Signalværdi. Skovmandsskjorten på scenen i politisk sammenhæng. Eddie Vedder fra Pearl Jam holder den op som et flag under Vote for Change-touren, hvor en række bands spillede i svingstaterne op til valget i 2004 for at få folk til at registrere sig som vælgere og stemme. Foto: Evan Vucci/ AP

Signalværdi. Skovmandsskjorten på scenen i politisk sammenhæng. Eddie Vedder fra Pearl Jam holder den op som et flag under Vote for Change-touren, hvor en række bands spillede i svingstaterne op til valget i 2004 for at få folk til at registrere sig som vælgere og stemme. Foto: Evan Vucci/ AP

Mode

Skovmandsskjorten er ikonisk allemandseje

Skovmandsskjorten er en grunge-trend fra USA, der alle dage har været passende både for rock-stjernen, hyggetypen eller politikeren. Den berømte skjorte er tilbage i modebilledet.

Mode

Det er næppe kun hovedpersonerne i det amerikanske præsidentvalg, der har brug for at puste lidt ud i dag. Set udefra virker det, som om en hel nation har behov for at lægge det røde slips og give pantsuitet en fridag.

Alternativet ligger ligefor, og det er ofte en skovmandsskjorte, amerikanerne rækker ud efter, når det er tid til at slappe af.

For nogle er de bløde skjorter en fast del af livet på linje med truck og håndvåben, andre ser ternene som et signal om fritid på linje med joggingbukser, mens atter andre opfatter skovmandsskjorten som et symbol, der kan betyde alt fra rockkultur og homoseksualitet til havearbejde og frihed.

Skovmandsskjorten er uhøjtidelig i sit miks af indendørs og udendørs påklædning, og selv om den gennem de seneste 160 år har oplevet boomperioder i modesammenhæng, er den først og fremmest en amerikansk (og canadisk) klassiker, der som så meget andet i det store land har sine rødder i det gamle Europa, i Skotland formentlig i 1700-tallet.

De store tern på en skovmandsskjorte er i familie med tartan og klantern og blev associeret med såvel højlandets adelige som rebeller. Mønstret fulgte siden med udvandrerne til Nordamerika, hvor der var mere brug for lune skjorter end kilt.

Paris flirter med grunge

For tiden har skovmandsskjorten et af sine øjeblikke i moden. Man kan ikke sige, at den er tilbage, den findes altid, men den er igen synlig i sammenhænge, hvor man normalt ikke er så casual klædt.

Der er f.eks. plaidternede skjorter i aktuelle kollektioner fra det fremsynede mærke Vetements i Paris, designeren Virgil Abloh laver skovmandsskjorter med et touch af hiphop under navnet Off-White, og herhjemme har Asger Juel Larsen flirtet med looket.

Popstjernen Justin Bieber optræder i skovmænd på sin seneste turné, og selv Saint Laurent Paris har for nylig været der, da designeren Hedi Slimane ville knytte bånd til grunge med et look, der lignede et miks af seattlerock anno 1991 og glamourpunk.

Skjorten kan betyde alt fra patriotisme og hygge til oprør og nostalgi

Netop musikkulturen er i vores del af verden den måske vigtigste formidler af skovmandsskjortens fortræffeligheder. Det er svært at se, hvor Neil Young stopper, og skovmandsskjorten begynder, og netop grunge var et eksempel på integrationen mellem udtryk og indhold.

Jeg har læst mange rørstrømske hyldestartikler i anledning af 25-året for udgivelsen af Nirvanas ’Nevermind’ og Pearl Jams ’Ten’ i dette efterår, men musikernes påklædning er ofte kun blevet afhandlet i en bisætning.

Men en bølge af ny musik kan kun slå hårdt igennem, når den lander sammen med et visuelt udtryk, som nye fans let kan tilegne sig og blive en del af. Her kan få fænomener matche grunge årgang 1991/92.

Musikken var kantet og emotionel og forkastede den glatte guitarrock, som ellers dominerede. Sounden virkede hjemmelavet, og påklædningen spejlede gør det selv-ånden og byggede på fund fra secondhandbutikker og elementer, som allerede eksisterede i unge amerikaneres klædeskabe: jeans (gerne slidte), arbejdsstøvler eller gummisko, band-T-shirts og skovmandsskjorter.

Et billigt look, man ikke behøvede at købe i modeforretninger for at være med på.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der findes modeforskere, som mener, at grungemusikerne og deres fans var ude i en form for kulturel appropriation, hvor de scorede arbejdsklassens stil og anvendte den til at dekorere deres middelklassetristesse. Det er nok at stramme den. Skovmandsskjorten var og er udbredt på tværs af socialklasser i det nordvestlige USA, hvor grunge opstod.

Den virkelige appropriation kom i 1992, da Perry Ellis viste en grungekollektion på catwalken i New York. Den blev bredt hånet af modefolk og kostede designeren Marc Jacobs jobbet som chefdesigner.

»Grunge er da det modsatte af mode«, tordnede New York Times. Siden er Jacobs blev hyldet for at være fremsynet og bringe en ung energi ind i moden.

Det gik under alle omstændigheder hurtigt med at få spredt grungeudtrykket globalt. Revolte blev til stil, og 25 år senere rimer ternede skjorter for mange stadig på ’Smells Like Teen Spirit’.

En åben platform

Den danske modeforsker Maria MacKinney-Valentin har kaldt skovmandsskjorten »en platform, hvor man kan fabrikere fortællinger, der skaber sammenhænge og identitet«.

Rocken er kun et lille hjørne af den store fortælling. Skjorten kan betyde alt fra patriotisme og hygge til oprør og nostalgi. Den får nogle helt særlige betydninger på en klub for Bear Men (homoseksuelle mænd med hang til skæg og masser af krop), eller hvis en rapper bærer den for at signalere et historisk bånd til grupper som N.W.A. Eller bare er med på moden.

Hvad angår den aktuelle politiske situation i USA, er det absolut sandsynligt, at nationens næste præsident har en skovmandsskjorte i garderoben. Forgængere som Ronald Reagan og Bill Clinton viste sig gerne i tern ved afslappede lejligheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tidligere i den aktuelle valgkamp trak republikaneren Ted Cruz i plaid, mens en af USA’s kendteste senatorer, Lamar Alexander, er berygtet for at bære skovmandsskjorter i tide og utide.

I 1978 gik han i forbindelse med en valgkamp 1.645 km gennem delstaten Tennessee iført en model med røde og sorte tern.

Skovmandsskjorten er altså en naturlig del af det politiske establishment i USA. Både for dem, der kan nyde fritiden, og dem, der nu gør klar til at fyre op under politikerklicheen ’at trække i arbejdstøjet’.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce