Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sladder. Tæt på, men ikke så tæt, at det nye ugeblad har gravet en virkelig slagkraftig historie ud om nogle af de kendte fra skærmen, hoffet, lærredet, erhvervslivet.
Foto: Scan af forsiden

Sladder. Tæt på, men ikke så tæt, at det nye ugeblad har gravet en virkelig slagkraftig historie ud om nogle af de kendte fra skærmen, hoffet, lærredet, erhvervslivet.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmarks nye kulørte ugeblad er solidt uden at være banebrydende

Tæt På lægger blødt ud med kendisjournalistik, som vi kender den. Men man savner både frækheden og gennemslagskraften i første nummer.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Først var det prinsesse Maries angiveligt kirurgisk forstørrede barm, dernæst kronprins Frederiks påståede lagenkrølleri med en dyr glædespige. Begge historier blev ført til torvs af det hårdtslående ugeblad Her og Nu, og ingen af historierne havde tilsyneladende gangbar dokumentation.

Så det endte med, at Egmont-koncernen skilte sig af med bladets frontmand, Erling Tind Larsen, og i øvrigt trak i land og var kede af at have forulempet kongehuset.

Og det er sådan set historien bag det nye tabloide ugeblad Tæt På, der i dag for første gang ligger i kioskerne og snart også hos frisørerne. For med penge fra Den Blå Avis-milliardæren Karsten Ree og en flok tabloidveteraner ved roret og tasterne – herunder Her og Nus tidligere redaktør som direktør – vil Tæt På genindføre den hårde linje, frækheden og skandalerne i dansk ugebladsjournalistik.

»Vi, der starter det nye blad, har nok bare den tanke, at Her og Nu er blevet lidt for blødt et blad til vores smag«, sagde Per Kuskner for en lille måned siden til Ekstra Bladet.

Men når man så sidder med første nummer i hånden, bladrer man forgæves efter sådanne hårde historier, der giver pokker i pænheden og bare fortæller den rå skinbarlige sandhed om nogle af de kendte fra skærmen, lærredet, de skrå brædder eller erhvervslivet.

Slagnummeret er en historie med overskriften ’Henriks hemmelighed’. Den handler om prins Henriks nylige besøg på Rigshospitalet, nærmere bestemt Urologisk Klinik.

SE OGSÅ:

Hoffet ønsker ikke at uddybe, hvad årsagerne til prinsens vvs-tjek på Riget var; så historien kommer sådan set mest til at handle om Henris generelle sygdomshistorie: diskusprolaps, podagra og balanceproblemer. Men den alvorlige lidelse, der antydes, er der ikke dækning for.

Eller med andre ord: Det kan ikke dokumenteres, at prins Henrik har cancer, men det kan heller ikke entydigt afvises på det foreliggende grundlag.

Til gengæld er der guf på side 2, hvor en aktuel udgave af slangepigen Anniqa – i sin tid feteret nøgenmodel med en pyton som fast accessory – fra sin kørestol fortæller om sit smertehelvede. Anledningen er en selvbiografi, og hendes historie er den, at hun er blevet ødelagt af lægesjusk. Men ikke desto mindre holder hun humøret højt. Og er glad for sin bog, der lægger det hele frem.

Der er valuta for pengene i form af billeder og ord og sider. Til gengæld kniber det med nødvendigheden

En ganske fin historie er også den, at Susse Wold efter 30 år som en del af AIDS-Fondet har måttet betale en personlig pris. Ikke alle er nemlig lige begejstrede for organisationens arbejde; visse ligefrem imod. Og nogle af dem har sendt ondskabsfulde breve til den kendte skuespiller med sårende antydninger og motivforskning.

At man ikke behøver være på den grønne gren for at være kendis, dokumenteres af en historie om Anne Mette Beckmann, rigmandsdatteren fra tv-serien ’Millionær på bistand’, der måtte vende hjem fra Portugal, fordi pengene var sluppet op, og kun dansk overførselsindkomst stod tilbage.

Hun skal leve for 113 kroner om dagen og har intet sted at bo. Det er hårdt, fortæller hun. Og hun beretter også, at hun fremover ikke vil lave fjernsyn uden at få betaling. Livet er hårdt.

Til de ikke-digitale

Klassisk paparazzijournalistik er historien om Kim Larsen, der kysser med konen. På sit seneste københavnerbesøg spadserede sangeren en tur med hustruen, og han var såmænd også på bodega – for at få sig en smøg og en øl, må man formode.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En håndfuld billeder og lidt skriveri rundt om det bliver til en historie, som intet andet fortæller, end at Larsen stadig tilsyneladende er glad for sin kone og i stand til at gå ved egen hjælp, om end med stok. I tilgift får vi så også lige nøgletallene: Han er god for 68 millioner og bor i et hus på 114 kvadratmeter i Odense. Mere behøver man ikke vide.

Ud over de sladderjournalistiske elementer, der også indeholder løst og fast om udenlandske celebriteter og en side med kendte kvinder i sparsom sort beklædning, er en fyldig tv-sektion også en del af pakken. Inden oversigterne guider Ole Stephensen læserne til ugens film og tv – herunder ’Dansktop Show’ med ham selv som vært. Ingen jantelov her.

Filmforomtalerne er sobre, programmerne overskuelige og omfattende. Købt af Ritzau. Og selv de mest obskure kabelkanaler er medtaget. Det peger på, hvem der skal læse dette blad: mennesker, som nok ikke sådan for alvor er en del af vore dages digitale kultur.

LÆS OGSÅ:

For var de det, ville meget af indholdet være gamle nyheder. ’10 ting du ikke vidste om Julia Roberts’, for eksempel. Samtlige listens punkter er almen viden og mulig at finde på nettet ved et par klik.

Men det er og bliver nu engang også et tabloidmedies job at kolportere ikke helt nye ting fra mindre tilgængelige medier. Således at Gitte Stallone har fortalt et tysk ugeblad, at hun skal have et nyt tv-show.

Layoutet er klassisk tabloid. Og håndværket fejler ingenting. Siderne er bygget op med masser af indgange i form af billedtekster, bokse, sidehistorier og billeder. Men overskueligt og appetitligt. Mindre rodet end de helt trashy af konkurrenterne. Der står Tæt På i bladhovedet, men det minder om alle de andre på markedet for den udenforstående tabloidnovice.

Teksterne er velskrevne og uden de store armbevægelser. Man sparer ikke på flosklerne og de kendte vendinger, men sådan er nu engang jargonen i de egne af den danske verdenspresse. Her er Kim Larsen altid ’nationalskjalden’, Nicklas Bendtner ’boldbissen’ og Maria Hirse ’forfatteren og tv-værten’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Krydsord og quizzeri er der også, og man må sige, at der er valuta for pengene i form af billeder og ord og sider. Til gengæld kniber det med nødvendigheden. Det første nummer savner en virkelig slagkraftig historie, sådan en, der tvinger selv kulturradikale Politiken-læsere til at læse – eventuelt få en stærk spontan trang til at besøge frisøren.

Men det er selvfølgelig heller ikke let at være tabloidmedie, når forlagsbranchen i den grad går en i bedene med bøger, der handler om kendte forfatteres druk, endnu mere kendte skuespilleres druk og helt vildt kendte politikeres seksuelle udskejelser.

Men bestemt et glimrende ugeblad. Fandt man det i toget, ville man være godt underholdt et par timer og virkelig godt orienteret om næste uges tv.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden