Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Blikfanget. På store skærme vælger man et værk fra ARoS' udstillinger. Når værket vises, registrerer en computer, hvad du ser på og hvor længe. De fleste ser kun 3-4 sekunder på et værk, fortæller Erlend Høyersten.
Foto: Aros

Blikfanget. På store skærme vælger man et værk fra ARoS' udstillinger. Når værket vises, registrerer en computer, hvad du ser på og hvor længe. De fleste ser kun 3-4 sekunder på et værk, fortæller Erlend Høyersten.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

ARoS eksperimenterer med vores blik på kunst

Nyt stort formidlingscenter vil også have voksne til at sanse kunst og gå til værkerne uden forudsætning.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Langs en buet væg i nyindrettede, lyse rum på kunstmuseet ARoS hænger den ene store, blålige skærm efter den anden. På en kan jeg via en eyetracker se, hvordan mine øjne går på opdagelse i et landskabsmaleri. En anden stykker et digitalt selvportræt sammen af mig ud fra, hvilken positur jeg indtager: Kaster jeg med hovedet, får jeg måske et Marilyn Monroe-ansigt, version Warhol, hænger jeg med skuldrene, risikerer jeg en overkrop fra Kviums kvindegalleri.

Kunstmuseet har netop åbnet 1.900 kvadratmeter – eller omtrent en tiendedel af hele museets areal – som formidlingscenter eller ARoS Public, som etagen kaldes. Og OLED-skærmene (med organiske lysdioder) fra New York, specialudviklet for ARoS, er en del af legen. Det er her, publikum kan eksperimentere med museets værker eller diskutere kunst i den nye kommentarboks, hvor en computer registrerer de ord, man har sagt flest gange – og gengiver dem, så er man advaret.

Etagen rummer også et stort, nyt atelier, afsat til skiftende artists in residence. Foreløbig er Christian Reiter, som normalt arbejder på et atelier i Berlin, flyttet ind på kunstmuseet, og selv om der er store glasvægge ind til atelieret, står døren åben. Det gør den også til det kontorfællesskab af designere, der nu bor på et museum. Og ellers kan museets gæster vælge film i en ny biograf eller opsøge åbne workshops, samtalesaloner, debatmøder eller, hvis man er skoleelev, prøve selv at skabe kunst i museets nye studios.

Det her er et kæmpesignal om, at vi som museum vil indtage en anden position i samfundet end museets typiske

Museumsleder Erlend Høyersten, der indledte sin museumskarriere som museumspædagog i Kristiansand, har fået en hel etage til leg og læring i Aarhus.

Men hvorfor bruge kvadratmeter på pædagogik og legeplads i stedet for at bruge dem på kerneydelsen – kunsten?

»Jeg er træt af museer, der hele tiden forfægter deres eget fag i stedet for deres egen betydning«, siger museumsleder Erlend Høyersten.

»Det her er et kæmpesignal om, at vi som museum vil indtage en anden position i samfundet end museets typiske. Museer har potentiale til at være aktører i samfundsdebatten og blive en del af en samtale, som ikke bare handler om kunsten, men om kunstens betydning«.

Hvordan det?

»Samfundsdebatten er præget af, at mange diskuterer for at få ret. På kunstmuseerne kan vi træne de kvalifikationer, der er brug for i fremtiden: kreativitet, kritisk tænkning, kompleks problemløsning og medmenneskelighed«, siger Erlend Høyersten.

Med et af hans yndlingsudtryk er det nye center, opført for 26,5 millioner fondskroner og 3 kommunale millioner, et mentalt fitnesscenter:

»På et kunstmuseum bliver folk tit pacificeret, men her kommer man selv i gang – som på et fitnesscenter, hvor der heller ikke er nogen, der løfter for dig.Til gengæld kommer du ud som en anden«.

Er det her et skridt væk fra en æstetisk funderet tilgang til kunst?

»Nej! Det ville være en reduktion af vores ambition at kalde det et pædagogisk projekt. De, der tror det, kan jo prøve at komme«, siger museumslederen.

Museets formidlingschef, Marianne Grümer Bargeman, lægger vægt på at få almindelige menneskers »stemmer ind på museet« og ikke bare museets autoritative røst:

»Mange har en opfattelse af, at der er en hel bog, de burde have læst hjemmefra, imellem dem og kunstnere. Men man kan også sanse et værk, og det lægger vi op til her«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden