Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forsvar. I Norge har dagbladet Aftenposten tidligere taget kampen om med Facebooks censur af nøgenhed. Foto: AP
Foto: Cornelius Poppe/AP

Forsvar. I Norge har dagbladet Aftenposten tidligere taget kampen om med Facebooks censur af nøgenhed. Foto: AP

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Læserne strømmer til USA's gamle medier efter Trumps sejr

Amerikanske aviser oplever medvind efter valget og midt i skandalen om falske nyheder på Facebook og Google.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Valget af Trump har givet flere amerikanere lyst til at læse en af de store, gamle aviser. Fire gange så mange læsere har for eksempel i dagene efter valget den 8. november ønsket at tegne abonnement på The New York Times.

Den samme medvind har man oplevet på det almennyttige medie ProPublica. På en normal dag modtager ProPublica omkring 10 donationer, men siden valget har mediet ifølge Bloomberg fået 3 i minuttet.

»Mange mennesker har efter valget følt sig nødsaget til at reagere på en eller anden måde som borgere, og journalistikken er en vigtig del af det«, siger Richard Tofel, chef for ProPublica til det amerikanske erhvervsmedie, der også rapporterer om, at flere af mediekoncernernes aktier stiger.

Opbakningen til de gamle, publicistiske medier kommer på et tidspunkt, hvor medierne oplever stor modgang. Aviser som New York Times og Washington Post er blevet kritiseret for at overse den folkelige opbakning til Trump, ligesom et historisk højt antal klassiske nyhedsmedier på lederplan advarede læserne mod at stemme på Trump - tilsyneladende uden videre effekt.

Mens de traditionelle medier ifølge kritikere har manglet kontakt med virkeligheden i deres dækning af det amerikanske valg, anklages det sociale medie Facebook og søgemaskinen Google for at have hjulpet Trump til sejr ved at tillade udbredelsen af falske nyheder på deres platforme.

Techgiganterne, der er i kontakt med flere milliarder mennesker dagligt, bliver kritiseret for at misforvalte deres ansvar i rollen som det sted, hvor flere og flere mennesker finder nyheder. Det har blandt andet fået den amerikanske talkshow-vært John Oliver til at opfordre folk til at støtte »reel journalistik« frem for at læse falske nyheder på sociale medier.

Valget har været en øjenåbner

Lasse Jensen, mediejournalist og tidligere vært på radioprogrammet 'Mennesker og Medier', er overrasket over, at der skulle et kontroversielt valg i USA til at åbne vores øjne for, at de sociale medier ikke er en demokratisk frelser.

»I den offentlige debat har de sociale medier været fremført som et fantastisk demokratisk gode. Nu ser vi pludselig den kritik, som er druknet i begejstring, om at de sociale medier underminerer de gamle medier«, siger han og understreger, at der skal mere end et par dages medgang for de gamle aviser til, før det batter.

FORSVAR

Ifølge Lasse Jensen efterlader spredningen af falske nyheder på de sociale medier ikke journalistikken og de gamle medier i en indholdskrise. Det er snarere økonomien, som Facebook og Googles dominans rammer. Han påpeger, at de traditionelle medier i Danmark har tabt over 2 milliarder i annonceindtager alene til Google.

»Hvis folk foretrækker platforme, hvor de kan blive bekræftet i deres egne holdninger uden redigering og efterprøvning, så svækker det de gamle medier, fordi kundeunderlaget og annonceindtjeningen forsvinder«, siger han.

Hvad nu?

Da New York Times afslørede Donald Trumps tvivlsomme skatteforhold under valgkampen, blev artiklen delt af cirka 200.000 mennesker på Facebook.

Til sammenligning blev den falske nyhed om, at paven støttede Trump ifølge Slate delt af næsten en million mennesker på det sociale medie - altså fem gange så mange.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er dog uvist, hvor mange brugere af Facebook, der har delt den falske nyhed vel vidende, at den var falsk.

Men i en tid, hvor opdigtede historier på de sociale medier, når så mange læsere, har vi mere end nogensinde brug for, at de gamle publicistiske medier agerer modvægt, mener medieanalytiker og tidligere chefredaktør på Ugebrevet A4 Jan Birkemose.

Mediernes opgave er dog ikke bare at finde den sande historie.

»De skal også lægge sig i selen på at komme ud til de mennesker, som kun får misinformation. Man kan sagtens skrive til sin egen menighed, men hvis 30 procent af befolkningen kun får misinformation via sociale medier, er det formålsløst«, siger Jan Birkemose

»Politiken og andre seriøse medier skal gøre alt, hvad de kan for at nå ud til alle«, mener han.

Valget har givet anledning til selvransagelse på en række af de store amerikanske medier. Senest lovede udgiveren af New York Times, Arthur Sulzberger Jr., i et brev til læserne, at den gamle avis vil finde tilbage til avisens »oprindelige opgave«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden