Fabelagtig fabel

Nogle gange er en anmelder nødt til at overgive sig, sænke sine parader og sluge sin professionelt oparbejdede mavesurhed. For det er fysisk umuligt at være i dårligt humør, når man spiller det nye eventyrspil 'Legend of Zelda: The Wind Waker' (TWW) til GameCube. Dette eventyr er
ikke lavet under pres og pisk, men derimod med udelt passion - og det smitter, når man spiller.

Hvad enten man sværdkæmper mod lansebevæbnede gryntende grise, sejler rundt på det store hav i et talende vikingeskib eller løser Indiana Jones-lignende gåder i mystiske undersøiske grotter, så er oplevelsen fra start til slut både smuk, unik og fængslende.

Tag bare et hurtigt kig på billederne: TWW både ligner og føles som at spille hovedrollen i en episk storartet tegnefilm. Til alt held er det ikke kun grafikken, der er god, men også gåderne, kampene og historien - og her kræves ingen bandeord, blodudgydelser eller biljagter for at holde interessen fangen.

Kun førsteklasses fantasi
Den lille heltespire Link lever et fredeligt liv på en idyllisk ø sammen med sin bedstemor og sin søster, men en dag kidnappes søster af en kæmpefugl, og så må man som brormand kravle i arbejdstøjet, pudse sværdet og sætte jagten ind på hende.

Bag kidnapningen lurer den gådefulde troldmand Ganon med luskede planer, men der er god hjælp at hente fra de mest overraskende kanter heriblandt et klogt talende skib, snaksalige fisk, en samling sørøvere, et mytisk sværd - og intet eventyr uden en sød og hjælpsom prinsesse.

Vindens magt
En af grundideerne bag hele spillet er vind og dennes magt. Som Link får man i løbet af spillet mere og mere kontrol over vinden gennem den magiske dirigentstok Wind Waker (vindvækker), der blandt andet kan ændre vindens retning. Det er en stor fordel, idet man kommer rundt i spillets massivt store eventyrverden ved at sejle rundt i et lille vikingeskib med sejl.

På søens vande kan der både fiskes efter sunkne skatte, fodres fisk og kæmpes mod glubske hajer eller olme blæksprutter, for spillets verden ligger vidt åben, for man tvinges sjældent til at følge hovedhistoriens gang.

På hver ø i spillet gemmer der sig ekstra småopgaver, som dog ikke behøver at blive løst for at gennemføre spillet, men som hjælper en godt på vej. Dette gør spillet velegnet til mange gennemspilninger, fordi det vil tage mange timer, hvis man vil have alle hemmelighederne med.

Så er der tegnefilm
Første gang man ser spillets grafik, er det svært at tro sine egne øjne. Alt er holdt i rene nuancer, som var det en anden tegnefilm, der rullede over skærmen, og både animationen, ansigtsmimikken og Links levende udtryk i sine øjne er en kunstnerisk bedrift af de helt store.

Den tegneserieagtige stil gør ikke som frygtet spillet mere barnagtigt, men tværtimod dybere og nemmere at leve sig ind i. Samtidig er samtlige gåder i spillet velovervejede og spændende at give sig i kast med, for de fordrer alle kreativitet, men på spillerens præmisser.

De fleste er finurligt fantasifulde, for mange gåder skal løses ved at kombinere ens mulige værktøjer, der rangerer lige fra en boomerang og stålstøvler til en slags plantefaldskærm og en bue.

Lykkes på alle planer
Trofaste fans af 'Zelda'-spillene vil sandsynligvis finde TWW ret nemt i forhold til sin forgænger 'Ocarina of Time', men ikke mindre fantasifuldt, og man kan med rette kritisere spillet for dets lidt for tidskrævende sejlture i ny og næ og dets mangel på indtalt dialog.

Samtidig er al tekst i spillet på engelsk, så det kræver et kompetent ordforråd, hvis man vil have hele den gode historie med. Men trods dette er TWW stadig et skolebogseksempel på et spil, hvor alt klapper.

Grafikken gør spillet til et interaktivt kunstværk, gåderne gør det til en udfordring, og historien gør det til en sammenhængende spiloplevelse, men vigtigst af alt er spillet enestående sjovt.

Man smiler fra første sekund, for det er en helt unik og tidløs oplevelse - og et af den slags spil, der fremover ikke kun vil blive husket, men også spillet, studeret
og kopieret.