Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Aslak Kelkka
Foto: Aslak Kelkka
Kultur tophistorie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

17 snapshots fra Asien: Tudserne vralter / neonlotus på floden / krigen er forbi

Politikens filmredaktør, Kim Skotte, har genfundet sit haikudigterkald under en rygsækrejse i Asien.

Kultur tophistorie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De andre kommer snart hjem fra ferie nu. Kontorlandskabet ligger stadig mere end halvøde hen. Selv er jeg næsten lige kommet hjem. Fra 2 1/2 måneders rejse i Asien. Sammen med min kone tog vi små rygsække på og drog af sted uden alt for mange planer på forhånd. Det endte med at blive Sri Lanka, Thailand, Cambodja og Vietnam.

Jeg havde aldrig været i Asien før. Tanken om menneskemylderet, afstanden og den tropiske varme har altid virket lidt overvældende på mig. Jeg skal åbenbart helst have kridtet banen op tæt omkring mig. Jeg har mine rutiner og løbemønstre. Det giver en frihed, som det samtidig begrænser. Lidt undrende har jeg betragtet alle de mennesker, der som den mest selvfølgelige ting af verden rejste kloden rundt, som om det var deres østers og baghave.

Den lange rejse var en orlov. Hvor det er meningen, man kan opsøge inspiration og få luftet ud. Det skal jeg love for, jeg fik. Når man sidder på kontoret og anmelder i lange baner, bliver både tanken og sproget meget analytisk. Nu følte jeg, at sproget halsede bagefter.

Her var jeg på udebane. Jeg sugede til mig og blev bombarderet med indtryk af ting, jeg ikke havde meget begreb om. Jeg begyndte at skrive haiku-digte igen. Denne lille komprimerede japanske form bestående af tre linjer med henholdsvis 5, 7 og 5 stavelser.

Der er mange opfattelser af, hvad et haiku skal kunne. Min egen er ret primitiv. Spontane sanseindtryk og et tankestrejf holdt fast af stavelsernes formalisme. Haiku er blevet kaldt ordfotografi. Det er ikke helt ved siden af. Et snapshot, men ikke kun med øjet. Her er noget af, hvad jeg så, lugtede, hørte og fornemmede på fremmed grund.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden