Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Peter Hove Olesen/Peter Hove Olesen, Politiken
Kultur tophistorie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Qvortrup får en platform for usædvanligt forsvar

Når Henrik Qvortrup i eget radioprogram understreger, at tys-tys-kilden kun havde »adgang til« og ikke »skaffede sig« adgang til informationer om de kendte, er det en nøje udtænkt forsvarstrategi, siger mediejurist Vibeke Borberg.

Kultur tophistorie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der var ikke andet end stilhed fra Henrik Qvortrup, da anklageskriftet i medieskandalesagen om Se & Hør blev fremlagt af anklagemyndigheden i denne uge.

Anklageskriftet betyder, at den tidligere Se & Hør-chefredaktør sammen med syv andre nøglepersoner nu er tiltalt i medieskandale-sagen, hvor sladderbladet over en årrække købte fortrolige oplysninger om kendtes kreditkorttransaktioner hos en mand, der blev kaldt tys-tys-kilden.

Men i weekenden brød den nu tiltalte Qvortrup tavsheden. Det skete i Qvortrups eget radioprogram 'Q&A' , der havde snigpremiere i fredags på 24Syv. En selektiv måde at udtale sig på, der inden programmet vakte undren hos medieeksperter, der blandt andet påpegede, at det gav Qvortrup mulighed for at påvirke sagens gang ved at fremlægge sit eget forsvar.

Medieekspert: En forsvarsstrategi

I programmet er det Henrik Qvortrups medvært Mikkel Andersson, medstifter og redaktør af satire-sitet RokokoPosten, der udspørger Henrik Qvortrup om sagen. Blandt andet spørger han om et meget omtalt møde, hvor tys-tys-kilden på Qvortrups opfordring kom ind på Se & Hør, efter bladet havde lavet en historie om prins Joachim og prinsesse Maries bryllupsrejse i Canada på baggrund af kildens nøjagtige oplysninger. På mødet lavede Qvortrup en aftale om, at kilden skulle aflønnes fast med 10.000 kroner om måneden for sine ydelser.

Qvortrup lægger i radioprogrammet især vægt på det, han mener, er en vigtig juridisk pointe om, hvad han vidste om, måden tys-tys-kilden indhentede sine oplysninger om de kendte.

»Det springende punkt - også juridisk - er: Er det oplysninger kilden, har adgang til? Eller er det oplysninger, som kilden skal kæmpe sig vej til?Jeg mener, at det, jeg får at vide, er, det er oplysninger, han er faldet over. Det kan jeg også forstå, er Kasper Koppings tilgang i og med han erklærer sig uskyldig. Og at det også er tys-tys-kildens tilgang, da han også erklærer sig uskyldig«, siger Qvortrup og fortsætter:

»Vidste jeg, at han gjorde noget, som han ikke måtte for sin arbejdsgiver? Ja. Vidste jeg, at han gjorde noget, der var strafferetligt forkert? Nej«, siger han.

Henrik Qvortrup henviser i sit svar til den fyrede Se og Hør-journalist Kasper Kopping og tys-tys-kilden, der var ansat på IBM, da han videregav oplysningerne om de kendte og kongelige til Se og Hør.

Og netop den understregning af en skelnen mellem at »falde over« oplysninger versus »kæmpe sig vej til« oplysninger, er der en åbenlys grund til, siger Vibeke Borberg, mediejurist ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Nemlig den paragraf som Qvortrup er tiltalt for: paragraf §263, der »forbyder uberettiget at skaffe sig adgang til en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informationssystem«.

»Hvis de kan overbevise retten om, at bestemmelsen slet ikke omfatter de handlinger, der er foretaget, så er det ikke strafbart det, de har gjort. Jeg opfatter det som en forsvarsstrategisk udtalelse«, siger Vibeke Borberg.

I en afhøringsrapport af 6. maj 2014, som Politiken er i besiddelse af i uddrag, er forklaringen på netop dette fra tys-tys-kilden om det samme møde noget anderledes:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det blev aftalt, at sigtede (tystys-kilden, red.) skulle komme til Se og Hør på adressen på Vigerslev Alle og mødes med Qvortrup. Da han kommer på redaktionen, sidder hele redaktionen samlet, og sigtede gik med Qvortrup og den unavngivne journalist ind i et mødelokale, hvor kun de er til stede. Qvortrup siger tak for historien og taler lidt frem og tilbage, og han vil gerne have at sigtede kommer med flere oplysninger. Det skal være nogen personer på ”request” og på de folk, som er oppe lige nu«.

En fejl

I radioprogrammet siger Qvortrup, at han tager det roligt i forhold til tiltalen:

»Jeg er fuld af fortrøstning. De (anklagemyndigheden, red.) skal føre bevis for, at jeg har været vidende om hacking under særlige skærpende omstændigheder. Det kan jeg med fuldstændig sindsro sige, at det har jeg ikke haft den fjerneste anelse om«.

Brugen af ordet »hacking« er netop en del af forsvarstrategien, mener mediejurist Vibeke Borberg:

»Man skal huske, at der ikke står hacking i den bestemmelse, Qvortrup og de andre er tiltalt for. Det er noget, deres forsvarer har fundet på for at distancere sig fra paragraf §263«, siger mediejuristen.

I programmet erkender Qvortrup, at han vidste, at tys-tys-kilden arbejdede med kreditkortoplysninger, og at det var ham, der bestemte, hvor mange penge kilden skulle have for sine ydelser. Henrik Qvortrup erkender også, at han i 2014 ringede til journalisten Kasper Kopping og bad ham om ikke at nævne det meget omtalte møde. Dengang havde Qvortrup fået nys om, at en kontroversiel bog var på vej fra en anden tidligere Se og Hør-journalist Ken B Rasmussen – manden, der startede hele sagen ved at udgive nøgleromanen ’Livet, det forbandede’.

»Det var en fejl af mig«, siger Qvortrup i programmet, men nægter igen at det skulle have noget at gøre med, at årsagen til opkaldet var, at han vidste, han havde gjort noget ulovligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der lå ingen juridisk stillingtagen til det. På det tidpunkt sad jeg i et fremragende job på TV 2, og jeg kunne levende forestille mig, hvilke problemer det møde ville koste mig«, siger han med henvisning til frygten for at blive fyret.

Sagen er berammet til at vare 20 retsdage og forventes foreløbig afsluttet i november 2016.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden