0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kontroversiel Netflix-dokumentar suger dig ned mod et deprimerende afløb, hvor der kun står én ting tilbage: Spis. Ikke. Fisk

Engelsk filmmager var på sporet af én sandhed om fiskeri og verdenshavenes tilstand, men han fandt flere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Netflix
Foto: Netflix

Kasserede fiskenet er en større synder end plastik og olieudslip.

Set og hørt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Set og hørt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tidens mest omtalte kontroversielle dokumentarfilm er den Netflix-producerede ’Seaspiracy’ (havspiration, om man vil – åndssvag titel på alle sprog). »Hej, mit navn er Ali«, begynder den, og det er den 27-årige englænder Ali Tabrizi, der har en passion for at fotografere havet.

Det begynder han at lave en film om. Det er lidt diffust i begyndelsen af filmen, der ret kronologisk, forstår man, dokumenterer Alis arbejde, der fører ham længere og længere mod havbunden, ind i brutalt og morderisk slavehold på thaifiskerskibe, og vi bevidner massedrab på Færøerne af grindehvaler i en bugt. Rødt vand, en folkeforlystelse for civilister, der har små børn med på skulderen.

Samt en opsigtsvækkende afsløring af, at selv de tilsyneladende mest bæredygtige producenter af fisk og de ngo’er, der skal kontrollere dem, er rådne helt ind i marven.

Filmens budskab er, at – jo – plastik er noget værre noget, og Tabrizi render også rundt på strandene og samler affaldsplastik. Olieudslip er også forfærdeligt, og – jo – klimaforandringer er noget værre noget, og den japanske massakre på hvaler og delfiner er rædselsfuld og beregnet på at sløre det egentlige ærinde, nemlig overfiskeri på den absurd dyre blåfinnede tunfisk, som er 97 procent uddød allerede, og ... fisk er langt mere sensitive end vi mennesker og føler både smerte og frygt.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter