Sprogligt. Ekstra Bladets journalister benytter sig flittigt af sprogets værste gloser. Arkivfoto.
Foto: Roald Als

Sprogligt. Ekstra Bladets journalister benytter sig flittigt af sprogets værste gloser. Arkivfoto.

Medier

Danske aviser bander ad h... til

Antallet af bandeord i aviserne er fordoblet på 15 år, viser undersøgelse.

Medier

Fuck. Sgu. Shit. For fanden. Og pokkers.

Antallet af artikler med bandeord er mere end fordoblet i de danske aviser i løbet af de seneste 15 år. Blandt dagbladene tegner Ekstra Bladet sig for flest bandeord – her bliver der bandet i mere end hver femte artikel.

LÆS OGSÅ

Politiken indtager en andenplads med kraftudtryk i knap 13 procent af artiklerne i 2009, mens Jyllands-Postens journalister bander mindst – nemlig kun i 2 procent af artiklerne.

Det viser en undersøgelse foretaget af forsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje. Hun har talt bandeordene i knap en million artikler fra 2009 i de landsdækkende aviser, gratisaviserne og 268 lokalaviser. Alt i alt blev der bandet i 6 procent af artiklerne, mens der i 2005 blev bandet i 3,8 procent af artiklerne.

Reel sproglig udvikling
Når det gælder Ekstra Bladet, Politiken, B.T. og Berlingske Tidende er Marianne Rathje gået helt tilbage til 1994, og i den periode er antallet af bandeord mere end fordoblet.

Dengang blev der bandet i 5,6 procent af artiklerne i de fire aviser, og i 2009 var det steget til 10 procent af artiklerne.

DEBAT:

»Det overrasker mig. Især fordi det er voksne mennesker, der skriver aviserne. Og som sprogforskere har vi været i tvivl om, hvorvidt de bandeord, der refererer til kroppens nedre funktioner som eksempelvis ’fuck’ og ’shit’, kun var en del af et ungdomssprog«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men fra 1994 til 2009 er sket næsten en fordobling af den type bandeord i aviserne, og det tyder på, at der er tale om en reel sproglig udvikling«, siger hun.

Kreativt banderi
Journalisternes sprog er ifølge Marianne Rathje en afspejling af, hvad der sker i resten af samfundet.

Også selv om kun omkring en femtedel af bandeordene er journalisternes egne, mens resten er nogen, kilderne bliver citeret for.

»Selv om journalisten skriver bandeordene på kildens regning, så er det jo stadig et journalistisk valg, om man bringer dem. Den øgede brug må betyde, at normerne har ændret sig, og at vi generelt tillader os at bande mere«.

»Det kan være en kombination af, at man gerne vil være lidt fræk og ekspressiv. Og at man ikke længere signalerer lav social status ved at bande, men bare at man er fri og kreativ«.

Aviserne bander forskelligt
’Sgu’ er journalisternes absolut foretrukne bandeord – det optræder i 40 procent af de artikler, sprogforskeren har fundet bandeord i. Men ellers har aviserne meget forskellige profiler, når det gælder bandeord.

På Ekstra Bladet bruger man primært traditionelle religiøse bandeord som ’satan’ og ’for fanden’, mens Information og gratisaviserne Urban og metroXpress tegner sig for flest af de ’moderne’ bandeord. Altså udtryk, der stammer fra kroppens nedre funktioner som eksempelvis ’fuck’ og ’pis’.

»De forskellige bandeordsprofiler afspejler, hvordan vi generelt ser på aviserne. Forestillingen om, at Ekstra Bladet har traditionelle danskere som deres læsere, passer meget godt med, at avisen også bruger traditionelle bandeord«.

»Ekstra Bladet er faktisk den avis, der procentuelt har den laveste andel af de moderne bandeord«, siger Marianne Rathje.

Religiøst, sygt eller moderne
»Man har en forestilling om, at gratisaviserne har unge læsere, og det stemmer også med, at det er det medie, der bruger flest moderne bandeord«.

»At Information også bruger mange moderne bandeord er selvfølgelig lidt pudsigt, men jeg tænker, at de gamle 68’ere, som læser Information, også har et eller andet med religion, og det er måske derfor, de ikke bander på den traditionelle religiøse måde«.

Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og lokalaviserne er de aviser, der bander mindst. Og de henter de fleste af kraftudtrykkene i den pæne afdeling, der kan forbindes med sygdom – altså udtryk som ’for pokker’ og ’pokkers’. Eller med Marianne Rathjes ord »den slags bandeord, man også bruger i børne-tv«.

Både Politiken og B.T. bander ret gennemsnitligt. I Politiken stammer 62 procent af bandeordene fra den traditionelle religiøse pulje, 9 procent fra gruppen af pæne bandeord, og godt 28 procent af bandeordene er hentet i den moderne afdeling.

Sproglig afsmitning
Stigningen i brugen af kraftudtryk i aviserne kan også hænge sammen med, at avisen er blevet et mere uformelt medie, fordi internettet og de sociale medier betyder, at flere mennesker skriver mere end nogensinde før i det offentlige rum.

»Der er ofte bloglignende indlæg i aviserne, folk skriver læserbreve via de elektroniske medier og kommunikerer i de sociale medier. Stigningen i bandeord kan være et udtryk for en afsmitning herfra«, siger Marianne Rathje.

Men skal man for alvor forklare avisernes øgede brug af ’sgu’ og ’pis’ og ’for fanden’, kræver det en holdningsundersøgelse af, hvad folk egentlig betragter som bandeord, mener Marianne Rathje.

»Jeg er begyndt med at få nogle grupper af unge til at svare på, hvad de opfatter som bandeord. De synes for eksempel ikke, at ’vorherre bevares’ er bandeord. Og 60 procent af dem opfatter faktisk heller ikke ’sgu’ som et bandeord«, siger hun.

Uoverensstemmelse

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selv holder Marianne Rathje meget af at bande. Og siger til sin datter, at hun skal lade være med det. »Og sådan er vi mange, der har travlt med at slå børn og unge i hovedet med, at de bander for meget. Der er en uoverensstemmelse mellem, hvad vi gør, og hvad vi siger, vi gør«.

»Og det ses tydeligt, når man bander i det her omfang i et voksenmedie som aviserne«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce