Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Falsk. Den 37 cm høje Grubler er to gange blevet erklæret falsk af Rodin-komiteen, den førende autoritet på området.
Foto: Joachim Adrian (arkiv)

Falsk. Den 37 cm høje Grubler er to gange blevet erklæret falsk af Rodin-komiteen, den førende autoritet på området.

Kultur tophistorie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den falske Grubler belaster Danmarks største auktionshus

Auktionshuset Bruun Rasmussen er Danmarks førende auktionshus. I dag kom det frem, at den tidligere topledelse er tiltalt i en stor bedragerisag. Eksperter kalder det katastrofalt for firmaet.

Kultur tophistorie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er en dansk kulturinstitution.

Det er ikke bare Skandinaviens største og ældste auktionshus, der sælger kunst, møbler, frimærker, mønter, vin og smykker. Det er også huset, som kongehuset lader sælge ud af deres antikviteter, og det firma, Kulturministeriet ringer til, når staten skal sælge ledige fm-frekvenser til et trecifret millionbeløb.

Siden 1948 har det familiedrevne auktionshus resideret i højloftede lokaler i Bredgade i det indre København. Dengang som nu ledet af familien Bruun Rasmussen. I dag er det stifterens søn, Jesper Bruun Rasmussen, som er bestyrelsesformand, mens den tredje generation, formandens to børn, har ledende stillinger.

I dag kom det frem, at det berømte auktionshus’ tidligere topledelse er tiltalt for forsøg på groft bedrageri. Det drejer sig om fætter til Jesper Bruun Rasmussen, Claus Poulsen, der i 20 år var administrerende direktør i auktionshuset frem til 2013 og var ansat ind til 2014 – samt tidligere frimærke- og møntdirektør i huset Thomas Høiland, der var ansat frem til 2013.

Navnene blev offentliggjort i dag, efter at Politiken havde begæret navneforbuddet ophævet med henvisning til offentlighedens interesse i de tos tiltaltes formodede misbrug af deres betroede stillinger i auktionshuset. Også en tredje mand er tiltalt i sagen. I hans tilfælde er der stadig navneforbud. Det drejer sig om en forretningsmand, en ven af de to direktører – i det følgende kaldet Rigmanden.

De to tidligere direktører er tiltalt for i forening med Rigmanden at forsøge at sælge en falsk udgave af den franske billedhugger Auguste Rodins Grubleren til auktionshuset Christie’s i London for op mod 6 millioner kroner – til trods for at de vidste, at den var blevet erklæret falsk af Rodin-komiteen, den førende autoritet på området. Det skete, mens de var direktører i auktionshuset. Anklageren kræver 3 års fængsel til de tre mænd. De nægter sig alle tre skyldige og siger, at de ikke ville sælge statuen, men blot have den vurderet. Afgørelsen kan falde i morgen i Københavns Byret.

Uanset om de bliver dømt eller ej, står én ting dog fast. Retssagen i byretten handler alene om, hvorvidt det kan bevises, at de tre mænd havde til hensigt at videresælge skulpturen via auktionshuset Christie’s. Under retssagen har mændene allerede erkendt, at de løj over for Christie’s om skulpturens manglende ægthed, og at de senere forsøgte at presse Christie’s til at udbetale en erstatning på et urigtigt grundlag, fordi auktionshuset i London ved en tidligere lejlighed havde solgt statuen som ægte.

Substansen i sagen er hårrejsende, men det tyder også på en korrumperet kultur i toppen af auktionshuset

Under retssagen er det også kommet frem, at en tidligere Bruun Rasmussen-kunde, kvinden, som oprindelig ejede den falske Grubler-statue, solgte figuren til Rigmanden uden at kende til, at topledelsen i Bruun Rasmussen, som først havde afvist at sælge hendes skulptur, var dybt involveret i købet bag kulisserne. Det er fremgået af e-mails og aflyttede telefonsamtaler, som er fremlagt under retssagen.

Korrumperet virksomhedskultur

Uanset om de tre findes skyldige i tiltalen, mener professor i organisation og ledelse ved CBS Bent Meier Sørensen, at de to eksdirektørers ageren, som det er kommet frem i retten, tyder på, at det er kulturen i det traditionsrige auktionshus, den er gal med:

»Substansen i sagen er hårrejsende, men det tyder også på en korrumperet kultur i toppen af auktionshuset«.

Sagen er katastrofal for Bruun Rasmussens image – et profileret familiedrevet auktionshus, der er dybt afhængigt af, at kunder tør stole på deres vederhæftighed, etik og høje moral, mener Bent Meier Sørensen.

»Det forekommer helt ubegribeligt, at det kan foregå i en virksomhed, der bygger hele sin forretning på tillid«, siger han.

LÆS OGSÅ PORTRÆT

»Havde det været en lonely rider perifert i organisationen, havde det heller ikke været godt, men nu er det jo blandt andet den administrerende direktør gennem 20 år, den absolutte top. Det er en katastrofe«, siger Bent Meier Sørensen.

Professor i ledelse og strategi Anders Drejer fra Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet mener ikke, at man kan skyde skylden for sagen på to enkle brodne kar.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Virksomhedskulturer, og særligt i familievirksomheder som Bruun Rasmussen, bygger på en idé om, hvad der er rigtigt og forkert, som stammer fra stifteren eller stifterfamilien. Den kan man ikke bare tørre af på en direktør«.

Direktør: Ikke vores værdier

Bruun Rasmussens nuværende administrerende direktør, Jakob Dupont, siger, at de to direktørers handlinger – uanset om de er strafbare eller ej – ikke er forenelige med Bruun Rasmussens værdier.

Hvad er din holdning til, at Bruun Rasmussens administrerende direktør gennem 20 år samt en frimærkedirektør – via en tredjemand – er med til at købe en skulptur, Bruun Rasmussen har afvist at sælge, fordi den er falsk?

»Det er stik imod det etiske og moralske regelsæt, vi har. Det er fyringsgrund at købe emner af vores sælgere, og vi forventer, at alle ansatte lever op til de regler«.

Jeres daværende direktør hemmeligholdt sin medvirken i købet – blandt andet ved at bruge sin søns e-mail-adresse og dermed holde sin egen Bruun Rasmussen-mail ude af korrespondancen. Hvad mener du om det?

»Netop fordi det er uforeneligt med vores etiske og moralske regelsæt, har man fundet anledning til at skjule sine handlinger. Ellers var man blevet fyret. Vi har jo på intet tidspunkt kendt til de her transaktioner, før de kommer frem lang tid efter begges fratrædelse«.

Hvad mener du om, at to forhenværende direktører hos jer er sigtet for at sælge skulpturen hos Christie’s, selv om de ved, at den er falsk?

»Hos Bruun Rasmussen har vi håndteret sagen efter bogen. Vi har fået indleveret skulpturen til salg og fået den tjekket hos den mest vidende kilde i verden, og da vi får et certifikat på, at den er falsk, leverer vi den tilbage til sælgeren og siger, at den ikke har værdi på et auktionsmarked. Det er helt efter bogen. Vi tager stor afstand fra, hvad der siden er sket. Der er brodne kar alle steder, og vi anede ikke, at det foregik. De har selv prøvet at skjule det«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når to direktører kan handle sådan, hvad siger det så om virksomhedskulturen hos Bruun Rasmussen?

»Det er forkert, at det handler om virksomhedskultur. Bruun Rasmussens virksomhedskultur handler om troværdighed og viden, hvorimod den omtalte kultur kommer fra de bemeldte personer selv, og der er hverken fortilfælde i virksomheden eller nogle andre tilfælde bare i nærheden af det her. Det er selvfølgelig en uheldig sag, men det er dem som civile individer, der muligvis har forsøgt at lave et bedrag – det vil dommen vise – men det er ikke Bruun Rasmussen, der har forsøgt at bedrage nogen som helst«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden