Wide

Berømt maleri af solnedgang er slet ikke en solnedgang

Træk i gardinet og se Købkes kendte maleri med og uden farveændring.

Wide

For knap et år siden vandrede førstekonservator Troels Filtenborg og bevaringschef Jørgen Wadum ind i sal 217 D på Statens Museum for Kunst. De var på deres ugentlige rundtur for at kontrollere maleriernes tilstand, da en skoleklasse på besøg netop var ved at få præsenteret et af museets såkaldte highlights:

Den store danske guldaldermaler Christen Købkes maleri fra Dosseringen ved Sortedamssøen, hvor to kvinder kigger mod en bortsejlende robåd.

Lyset i maleriet var enestående, fortalte omviseren. Købke havde lavet skitser og et forarbejde i dagslys, men havde i det store billede truffet et radikalt valg: Han havde ændret lyset og malet en scene kort før solnedgang, fortalte omviseren. Derfor var Sortedamssøens vand malet ganske rødligt.

Dermed gjorde omviseren ikke noget decideret forkert. Hun sagde præcis det, som der står at læse i de væsentligste kunsthistoriske bøger om Købkes maleri fra 1838. Men alligevel sagde hun noget ganske usandt.

Maleriet forestiller ikke »en stille sommeraften«, som man kan læse i bøgerne. Og det var ikke Købke, der ændrede lyset, men farverne i maleriet, der med tiden har ændret sig radikalt.

»Det betyder, at jeg skal revidere alt, hvad jeg har skrevet om billedet de sidste 30 år«, siger seniorforsker og overinspektør på Statens Museum for Kunst Kasper Monrad, der er forfatter til flere kunsthistoriske bøger, hvor han grundigt behandler maleriet.

Blå pigment falmet

En naturvidenskabelig undersøgelse af maleriet blev nemlig sat i værk umiddelbart efter, at skoleklassen var gået videre gennem museumssalene. For hos de to konservatorer var interessen for maleriet vokset.

»Vi stod og småmorede os lidt. For hvad nu, hvis der var tale om en farveændring. Vi havde i et stykke tid undret os over farveholdningen. Kunne den have ændret sig med tiden?«, siger Jørgen Wadum.

De to konservatorer besluttede sig for at bringe maleriet til Center for Art Technological Studies and Conservation (CATS). Her kunne konservatorer og kemikere med avanceret analyseapparatur konstatere, at en fotokemisk proces havde fået maleriets oprindelige blå pigment til at falme.

»Man kunne tydeligt se det under rammen, hvor maleriet har været beskyttet mod lys. Himlen var kraftigere blå, og søen var ikke lyserød, men snarere gråblå«, siger Troels Filtenborg.

Det overraskede konservatorerne. Malingen, som Købke havde anvendt, hedder preussisk blå, den indeholder cyanid og jern og har siden opdagelsen i 1700-tallet været regnet for en forholdsvis stabil blå farve. En mulig forklaring på ændringen var, at opblandingen i den hvide farve havde fået nedbrydningsprocessen til at accelerere. En anden forklaring havde at gøre med den tidligere ejers behandling af maleriet.

»I maleriets første mange år hang det i kongens private gemakker på Christiansborg, og det har muligvis fået en masse sollys«, siger Troels Filtenborg.

Mindre romantisk end antaget

Maleriet er temmelig velbeskrevet. Kasper Monrad har i sine bøger om dansk guldalder viet god plads til sin gennemgang, og han har også skrevet om maleriet de gange, der har været udstillet i Paris, London og USA.

»Det har altid været ud fra samme indgangsvinkel: At det var en solnedgang«, siger han.

Når Købke vælger at ændre lyset i billedet og gøre det til en solnedgangsscene »er der kommet klare romantiske toner i billedet« konkluderede Kasper Monrad for eksempel i sin bog ’Hverdagsbilleder’.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men faktisk var Kasper Monrad selv opmærksom på farveforskellen ved rammen allerede for 30 år siden, forklarer han. Den dengang nyuddannede kunsthistoriker rådførte sig med museets daværende chefkonservator for at være sikker på, at farverne ikke havde ændret sig med tiden. Det kunne de ikke, var svaret dengang.

»Derfor troede jeg, at forklaringen var, at det øverste lag maling var slidt af inde ved rammen, og at det forklarede farveforskellen«, siger Kasper Monrad.

Der var også et andet mystisk fænomen i billedet, som den unge kunsthistoriker dengang bemærkede. Lyset falder forkert, hvis det skal være en solnedgangsscene, idet det kommer fra venstre.

»Det burde ikke komme fra syd. Men det tænkte jeg måtte være en forglemmelse. Købke var ikke så nøjeregnende: I et andet motiv har man malet både efterårssiv og blomstrende frugttræer«.

Du har fremhævet de romantiske toner, som aftenlyset skaber. Er det stadig et af museets highlights?

»Ja, bestemt. Jeg mener ikke, at maleriet bliver mindre interessant – det er stadig et billede, jeg holder meget af. Hele dets magi lå ikke i solnedgangen. Det viser en ufortalt historie om afsked mellem kvinderne på broen og personerne i robåden. Men oplevelsen vil nok blive en anden«.

Oplevelsen vil vel være mindre romantisk?

»Ja, og det er interessant. Købke har lavet andre billeder med en solnedgangsstemning, og i midten af 1830’erne var der en romantisk bølge i Købkes kunst. Men hele stemningen i dette billede er en anden, må vi indse. Så nu må vi redefinere det i forhold til hans øvrige billeder. Han var ikke kun romantisk. Ligesom sin lærer Eckersberg var Købke også en saglig og nøgtern iagttager. Det, som vi nu har opdaget, udvider vores opfattelse af Købke, og jeg mener kun, at det er godt, at vi får ny viden og kan blive klogere«, siger Kasper Monrad og tilføjer:

»Så jeg går jo ikke grædende bort«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Til næste år viser Statens Museum for Kunst en stor udstilling med netop C. W. Eckersbergs kunst. Under forberedelserne af udstillingen vil hans malerier i museets samling blive underkastet grundige undersøgelser af konservatorerne. Her forventer museet at gøre flere lignende opdagelser.

»Vi vil også fremover være nødt til at revurdere og forstå, at der i nogle af vores værker har været meget mere knald på farverne, end vi går og forestiller os«, siger chefkonservator Jørgen Wadum.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce