Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Andrew White/AP
Foto: Andrew White/AP

Dronningen. Det er utroligt, hvordan noget så trist som temaerne på 'Lemonade' kan lyde så godt.

Kultur tophistorie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Disse fire nye sange kan gøre Beyoncé i Parken til årets koncert

Beyoncé er aktuel med hovedværket 'Lemonade'. Søndag aften spiller hun i Parken. Her er fire sange fra albummet, der kan gå hen og gøre koncerten til årets bedste.

Kultur tophistorie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tre måneder er gået, siden Beyoncé udgav mesterværket ’Lemonade’.

Det er hendes sjette album, og ligesom den forrige plade, der blot hed 'Beyoncé', er albummet et såkaldt 'visual album'. Et gennemført værk i ord, lyd og billeder, som er blevet indspillet i al hemmelighed og udgivet på surprise-manér fra den ene dag til den anden.

Og så er hovedpersonen ellers klappet i som en østers. Beyoncé har ikke givet ét interview om albummet, hun har ingenting sagt, og hun kommer nok aldrig til det. For med albummet alene har hun sagt, hvad hun ville.

Der er ellers nok at tale om.

’Lemonade’ er en detaljeret historie om ægteskabelige stridigheder som tager udgangspunkt i en personlig, utroskabsrelateret konflikt, der sidenhen forgrener sig til en sindrig og kompleks skildring af race, feminisme, vrede og politivold.

LÆS ANMELDELSE

’Formation’

Som førstesingle fra ’Lemonade’ er ’Formation’ ikke til at komme udenom.

Tilbage i februar dukkede sangen op ud af det blå, Beyoncé-style, med en hårdtslående video optaget i New Orleans’ sumpe med Beyoncé slangende sig på en synkende politibil og dansende rundt i et gammelt sydstatspalæ.

Hvad havde hun gang i? Og hvor skulle vi nu hen?

Det var politisk i kraft af de dystre Katrina-referencer. Racepolitisk i Beyoncés henvisning til datteren Blue Ivys afrohår og sine egne »Jackson 5-næsebor«, på samme måde som linjerne »My daddy Alabama, momma Louisiana / You mix that negro with that Creole make a Texas bama« markerede en hidtil uhørt udtalt selvbevidsthed fra Beyoncés side, når det kom til hendes egen hudfarve.

'Bama' er aldrende, racistisk slang for sorte, der ikke forstod at opføre sig ordentligt i de hvides øjne, og på ’Formation’ bruger Beyoncé det til at sige, at hun dæleme ikke er kommet for at spille stangtennis. Det er Beyoncés no more Mr. Nice Guy-moment.

Med sin konfrontationslystne attitude og dovne, frække Rae Sremmurd-beat, stank ’Formation’ langt væk af at være en forsmag på noget større og vildere. Og ganske rigtigt.

’Hold Up’

Den måske mest ikoniske af de 12 musikvideoer på ’Lemonade’ er ’Hold Up’. Her promenerer Beyoncé ned ad gaden iført en korngul flæsedrøm af en kjole - designet af Roberto Cavalli - med et baseballbat (der selvfølgelig hedder ’Hot sauce’, hvilket bringer glæde, når man kender teksten til ’Formation’), som hun bruger til at baldre en masse bilruder med. Indtil hun sætter sig ind i et sort køretøj med hjul på størrelse med Rundetårn og fræser henover en lang række sagesløse parkerede biler. Bare for lige at understrege pointen:

Hun er vred.

Billedet af den couture-klædte Beyoncé, der går grassat med et baseballbat, er nærmest blevet synonym med ’Lemonade’. Hun er kvinden, der fik nok. Kvinden, der henover et døsigt, skrabet reggae-beat holder masken, mens hun på hjerteskærende vis refererer Yeah Yeah Yeahs’ kærlighedssang ’Maps’ med ordene »They don’t love you like I love you«.

Det lyder rimelig ligetil.

Men genistregen ved ’Lemonade’ er netop, at den viser, at kærlighed er alt andet end ligetil. At den også er grim, kompleks og til tider pilrådden. Og det er det, ’Hold up’ peger hen mod. Sangen kradser i den pæne overflade og blotlægger, at kærlighed ind imellem er noget, der giver en lyst til at springe ud foran et tog. Eller smadre biler med et baseballbat.

’Don’t Hurt Yourself’

Vrede, frustration og raseri er følelser, der gennemsyrer ’Lemonade’ på en måde, der ikke kender sin mage i moderne popmusik.

Beyoncé får resten af hitlisten til at lyde som en harmløs fluebinderklub, når hun rasende lufter sit beskidte undertøj på ’Don’t Hurt Yourself’, hvor hun har gæstebesøg af Jack White. Sangen er det tætteste, Beyoncé kommer på at lave en rocksang, hvilket hun slipper forbløffende godt fra.

Lidt i stil med den beslægtede ’Ring the Alarm’ fra albummet ’B-Day’ (2006) møder vi en sjældent rasende Beyoncé. Men hvor hun i videoen til ’Ring the Alarm’ nærmere poserer som en vred kvinde, er man på ’Don’t Hurt Yourself’ ikke i tvivl om, at kvinden i den dunkle parkeringskælder har en seriøst bister dag:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Who the fuck do you think I am? You ain’t married to no average bitch, boy / You can watch my fat ass twist, boy / as I bounce to the next dick, boy«.

Vokalen er forvrænget, og Beyoncé synger på en måde, så hendes stemme læner sig op af Jack Whites desperadovokal. Lidt som da hun på den forrige plades ’Mine’, der pudsigt nok også handlede om ægteskabelige kvababbelser, duetterede med Drake samtidig med, at hun imiterede hans måde at synge på.

Det er grove løjer, der får en seriøs overbygning på til allersidst, hvor Beyoncé smider sin funklende kampesten af en vielsesring ind i kameraet med ordene »You know I give you life / If you try this shit again… you’re gonna lose your wife«.

’Freedom feat. Kendrick Lamar’

Kronjuvelen på ’Lemonade’ er uden sammenligning ’Freedom’. En sang der med sine otte krediterede sangskrivere (inklusive Kendrick Lamar og Beyoncé selv) er et godt eksempel på noget af det, Beyoncé ofte kritiseres for i sin sangskrivning. For hvor meget har hun i virkeligheden selv skrevet? Og hvor meget har alle de andre lavet?

Det finder vi aldrig ud af.

Men selv om den konkrete information om hendes metoder er sparsom, og man kun har enkelte brikker til rådighed i det store puslespil, er det stadig interessant at betragte hendes patchworkagtige måde at arbejde på.

’Freedom’ sampler først det psykedeliske puertoricanske 60’er-band Kaleidoscopes nummer ’Let Me Try’. Og baggrundsvokalerne på omkvædet stammer fra en gammel optagelse lavet i en kirke i 1947 af musikarkæologen Alan Lomax og hans bror, folkloristen John Lomax.

Betyder det, at Beyoncé er indehaver af en helt genial personlig samling bestående af field recordings og caribisk psych? Næppe. Men hun forstår at omgive sig med mennesker, der kan grave nogle vanvittige interessante ting frem fra musikhistoriens mere støvede arkiver.

Resultatet er en svulmende stærk og uafrystelig sang centreret omkring ordene: »I break chains all by myself / won’t let my freedom rot in hell«.

Frihed er i det hele taget central for ’Lemonade’. Ikke mindst i kraft af, at pladen som helhed er Beyoncés helt egen fortælling. Styret af ingen andre end hende. Hun vil bruge sin frihed konstruktivt, produktivt, innovativt.

Pladen er en hyldest til søstersolidaritet, og som feministisk statement rager 'Lemonade' op i landskabet med sin forankring i den sårbarhed og styrke, der ligger i at dedikere et helt album til bearbejdelsen af sin husbonds påståede utroskab.

Men også når tennisstjernen Serena Williams twerker i videoen til ’Sorry’. Eller Malcolm X’s tale fra 1962, ’Who Taught You To Hate Yourselves’ citeres for at kalde den sorte kvinde for »den mindst respekterede person i Amerika«. Eller når hjerteskærende close-ups af mødrene til Trayvon Martin, Michael Brown og Eric Garner toner frem. Kvinder, hvis sønner alle døde ved en hvid politimands hånd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er de tre kvinder, klædt i afrikanske gevandter siddende med hver sit foto af en afdød søn, der til tonerne af James Blakes malmfulde gæstevokal på ’Forward’ fungerer som visuelt bindeled til netop ’Freedom’

Her lukker Beyoncé ægteskabet for en stund for at hellige sig det, ’Lemonade’ handler allermest om: hvad man skal stille op, når man er sort, og både virkelighed og kærlighed med assistance fra såvel ordensmagt som ægtemand bare tyrer citroner ind i fjæset på dig.

Det er utroligt, hvordan noget så grundlæggende trist kan lyde så godt.

'Lemonade' kan købes i iTunes, men kan kun streames på Tidal.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

  • Maud Lervik

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol
    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om vores nattesøvn.

Forsiden