Messekamp. Flere gallerier undlod at melde sig til Art Copenhagen, fordi de satsede på at blive inviteret til Chart Art Fair. Det blev de ikke, og derfor står de nu uden for det hele.
Foto: DITTE VALENTE (arkiv)

Messekamp. Flere gallerier undlod at melde sig til Art Copenhagen, fordi de satsede på at blive inviteret til Chart Art Fair. Det blev de ikke, og derfor står de nu uden for det hele.

Kunst

Danske gallerier satsede alt på ny kunstmesse. Og tabte

Flere velrenommerede gallerier droppede Art Copenhagen til fordel for nyskabelse.

Kunst

»Jeg sagde nej til Art Copenhagen, fordi jeg troede, der var en mulighed for at være med på Chart«, siger Kim Bendixen, der er medejer af galleriet Bendixen Contemporary Art.

Og sådan lyder det fra flere af de velrenommerede danske gallerier, der i en årrække har deltaget på den store kunstmesse i Forum, Art Copenhagen.

Men invitationerne til Chart Art Fair, den nye kunstmesse på Charlottenborg, der udelukkende vil præsentere højt profilerede gallerier, kom aldrig.

LÆS OGSÅ

En høj hvisken i krogene
Chart Art Fair er skabt i et samarbejde mellem 5 af de mest prominente danske gallerier: Galleri Susanne Ottesen, Galleri Bo Bjerggaard, Andersen’s Contemporary, V1 Gallery og David Risley Gallery. Og det er suverænt de 5, der har udvalgt, hvem der skal deltage på kunstmessen.

Det er blevet til i alt 22 nordiske gallerier, hvoraf de 11 er danske.

Det betyder ifølge Kim Bendixen, at der er nogen, som er blevet overset.

»Det er ikke uvenligt ment, men jeg synes, der er en 4-5 andre gallerier, der hører til der. Det kan godt være, at jeg lyder lidt halvbitter, men det er jeg ikke. Men der er da en høj hvisken i krogene rundt omkring«, siger han.

Spørger man Chart Art Fair, er de ikke i tvivl om, at der er lige præcis det antal gallerier med, som der skal være:

»Vi har det antal gallerier med, som vi finder er det rigtige, i forhold til den plads vi har til rådighed på Charlottenborg«, siger Bo Bjerggaard, der er en af initiativtagerne.

Der har været meget lemmingeffekt: Hvis du ikke er med, er jeg heller ikke med

Men ifølge Kim Bendixen burde der være rigelig plads til flere:

»Det med, at der ikke er så meget plads, er bare en dårlig undskyldning, det er ikke spor andet. Charlottenborg er jo stort«.

Lemmingeffekten
Et af de andre gallerier, der plejer at have en stand i Forum, men som i år også har valgt at holde sig uden for, er Galleri Tom Christoffersen.

Her har det været afgørende, at de udstillingssteder, galleriet normalt sammenligner sig med, heller ikke deltager på Art Copenhagen – enten fordi de er med på Chart Art Fair, eller fordi de også har valgt at sidde over i år og se tiden an, indtil de oprørte kunstvande har lagt sig.

»Jeg ville meget gerne have været inviteret til Chart. Det er jeg så ikke blevet, men jeg er blevet for gammel i gårde til at mukke over det, sådan er det bare«, siger galleriejer Tom Christoffersen.



Hos Art Copenhagen nikker man genkendende til den tvivl, der har præget galleristerne tidligere på året.

»Der var mange som sad og ventede på, om de var en af dem, der blevet prikket på skulderen af Chart. Ingen vidste, hvad de skulle gøre. Der har været meget lemmingeffekt: Hvis du ikke er med, er jeg heller ikke med«, siger Henriette Dybkær, salgs- og projektleder på Art Copenhagen. »Der skal jo opdages en ny Olafur«

Kim Bendixen mener, at der er en risiko for, at Chart Art Fair overser nye talenter og kun viser de kunstnere, som allerede for længst har slået deres navne fast. »Der er kun én, der har en Olafur, og kun én, som har en Kirkeby. Og fuld respekt for, at der er nogen, som har nogle tungere kunstnere og formentlig nogle tungere kunder, men der skal jo opdages en ny Olafur. Og det bliver der ikke, hvis det hele stort set er etablerede kunstnere«, siger han. Men det scenarie mener Bo Bjerggard ikke, der er nogen grund til at frygte.



LÆS OGSÅ »Jeg kan godt garantere, at der også er noget upcoming. Og så synes jeg, at vi skal diskutere bagefter, hvad det er, vi leverer, frem for at gøre det på forhånd«, siger han. Folkene bag Art Copenhagen er ikke i tvivl om, hvilken konsekvens det vil få for de gallerier, der sagde nej til Forum: »Tab af omsætning. Helt klart. Grunden til, at man er på messe, er, fordi man skaber noget omsætning og får nogle nye kunder«, siger Henriette Dybkær.





Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce