Falsk. Denne 37 centimeter høje og falske udgave af Rodins bronzeskulptur 'Grubleren' er en af hovedpersonerne i den verserende retssag, hvor tre mænd er anklaget for forsøg på groft bedrageri.
Foto: fra Christie's katalog 1996

Falsk. Denne 37 centimeter høje og falske udgave af Rodins bronzeskulptur 'Grubleren' er en af hovedpersonerne i den verserende retssag, hvor tre mænd er anklaget for forsøg på groft bedrageri.

Kultur tophistorie

Retssagen om den falske Grubler: Rigmandens forklaring belaster den Pensionerede Direktør

Rigmanden, Levemanden og den Pensionerede Direktør skulle dele genvinsten i tre, hvis de fik solgt den falske Grubler gennem Christie's, forklarede Rigmanden i byretten i dag. Den Pensionerede Direktør nægter at skulle have haft del i profitten.

Kultur tophistorie

Først lød den Pensionerede Direktørs udsagn ikke som meget mere end en mumlen.

»Du skal lige tænde for mikrofonen«, sagde dommeren til den 71-årige, der netop havde bevæget sig op til afhøringsbordet i let slowmotion.

Den Pensionerede Direktør fumlede så lidt med knapperne. Til sidst fik han tændt for mikrofonen, der endeligt lyste rødt og lod tilhørerne, advokater og dommeren høre hans version af det hændelsesforløb, der har ledt til, at direktøren med mere end 20 års karriere bag sig i kunstverdenen nu sidder som tiltalt i Københavns byret for forsøg på groft bedrageri.

»Er du blevet tilbudt penge for at medvirke til det her?«, spurgte anklager Per Justesen.

»Nej!«, sagde den Pensionerede Direktør - nu med en volumen, så også Rigmanden, den medtiltalte, der senere skulle afgive forklaring om det samme, ikke kunne undgå at høre det.

'Det her', anklageren henviste til, er forsøget på at sælge en falsk udgave af en af verdenshistoriens mest berømte skulpturer: Rodins’ bronzefigur 'Grubleren'. Det er i hvert fald den forbrydelse den Pensionerede Direktør sammen med sin tidligere medarbejder Levemanden og dennes ven Rigmanden er tiltalt for.

RETSAGEN DAG 1:

Forsøg på groft bedrageri har en strafferamme på 8 år. Der er ind til videre nedlagt navneforbud i sagen, og de tre mænd fra samfundets top nægter sig skyldige.

Direktør undlod oplysninger i emails

Den Pensionerede Direktør havde her på retssagens anden dag skiftet sit blå slips i kostskolestil ud med et grønt. Mens anklageren stillede sine mange spørgsmål, bankede han let i bordet med sin fyldepen.

Anklager Per Justesen læste endnu en gang op af de talrige e-mails, de tre herrer har udvekslet. Anklageren spurgte især den Pensionerede Direktør om en række mails sendt til Rigmanden.

Da de forskellige mails blev sendt, var direktøren ansat i en ledende stilling i dansk kunsthandel. Den Pensionerede Direktør forklarede i retten i dag, at han ikke ville have sin arbejdsmail blandet ind i sagen om den falske Grubler, og derfor blev mailene sendt via Direktørens søn:

»Min far vil holde sin firmamail ude af handlen, derfor mailen fra mig«, skrev sønnen blandt andet.

Den første mail fra Direktøren blev senere - med få ændringer - sendt af Rigmanden til auktionshuset Christie’s i London.

I mailen formulerer Direktøren sig, som om han er Rigmanden, og skriver, at han har en Rodin-skulptur, han er interesseret i at sælge via Christie’s. Det fremgår, at skulpturen oprindelig blev solgt af Christies for et beløb svarende til en million kroner i 1996. Men han undlader at nævne, at skulpturen siden da er blevet erklæret falsk af den førende autoritet på området, Komité Rodin i Paris, der har påvist, at den stammer fra en af Frankrigs største kunstsvindlere, Hertugen af Bourgogne.

Han nævner heller ikke, at et andet auktionshus har afvist at sælge den - netop med den begrundelse.

Mailen fra Direktøren undlader også at nævne, at Rigmanden købte den falske skulptur for 200.000 kroner og nævner i stedet et tilbud om et forskud på køb fra det konkurrerende auktionshus Sotheby’s på 3 millioner, der aldrig har fundet sted.

»Det med forskud fra Sotheby’s passede jo ikke?«, sagde anklageren i retten.

»Jeg vedstår, det er salgsgas«, erkendte den Pensionerede Direktør.

Den Pensionerede Direktør fortalte også, at han havde haft kendskab til, at figuren blev indleveret til Christie's – blandt andet fordi han i en mail selv afviste at mødes med repræsentanter fra Christie’s. Og at han havde mødtes med de to andre tiltalte og en advokat, hvor det blev drøftet, hvordan man kunne presse Christie’s til at udbetale en erstatning på mellem 4 og 6 millioner, efter at auktionshuset selv havde fået skulpturen vurderet som falsk og afviste at sælge den.

Men hvad den Pensionerede Direktør ikke vedkendte var, at hans mail havde til hensigt at få skulpturen solgt.

»Det var for at få en objektiv vurdering af, om skulpturen var ægte eller falsk«, sagde han.

Han afviste også på det stærkeste, at han skulle være blevet lovet en godtgørelse af de to andre tiltalte mænd, hvis det lykkedes dem enten at sælge skulpturen eller presse Christie’s til en erstatning.

Mødtes på vintur til Bordeaux

Da det kort efter var Rigmandens tur til at afgive forklaring, aflagde han turen op til stolen midt i rummet i et anderledes rask tempo i sine mørkeblå ruskindssko.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og Rigmanden, der blandt andet har tjent sine penge på en malervirksomhed, talte endnu hurtigere, end han gik. Hans sætninger faldt i så høj fart, at dommeren måtte bede ham om at sænke den, så referenten kunne følge med.

Han forklarede – nu lidt langsommere – under hvilke omstændigheder, han første gang mødte den Pensionerede Direktør.

Som med mange andre møder mellem mændene i denne retssag, involverede det vin. Første gang, de mødtes alle tre, var på en vintur til Bordeaux. Senere, da Rigmanden første gang hørte om muligheden for at købe retssagens 37 centimeter høje, ufrivillige hovedperson, Grubleren, var det over et glas vin på den Pensionerede Direktørs arbejdsplads.

Men trods de hyggelige møder over fyldte glas stod én ting klar ud fra Rigmandens forklaring. Han var ikke enig i den Pensionerede Direktørs forklaring om, at han ikke skulle have del i de penge, de håbede at tjene på den falske Grubler.

»Allerede på første møde (med den Pensionerede Direktør og Rigmanden, red.) var aftalen, at jeg købte den skulptur. Og hvis jeg fik den til en pris, jeg selv syntes var rimelig, så ville de hjælpe mig med et eventuelt salg eller lave en sag mod Christie's. Det var aftalen, at vi tre skulle dele«, slog Rigmanden fast.

På ét andet centralt punkt stemte de tos forklaringer mere overens – også Rigmanden nægtede, at hverken henvendelsen til Christies, den efterfølgende ’sales agreement’ eller den mail, hvor Christies fastlagde en dato for auktionen, skulle være ensbetydende med, at de tre havde til hensigt at sælge Grubleren.

»Den dato blev aldrig drøftet med mig, og jeg har heller ikke skrevet under på noget«, sagde Rigmanden med henvisningen til datoen i Christie's papirer.

Forsvarer: Skal advokaten i London sigtes?

Skulpturen blev som bekendt aldrig solgt.

Inden den kom på auktion, sendte Christie’s den til Rodin-komitéen i Paris, som for anden gang erklærede den for falsk. I stedet trådte den London-bosiddende advokat Anders M. Hansen nu ind i historien om den falske Grubler.

Også bogstaveligt talt i retten i dag. Her havde forsvaret indkaldt den høje advokat i det nålestribede jakkesæt og det halvlange tilbagestrøgne hår som vidne i retten i dag.

Som en lidt overrumplende udvikling mod slutningen af en lang dag foreslog den Pensionerede Direktørs advokat, at anklageren forhørte advokaten med en sigtets rettigheder. Noget anklageren afviste at gøre – i hvert fald på nuværende tidspunkt.

Den Pensionerede Direktørs advokat, Henrik Høpner, var den, der var mest interesseret i at afhøre vidnet. Blandt andet om den aftale, som både Rigmanden og Levemanden tidligere har forklaret, de lavede med advokaten: At han skulle have en del af fortjenesten, hvis det via juridisk pres lykkedes at få en erstatning fra Christies.

Netop dette håbede de tiltalte på kunne lykkes for dem, fordi Christie's afviste at sælge Grubleren med henvisning til, at den var falsk på trods af, at de tidligere – i 1996 – selv havde solgt den som ægte.

Selv om forsvaret pegede på telefonaflytning, hvor de mente, aftalen fremgik, afviste advokat Anders M. Hansen, at han havde lavet sådan en deal med Rigmanden og Levemanden:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»At vi skulle dele et eventuelt provenu, er alene udtryk for de tos forståelse«, sagde han.

I morgen fortsætter retssagen om den falske Grubler, hvor flere fra blandt andet auktionshuset Bruun Rasmussen skal vidne.

Retssagen dag 3:

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce