Digital. På appen musical.ly kan børn lægge videoer af dem sel, der synger med på den nye Justin Bieber-sang.
Foto: Jacob Ehrbahn(arkiv)

Digital. På appen musical.ly kan børn lægge videoer af dem sel, der synger med på den nye Justin Bieber-sang.

Medier

Er det skadeligt, når børn fra 9-års alderen lægger videoer på musical.ly?

Kan børn overhovedet overskue konsekvenserne af at dele mime-videoer af sig selv med hele verden?

Medier

Appen, hvor unge lægger musikvideoer op af sig selv, er enormt populær.

Men - tidligere på ugen kaldte dataetikrådgiver Pernille Tranberg i et debatindlæg dillen for et ' dybt uetisk foretagende'.

Vi har spurgt tre eksperter: Kan børn overskue konsekvenserne af at dele mime-videoer af sig selv med hele verden?

Malene Charlotte Larsen, lektor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet:

»Musical.ly har en enorm tiltrækningskraft, fordi den kombinerer en række af de ting, som man interesserer sig for, når man er 9-14 år. Det er i den alder, man får øjnene op for musik og begynder at interesse for at udtrykke sig kreativt. Samtidig er det en meget aktiv og skabende måde at bruge sin smartphone på«.

»At stå foran spejlet på værelset og synge med hårbørsten i hånden er noget, mange kan relatere til. Musical.ly kombinerer så det fænomen med en social netværksdel, hvor dine venner kan se det, og der er mulighed for at like, kommentere og interagere. Den klassiske situation, som førhen udspillede sig på teenageværelset, bliver der nu skabt et samvær omkring«.

»En af faldgruberne er, at det er svært at gennemskue appens privatlivsindstillinger, når man er ung. Det er ikke intuitivt at gøre appen privat, og det er ikke sikkert, at man som 10-årig pige er bevidst om, at man i virkeligheden er tilgængelig for hele verden. Der er et meget stort ’usynligt’ publikum, som eksempelvis kan se, hvor man går i skole henne. Man bør som forælder være med til at sætte appen op, så indstillingerne bliver private fra starten«.

Charlotte Smerup, børnefaglig konsulent, Børns Vilkår:

»Det er vigtigt, at forældrene er inde over, hvad børnene laver. Det er en god idé, hvis forældrene ved, hvilke videoer deres børn lægger op, og hvilke videoer de ser, og at de taler med deres børn om de forholdsregner, man bør tage på nettet. At ikke alle mennesker er dem, de giver sig ud for at være. Der er især mange af de små børn, der ikke ved, at når man lægger en video ud på nettet, kan man ikke selv kontrollere den længere, heller ikke selv om man sletter den igen. Vi kan se på Børnetelefonen, at nogle bliver mobbet på Musica.ly. De kan også finde på at udelukke hinanden på den måde, at de kollektivt vælger ikke at like eller ved at lave parodier. Fordi Musica.ly bygger på musikvideoer, bør man tage en snak med sine børn om kropsidealer. Musikvideoer lægger op til posering og polering og markedsføring. De små børn ser videoer med nogle ældre børn, de ser op til, og så kan de hurtigt komme til at sammenligne og føle sig forkerte, fordi de ikke er lige så tynde, har lige så fedt tøj og så videre. Men hvis de voksne bare tager snakken med børnene, mener vi ikke, at Musica.ly er skadeligt, det kan tværtimod være vildt god underholdning og en mulighed for at være kreativ«.

Birgitte Fredsby, partner i produktionsselskabet Made By Us og tidligere B&U-chef:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis vi tror, vi kan få kontrol over det store digitale hav, tager vi fejl. Det bliver kun vildere og værre herfra. Man kan og skal stille mange etiske spørgsmålstegn om Musical.ly som om så mange kommercielle indholdstilbud til børn. Men det er et faktum, at børn er medskabere af indhold«.

SE OGSÅ:

»At sætte aldersgrænser er en lidt febrilsk måde at prøve at skabe kontrol på. Jeg tror ikke, det er afgørende for, om børn selv får et forhold til, hvad det betyder at indskrive sig i den digitale verden og lægge ting op. I stedet skal vi give dem digital dannelse og lære dem, hvad det har af omkostninger at dele ting med andre. Den digitale verden bliver bare større, så det er vigtigt at skabe et sprog omkring det og en læring i børnehøjde både i skoler, daginstitutioner og derhjemme«.

»Hvad der er galt for det ene barn, er ikke nødvendigvis galt for det andet. Der er mange børn, der står på scener rundtomkring i den her verden og nyder nogle minutters berømmelse. Og for hvem det her bare er endnu en platform at udkomme på. Og så er der selvfølgelig en masse, der bare lader sig rive med og ikke helt har forstået konsekvenserne; det er der sådan set ingen af os der har«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce