Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MARTIN LEHMANN (arkiv)
Foto: MARTIN LEHMANN (arkiv)

MODEPOLITIK. Modebranchen har nu indset, at det er nødvendigt at rette op på de ofte meget tynde modellers ve og vel.

Mode
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Analyse: Regelsæt viser presset modebranche

Cover-forside har lagt pres på branchen og fået tunge aktører på banen.

Mode
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Billedet af en meget tynd model i magasinet Cover for et par uger siden har skabt chokbølger ikke bare i Danmark, men internationalt. Amerikanske og britiske aviser har beskrevet sagen, og hver gang er kommentarfelterne blevet fyldt ud af læsernes forargelse.

Det kan godt være, at ikke alle modeller er tynde, og at der i modebranchen findes mennesker, som tænker på sundhed og samfund, men billedet er blevet et symbol på et kropsideal langt fra virkeligheden.

På samme måde som dødsulykken på Rana Plaza i Bangladesh i 2013 satte fokus på arbejdsvilkårene for de mennesker, der syr det billige (og dyre) tøj, vi køber i Vesten, skriger fotoet på handling og et behov for at rykke ved indgroede vaner og arbejdsvilkår i en branche med et tyndslidt socialt image.'

De vigtigste elementer i det nye etiske charter for modebranchen, der blev offentliggjort i går, handler om sundhedstjek af modellerne, en aldersgrænse på 16 år for voksenarbejde, sund kost på jobbet og betaling for at arbejde. Der findes desuden en intention om mere synlighed omkring brugen af retoucherede billeder i reklamer og fotoserier.

Nyt og mere forpligtende charter

Man kan se på afsenderne af aftalen, at situationen efter Cover-fotoet er alvorlig.

Vil man arbejde ved modeugerne i København, er der ikke noget valg

Hvor det første charter i 2007 var en hensigtserklæring i silkebløde sætninger lavet mellem netværksorganisationen Danish Fashion Institute, der bl.a. organiserer shows under Copenhagen Fashion Week, og Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS), er medunderskriverne denne gang fra den tunge ende af branchen.

Dansk Mode & Textil og Wear er arbejdsgiverorganisationer med økonomisk vægt. De er klar over, at hvis der ikke tages affære nu, kan det komme til at koste ikke bare image, men kroner.

Det betyder også, at mens de tidligere aftaler kun har handlet om modeugerne, gælder det nye charter året rundt. Det er vigtigt i en branche med mange aktører og private virksomheder med varierende interesse for social ansvarlighed.

Ikke et nyt fænomen

Der har ellers været masser af muligheder gennem årene for at stramme op. Det første etiske charter blev evalueret i 2009 (LMS var ikke imponeret). I 2011 kom en opdatering, hvor man nævnte muligheden for et sundhedstjek af modeller, men det blev aldrig konkret.

I udlandet har debatten om ultratynde modeller varet siden 1990’erne. Dengang talte man om heroin chic, og forargelsen var stor over at se Kate Moss med fremstående hofteskåle i reklamer for Calvin Klein. De blege, ultratynde modeller var dengang en reaktion mod 1980’ernes supermodeller, der havde flere former, mere hår og så sundere ud på billeder (selv om de ikke nødvendigvis var sunde).

’Heroinpigerne’ blev efter nogle år afløst af andre kropstyper. Det siges, at Kate Moss begyndte at drikke fløde for at kunne være med, da moden skiftede, og hun er stadig blandt de højest betalte fotomodeller.

Hvem har ansvaret?

Alligevel dukker sager i stil med Covers op igen og igen. I 2014 måtte den australske designer Alex Perry undskylde for at have brugt en ultratynd model i et show ved Sydneys modeuge. I 2013 blev tøjkæden Urban Outfitters tvunget til at fjerne annoncer for underbukser, fordi modellen så undervægtig ud.

Men hvem har ansvaret for, at vi præsenteres for disse meget tynde modeller?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kirstie Clements, chefredaktør for australsk Vogue fra 1999 til 2012, påtager sig i selvbiografien ’The Vogue Factor’ en del af ansvaret for udviklingen og peger på medskyldige som designere, stylister, fotografer og moderedaktører, der kun søger de tyndeste modeller.

»Der er mandlige designere, jeg har lyst til at kvæle, men der er også kvindelige moderedaktører, der selv har haft en spiseforstyrrelse og bilder sig ind, at tøj ser flot ud i størrelse 0«.

Magasinet Cover bragte det famøse foto, men er sådan set ikke en del af modebranchen. Bladet har et nært forhold til annoncører og modeproducenter, men er et medie.

Skal medierne tilslutte sig modebranchens etiske charter? Det må chefredaktørerne tænke over, men de kan formentlig snart sikre sig, at deres underleverandører har det nye etiske mærke. Der lægges op til, at bureauer, fotografer, modemesser, pr- og reklamebureauer tilslutter sig aftalen.

Vil man arbejde ved modeugerne i København, er der intet valg. Der skal skrives under. Ellers havner man på en sort liste. Det kan – måske – betyde, at man mister arbejde. I hvert fald i Danmark.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden