæret for falsk af Komité Rodin, ej heller at han havde købt den for 200.000 kroner af steddatteren. Samtidig skulle han sige, at auktionshuset Sotheby’s havde tilbudt ham 3 millioner kroner for den.

I retten spurgte anklageren, den tidligere auktionshus-direktør, om han ville erkende, at det alt sammen var løgn. Claus Poulsen beskrev sin måde at formulere sig på som »salgsgas«.

En tredjedel til hver

Både Thomas Høiland og Rigmanden har i retten fortalt, at det var meningen at de tre mænd, også Claus Poulsen, skulle have hver en tredjedel, hvis der kom penge ud af deres henvendelse til Christies. Det har Claus Poulsen benægtet i sin forklaring.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Brevet fra Claus Poulsen sendte Rigmanden til Christie’s med få ændringer. Senere mødtes Rigmanden med det britiske auktionshus repræsentanter i Danmark på terrassen i sit hus i Nordsjælland. Et møde både Claus Poulsen og Thomas Høiland kendte til. Til sidst fløj han til London for at overlevere skulpturen til Christie’s.

Med sig tilbage fra London fik han en ’salgsaftale’ og et dokument med en dato for en auktion, hvor Christie’s ville sælge skulpturen. Noget som anklageren har fremført som et bevis på, at de tre mænd havde til hensigt at sælge figuren, mens forsvarerne påpeger, at aftalen aldrig blev underskrevet og fremfører, at mændene blot ville indlevere Grubleren til en uvildig vurdering. At auktionsdirektørerne og Rigmanden ikke oplyste om, at Grubleren var falsk, mener de ikke, der er noget odiøst i.

Christie’s fik nu Grubleren vurderet af Komité Rodin i Paris. Endnu engang erklærede komitéen figuren for falsk. Da Christie’s derfor afviste at sælge den, gik mændene videre til taktik 2. En taktik som de ifølge Rigmanden allerede havde diskuteret på det første møde på Bruun Rasmussens kontor i Nordhavn. Planen var nu at hyre advokater til at føre en erstatningssag mod Christie’s for at vurdere og sælge figuren som ægte i 1996.

Truer med søgsmål og presse via advokat

De tre mænd mødtes med en London-bosiddende advokat ved navn Anders M. Hansen på Hotel Skovshoved i Nordsjælland. I badehotellets restaurant diskuterede de, hvordan man skulle henvende sig til det britiske auktionshus for at få en erstatning.

Brevet, der kom ud af mødet, var formuleret i en juridisk truende tone.

I det undlod mændene endnu en gang at nævne, at Rigmanden vidste, at skulpturen var falsk, da han købte den, og at han kun havde givet 200.000 kroner for den. Advokaten bedyrede i stedet, at hans klient havde lidt et stort økonomisk tab og krævede en erstatning på 4-6 millioner kroner. Ellers, truede man i brevet, ville de gå videre med en offentlig retssag og henvende sig til pressen og fortælle, at Christie’s i 1996 havde solgt en falsk Rodin som ægte.

»Et flot brev«, kommenterede Claus Poulsen, da Rigmanden sendte det forbi ham inden afsendelse, fremgår det af sagens beviser.

Narkopolitiet kommer på sporet af Grubleren

Erstatning eller retssag blev det dog ikke til. I sommeren 2013 kom narkopolitiet nemlig på sporet af sagen om den falske Grubler. Det gjorde de, fordi de aflyttede frimærkedirektør Thomas Høilands telefon.

Frimærkedirektøren var, som Politiken tidligere har beskrevet, involveret i sagen, fordi han – blandt ved at opfinde en historie om, at han havde solgt en frimærkesamling via auktion - hjalp en narkobagmand med at vaske sine hashmillioner hvide.

Den sag fik Thomas Høiland 1 år og 9 måneders fængsel for i landsretten sidste år – en dom han stadig afsoner.

Thomas Høiland blev også dømt for et meget ejendommeligt forsøg på at afpresse sin daværende chef og nu medtiltalte Claus Poulsen over sms. Under dæknavnet 'X' forlangte han per sms i efteråret 2012 »50 k i en kuvert« for ikke at orientere pressen om hvidvaskningssagen.

Det besynderlige afpresningsforsøg afholdt altså ikke de to mænd fra at indlede samarbejdet om den falske Grubler i 2013.

Fortsatte som direktør

Thomas Høiland fortsatte også med at være frimærkedirektør i Bruun Rasmussen efter afpresningsforsøgene, og efter det var kendt, han var tiltalt for hvidvask. Først kort inden han blev dømt første gang i byretten i oktober 2013, fik han lov til selv at sige sin stilling op.

Også Claus Poulsen, der er fætter til bestyrelsesformand Jesper Bruun Rasmussen, fortsatte med at være administrerende direktør i det familiedrevne auktionshus frem til sommeren 2013, hvor den nuværende administrerende direktør Jakob Dupont tog over. Beslutningen beskrev auktionshuset dengang på sin hjemmeside som, at Claus Poulsen i samråd med familien Bruun Rasmussen havde valgt at overdrage posten til Dupont. På hjemmesiden – på en side, der nu er fjernet – fremgik det, at Claus Poulsen fortsat ville rådgive familien og auktionshuset.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Først i 2014 stoppede Claus Poulsen helt i Bruun Rasmussen. Da administrerende direktør Jakob Dupont i sidste uge vidnede i retten, udtalte han sig nu noget anderledes om omstændighederne og kaldte Claus Poulsens afgang en fyring.

Også Jesper Bruun Rasmussen vidnede i sidste uge i retten. Her spurgte anklageren ham, om han havde været med til det møde i Bruun Rasmussens kontor i Frihavnen, hvor planerne med den falske Grubler, ifølge Rigmanden, begyndte.

Det afviste auktionshusets familieoverhoved med ordene:

»Jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle være med til et sådan møde«.

Dommen falder i byretten formentlig i morgen 21. juni. Hvis Claus Poulsen og Thomas Høiland bliver dømt skyldige, har anklageren ønsket, at de to også bliver frakendt retten til at handle med brugte genstande.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden