Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Selvransagelse. »For at sige det lige ud: Medierne overså historien. I sidste ende ønskede et enormt stort antal amerikanske vælgere noget andet. Og selvom de råbte og skreg, var det de færreste journalister, som lyttede efter«, skriver Margaret Sullivan, medieskribent på Washington Post i et tilståelsesbrev på avisens hjemmeside. Foto: AP
Foto: Evan Vucci/AP

Selvransagelse. »For at sige det lige ud: Medierne overså historien. I sidste ende ønskede et enormt stort antal amerikanske vælgere noget andet. Og selvom de råbte og skreg, var det de færreste journalister, som lyttede efter«, skriver Margaret Sullivan, medieskribent på Washington Post i et tilståelsesbrev på avisens hjemmeside. Foto: AP

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vælgerne råbte og skreg, men journalisterne lyttede ikke

Medierne undervurderede Trumps protestbevægelse i valgdækning, der nu fører til selvransagelse.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Hillary Clinton ville blive en sober, kløgtig og pragmatisk præsident. Donald Trump ville blive en katastrofe«, konstaterede Los Angeles Times uden omsvøb.

Lederkollegiet på USA Today havde heller aldrig i de 34 år, den store landsdækkende avis har været på gaden, valgt side ved et præsidentvalg. Støtte til Hillary Clinton blev det ikke til, men advarslen mod at stemme på Trump, som ifølge avisen var direkte »uegnet« til at blive præsident, var ikke til at tage fejl af:

»Hvad end I gør, så modstå en farlig demagogs sirenesang. Stem for alt i verden – bare ikke på Donald Trump«, lød det ved udgangen af september.

Til koret sluttede sig også traditionelle republikanske medier i enhedsfront mod Trump. Således skal man ifølge en sammentælling foretaget af Wikipedias brugere helt ned til en 57.-plads på listen over landets største aviser for at finde det første dagblad, Las Vegas Review-Journal, der officielt støttede Trumps kandidatur. Demokraternes kandidat havde med andre ord et noget nær samlet pressekorps i ryggen, da hun vågnede om morgenen på valgdagen tirsdag 8. oktober. Alligevel gik Donald Trump i seng som en sikker sejrherre.

Gamle medier uden politisk betydning

Udfaldet illustrerer ifølge Butch Ward, tidligere leder af journalistuddannelsen på The Poynter Institute, at medierne gradvis har fået mindre at sige, når det kommer til indflydelse på valgudfaldet.

Støtten fra medierne kan ikke bære et valg igennem, hvilket dette valg jo tydeligt har vist

»Det betyder ikke, at et medies støtte ikke har betydning, men støtten fra medierne kan ikke bære et valg igennem, hvilket dette valg jo tydeligt har vist«, siger han.

Eller som adjunkt Anders Bo Rasmussen, der forsker i amerikanske samfundsforhold ved Syddansk Universitet, beskriver mediebrugernes manglende lydhørhed:

»Kogt helt ned betyder det, at de gamle medier er uden politisk betydning i dele af USA. Oplagstallene falder, en del af vælgerkorpset lever i en verden, hvor deres medieforbrug ikke længere inkluderer avislæsning – hvis det nogensinde har været sådan – men de får input fra venner og bekendte gennem sociale medier og netsider, der bekræfter deres verdenssyn«.

Selvransagelse

Og så er der selve dækningen af præsidentvalget. Hvordan kunne det ske, at ikke blot meningsmålinger, men også tusindvis af ellers nysgerrige reportere i den grad overså opbakningen til Trumps protestbevægelse?

I timerne efter valgafgørelsen har en stille bølge af selvkritik og -ransagelse ramt flere amerikanske medier og journalister. Kommentatorer langer ud efter deres egne medier og kollegaer for at have overset de vælgere i det landlige USA, som i sidste ende skaffede Trump embedet. Godt nok besøgte journalisterne for en stund de arbejdsløse mekanikere i den amerikanske industriregion, det såkaldte rustbælte, hvor Trump også endte med at hente mange stemmer, men man tog dem ikke alvorligt. I hvert fald ikke alvorligt nok, konstaterer mediekommentatoren på Washington Post Margaret Sullivan i et længere tilståelsesbrev.

»For at sige det lige ud: Medierne overså historien. I sidste ende ønskede et enormt stort antal amerikanske vælgere noget andet. Og selvom de råbte og skreg, var det de færreste journalister, som lyttede efter«, skriver hun.

Problemet er, siger en anden kommentator, den prisvindende journalist Alec MacGillis fra mediet ProPublica til CNN, at medierne befinder sig langt fra store dele af befolkningen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Alle medierne hører efterhånden hjemme i Washington D.C. og New York som følge af lukninger af lokale og regionale aviser. Og forskellene mellem, hvordan de storbyer og resten af landet klarer sig, er vokset betydeligt i de senere år«.

For lidt fokus på politiske spørgsmål

Spørger man Butch Ward, har der samtidig været for meget fokus på det mulige udfald af valget på bekostning af historier om kandidaternes politik på afgørende spørgsmål.

»Hverken de to kampagner eller medierne har ført en særlig dyb diskussion om hverken spørgsmål om indvandring, ulighed i indkomst, sundhedsreform eller alle de andre spørgsmål, som også blev reduceret til slogans og generelle betragtninger. Spørgsmålet er, om det er mest værdifuldt for valget at forudse resultatet eller at diskutere hovedspørgsmålene. Nogle vil indvende, at befolkningen er ligeglade med det sidste, men det er altså en journalists opgave, vil jeg svare«, siger han.

Har medierne været for fristet af at dække det spektakulære i denne valgkamp?

»Denne kampagne havde alle de elementer, der skal til for at lave en sæbeopera – og ikke just en artig sæbeopera. De fleste af de spørgsmål burde også dækkes, mener jeg. Jeg ønsker mig blot noget mere balance. Og uden at have undersøgt det nærmere føler jeg mig tryg ved at sige, at der blev skrevet flere historier om meningsmålinger i denne valgkamp end om selve det politiske indhold«.

Strid mellem medier og Trump

Valgkampen har fra begyndelsen været præget af stridigheder mellem Donald Trump og de etablerede medier.

I takt med at aviser som The New York Times præsenterede læserne for historier, der kastede kritisk lys over Trumps skattebetaling, behandling af kvinder og tilsvarende, har republikaneren svaret hårdere og hårdere igen. Manden, der i januar indsættes i Det Hvide Hus, har således opfordret politikerne i Kongressen til at ændre reguleringen af pressefriheden. Som han sagde lettere bramfrit: »Så vi kan sagsøge aviser, der skriver overlagt negative historier, og tjene en masse penge«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ved et vælgermøde i august satte Trump kløften mellem ham og medierne på spidsen, da han erklærede, at han ikke kæmpede mod demokraternes Hillary Clinton, men mod de »korrupte medier«, som han har associeret med den magtelite fra Washington , der har været hans hovedfjende under valgkampen.

At angribe medierne og gøre dem til en del af problemet har været en taktik for de republikanske præsidentkandidater siden 1990’erne, fortæller Tom Rosenstiel, journalist, forfatter og leder af medieorganisationen American Press Institute.

»Det store spørgsmål og hans udfordring bliver, nu hvor han er ved magten og en del af magteliten, om han fastholder denne tilgang til medierne. Som præsident kan han meget vel få brug for medierne på en anden måde, end da han blot prøvede at vinde flere stemmer end Clinton«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden