Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Modeuge. Trends er ikke blot dikteret af modehuse og glitrende magasiner.
Foto: Martin Lehmann

Modeuge. Trends er ikke blot dikteret af modehuse og glitrende magasiner.

Mode
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Modeforsker: Forbrugere og designere kæmper om at skabe trends

Modetrends muterer i et konstant slagsmål mellem forbrugere og branche.

Mode
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I dag åbner en ny modeuge i København, og det vil se ud, som om alting er helt nyt. Igen.

Sidste års farver erstattes af nye uimodståelige kulører, og denne sommers solbriller vil virke helt malplacerede, når næste forårs og sommers modetøj præsenteres på messe og catwalk. Der vil garanteret komme indslag i tv, hvor stylister fortæller om de nyeste trends, og det vil føles, som om det går vildt hurtigt i modeverdenen.

Det gør det bare ikke.

LÆS OGSÅ

Trends er slet ikke så hurtige til at slå igennem, toppe og fade ud, som man skulle tro, når man samler et dameblad op og får at vide, at ’gul er den nye grøn’.

Trends og skvalderkål
»Trends skifter ikke ved et fingerknips. Trends muterer, og det foregår gradvis. Der sker ingen revolutioner på den front«, forklarer Maria Mackinney-Valentin, mode- og trendforsker ved Kunstakademiets Designskole i København.

»Når man ser på trends over en periode på 10 år, er det svært at afgøre, hvor de begynder og slutter. Trends er som rodnettet til en plante. Det vokser sammen, og rødderne påvirker hinanden«, siger Maria Mackinney-Valentin.

I biologien hedder den slags et rhizom og beskriver et system, der konstant er i gang med at vokse og kollapse og kan klare sig selv uden at have et absolut centrum.

Man kender det fra for eksempel skvalderkål. Og som med skvalderkål kan trends være svære at tage livet af.

Det er en konstant kamp mellem forbrugerne og designerne om, hvem der kan skabe trends.



»Trends forsvinder aldrig helt. De går bare i dvale, og alle de trends, verden nogensinde har oplevet, lever videre et sted«.

De er altså derude, Buffaloskoene og læderslipsene og hygger sig sammen med hotpants og franskbrødsfrisurer, mens de venter på bedre tider, hvor de kan vende tilbage til modebilledet, som man har set det med kabelstrik, haremsbukser og militærjakker.

Mange slags retro
Trends begynder med andre ord ikke på modemessen.

Tøjbranchen er selvfølgelig en væsentlig trendsætter, da den styrer, hvad der findes i butikkerne, men tendenser formuleres i lige så høj grad på gadeplan af sociale relationer og af tidens generelle fortællinger og holdninger.



Maria Mackinney-Valentin bruger retro som et eksempel på en langvarig trend, som er muteret i løbet af sin levetid og har formet sig efter tidsånden.

»Der kom en bølge med genbrug op til årtusindskiftet. Dengang talte man om, at vores computere ville bryde sammen, og mange længtes tilbage og valgte retro. Senere kom bølgen med ’den gode mode’ og genbrugsbutikker som Fisk i København drevet af Folkekirkens Nødhjælp.

Hvis den linære trendterori holdt stik, burde Converse-bølgen være feset ud for længst.



Næste mutation blev ’recession chic’ med krisen som forklaring, og senest har det handlet om retro kombineret med bæredygtighed. Det kan være den samme vare, der har været med hele vejen, men vi tillægger med tiden genbrugstrenden nye værdier«.

Converseskoen er sejlivet
Andre eksempler på langvarige trends i løbende udvikling er hængerøvsbukser, leggings, skovmandsskjorter og Converse-sko.

»Hvis den linære trendterori holdt stik, burde Converse-bølgen være feset ud for længst. Men de er her stadig og betyder mange forskellige ting for dem, der bruger skoene«.

Det er dog undtagelser og tendenser, der pludselig blomstrer og kan være svære at forklare med teori. Modeforskeren peger på jumpsuits til drenge som et overraskende fænomen, der tog fart, eksploderede og i løbet af kort rykkede ind på hylderne selv i Bilka.

LÆS ARTIKEL

Ens individualister
Maria Mackinney-Valentin blev interesseret i trends, da hun som studerende arbejdede for magasinet Eurowoman.

Hun var sommervikar for moderedaktøren og skulle finde på overskrifter til billeder af tøj.

Et sted skrev hun for sjov, at »sort er det nye sort«, og da redaktionen var tilbage efter ferien, var der ingen, der stillede spørgsmål til udsagnet.

»Det fik mig til at overveje, om trends var blevet ligegyldige. Er vi så individualistiske, at vi ikke har behov for trends? Mit svar er nej, for selv om vi er individualister, er vi det for det meste på den samme måde«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når man tænker på trends som noget, der skifter hurtigt, kan det skyldes, at modebranchen (og modepressen) har et højt produktionstempo.

Trends skifter ikke ved et fingerknips. Trends muterer, og det foregår gradvis. Der sker ingen revolutioner på den front.



Branchen lever af, at kunderne vil købe nyt hele tiden, og derfor er trends et strategisk arbejdsredskab, hvor man prøver at forudsige, hvad folk vil kunne lide i fremtiden.

De næste dages modeuge handler således om tøj til 2013, og designerne ser allerede frem mod 2014.

Inden vi kommer så langt, kan tidsånden være skiftet mange gange, og derfor lancerer de hurtigste modeproducenter flere mellemkollektioner, og den del af trendbilledet har fået mere fart på.

Modemagasinerne har mistet monopolet
»Rytmen i moden har ændret sig de seneste 20 år. Fast fashion, som man finder hos H&M eller Zara, er meget hurtigere end de store modehuse til at fange trends. Dertil kommer, at modemagasinerne ikke længere har monopol på at fortælle om mode. Der er bloggere og netmagasiner og en masse andre meningsdannere, der byder ind med forslag«, forklarer Maria Mackinney-Valentin.

»Det er en konstant kamp mellem forbrugerne og designerne om, hvem der kan skabe trends«.

Hvis man skulle følge alle de forslag til bølger, som lanceres i magasiner, på nettet, på gaden eller ved en modeuge, ville man formentlig ikke kun blive fattig, man ville også skabe kaos i sit klædeskab.

Nyder historien

Men selv om man ikke skifter stil på månedsbasis, kan man jo godt være fascineret af den evige cyklus af trends. »Det er med mode, som det er med det nye nordiske køkken«, siger Maria Mackinney-Valentin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er mange, der bliver pirret af at høre om Noma og mad lavet af mos, jord og salturt, men den trend er ikke slået bredt igennem. De fleste nyder bare historien, men i praksis er de måske kun nået til at eksperimentere med spelt«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden