Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bevismateriale. Tidligt om morgenen ankom den falske Grubler til Københavns Byret. Den skulle bruges som bevismateriale. Under retssagen har flere udtalt, at den falske skulptur ikke bør koste mere end værdien af bronzen, 5.000-10.000 kr.
Foto: Joachim Adrian

Bevismateriale. Tidligt om morgenen ankom den falske Grubler til Københavns Byret. Den skulle bruges som bevismateriale. Under retssagen har flere udtalt, at den falske skulptur ikke bør koste mere end værdien af bronzen, 5.000-10.000 kr.

Kultur tophistorie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ekspertvidne i Grubler-sagen: Jeg så på stedet, at figuren var falsk

I retssagen om den falske Grubler gik fransk Rodin-ekspertvidne i rette med de tre tiltalte mænds påstand: Han har aldrig erklæret figuren for ægte, sagde han i retten. Og så gæstede sagens hovedperson - den falske Grubler - byretten i en papkasse.

Kultur tophistorie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Retssagens ind til i dag fraværende hovedperson ankom til byretten på forsædet af en Opel Astra. I en papkasse.

’Frellsen Kaffe ... svaret på dine bønner’ stod der på den falmede kasse, som en bredskuldret politibetjent slæbte op ad trapperne til Københavns Byret.

»Er den tung«, spurgte anklager Per Justesen inde i byretten og åbnede forventningsfuldt kassen.

Dernede lå den, den lille falske Grubler. Væltet om på siden, kuldsejlet som en festivalgæst, der har drukket for meget.

I den omdejsede position kunne man se lige op i den 37 centimeter høje figurs hulrum. En noget uvant position for bronzeskulpturen, der har brugt det meste af sit liv på at blive beundret fra andre og mere flatterende vinkler.

»Ham franskmanden, der har erklæret ham falsk to gange, kommer i dag«, sagde anklageren til politimanden, inden han bar figuren ind og stillede den på et bord lige under Retssal 1’s skinnende lysekrone.

Her stod den falske Grubler i en mere normal positur, siddende på sin sten med hånden grublende under hagen med blikretningen vendt mod de tre tiltalte mænds pladser. Her ventede han tålmodigt på den franske Rodin-ekspert, der for 4 år siden ændrede hans liv og videre skæbne. Ham, der afgjorde, at Grubleren gik fra at være en feteret Rodin-skulptur til at få status som forfalskning og i dag er bevismateriale i en retssag.

En retssag, hvor tre mænd fra samfundets top er tiltalt for forsøg på groft bedrageri for netop at ville sælge den falske Grubler – til trods for de vidste, at den var blevet erklæret falsk af Rodin-komiteen, den førende autoritet på området. Mændene nægter sig skyldige, og der er indtil videre navneforbud i sagen.

»Der har vi jo vidunderet«, bemærkede Levemandens forsvarer og kiggede nærmere på den lille brune Grubler.

»Man kunne jo bruge den som askebæger«, grinede Den Pensionerede Direktørs forsvarer.

Så trådte franskmanden, Rodin-komiteens Jerome le Blay, ind ad døren.

Erklærede ekspert først Grubleren for ægte?

Franskmanden var et længe ventet vidne i retssagen, som i dag gik ind i sin fjerde dag. Retssalen blev straks fyldt med et afdæmpet fransk lydtæppe, da den franske tolk satte sig ved siden af kunsteksperten i vidneskranken.

»Jerome le Blay«, præsenterede franskmanden sig adspurgt af dommeren og fik én gang for alle afgjort, at hans efterhånden maltrakterede efternavn ikke udtales ’Bleg’, ’Blø’ eller ’Blaï’, som det hidtil er blevet udtalt i retsalen, men ’Blæ’.

Jerome le Blay er direktør i Rodin-komiteen, som hele to gange har erklæret Grubleren for falsk. Og han genkendte da også Grubleren, kunne han bekræfte efter at have løftet, drejet og vendt den mellem sine hænder.

Første gang han så skulpturen, var i 2012. Her meddelte han for første gang, at den var falsk, til auktionshuset Bruun Rasmussen, der ville have den vurderet, efter at en dansk kvinde havde indlevret den til salg. Den sidste gang, franskmanden så skulpturen, var i 2013, efter at Rigmanden indleverede den hos Christie’s i London. Også denne gang vendte Rodin-eksperten tommefingeren nedad og sporede igen skulpturen til en af fransk kunsthistories største kunstforfalsknere, en mand kaldet Hertugen af Bourgogne.

LÆS FEATURE

»Jeg så på stedet, at figuren var falsk«, konstaterede franskmanden, da han blev spurgt om sit møde med Grubleren i 2013 hos Christie’s.

Men det var Den Pensionerede Direktørs forsvarer, som havde indkaldt ham som vidne, ikke så interesseret i i første omgang. I stedet kredsede han gentagne gange om et enkelt spørgsmål, som har figureret som en påstand fra de tiltalte gennem hele retssagen. En påstand, som går hele 20 år tilbage i tiden: at det skulle være franskmanden, som i 1996, da figuren blev solgt som ægte hos Christie’s for omkring 1 million kroner, havde hjulpet Christie’s med at vurdere dens ægthed. Hvordan kunne franskmanden være så sikker på, at den var en forfalskning, hvis han engang havde vurderet den som ægte, har ræsonnementet været hos de tiltalte.

Men selv om franskmanden i en årrække har arbejdet som vurderingsekspert for Christie’s, kunne han blankt afvise den påstand:

»På det tidspunkt (i 1996, red.) arbejdede jeg for Musee Rodin. Nationale museer må ikke udtale sig om ægtheden af et kunstværk«, understregede han flere gange i vidneskranken.

Ægte eller falsk?

Hvordan kan man overhovedet sige, om en Rodin-skulptur er ægte og eller falsk? Det er et af de spørgsmål, retssagen om den falske Grubler har kredset om.

Én ting står i hvert fald klart her på retssagens fjerde dag, hvor adskillige vidner og endda flere af de tiltalte har konstateret det: Skal man sælge en skulptur af Rodin som ægte, er det i dag nødvendigt at have komiteens blåstempling.

I over 20 år har Jérome le Blay set mere end 5.000 af Rodins værker. Hvert år får komiteen op mod 250 Rodin-skulpturer ind til vurdering. Mellem halvdelen og to tredjedele af dem er falske.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men hvordan afgør komiteen så det? Politiken har tidligere interviewet Jerome le Blay om, hvordan han foretager en ægthedsvurdering. Her han forklaret, at han sammenligner skulpturen med flere andre eksemplarer af den samme, som man med sikkerhed ved er ægte. Glyptoteket i København har eksempelvis en ægte ’Grubler’ fra Rodins levetid. Derudover tjekker han også for kendetegn, der er helt særlige for kendte Rodin-forfalskere.

»Når det kommer til stykket, er det lidt ligesom en persons håndskrift. Selv om falskneren forsøger at efterligne Rodin, har også falskneren sin egen stil«, har Jerome le Blay udtalt til Politiken.

Med denne sags Grubler var det masser af små detaljer, som kun et trænet øje lægger mærke til, der afslørede, at denne udgave var den franske storsvindler Hertugen af Bourgognes værk.

Jerome le Blay forklarede, at den højre hånd lige under hagen var plump og grov. Der manglede detaljer, og tommeltot og pegefinger var nærmest smeltet sammen.

Håndens grovhed skyldes, at tommeltotten i den støbeform, som Hertugen af Bourgogne brugte, sandsynligvis har været brækket af og sat på igen.

Men laver komiteen aldrig fejl i sine vurderinger, ville den Pensionerede Direktørs forsvarer vide?

»Jeg har kun lavet fejl én enkelt gang«, sagde franskmanden og uddybede.

»Det var i en meget svær sag med en figur af voks. Jeg har aldrig taget fejl med en af Rodins bronzeafstøbninger«.

Man kunne jo bruge den som askebæger

Grubleren tilbage til kælderen

I retten i dag vidnede også kvinden, som i 2012 henvendte sig til Bruun Rasmussen for at sælge Grubleren, hun havde arvet fra sin mor og stedfar. Og som senere med sin biologiske fars assistance solgte den til Rigmanden for 200.000 kroner.

Mange detaljer stod ikke klart i kvindens erindring. Én ting kunne hun dog mindes: At det var hendes opfattelse, at Rigmanden ville beholde skulpturen. Rigmanden og de to andre tiltaltes videre planer med skulpturen havde hun tilsyneladende ikke hørt om.

Da franskmanden forlod retssalen, blev også den lille Grubler pakket ned i sin papkasse og båret ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Politimanden satte den igen på forsædet af sin Opel Astra og kørte den tilbage til sit midlertidige hjem: den mørke kosterkælder dybt under Politigården.

I morgen fortsætter retssagen om den falske Grubler med flere vidneforklaringer. Dommen falder midt i juni.

RETSSAGEN DAG 5:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden