Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Wide
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sofie Louise Dams tegneserie er personlig og lidt romantisk

Wide
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiken har bedt fire markante danske tegneserietegnere på en enkelt 'side' at vise, hvem de er som tegnere. Her er bidraget fra Sofie Louise Dam.

Se hele tegneserien i fuld skærm her.

Sofie Louise Dam er 23 år og studerer Grafisk Fortælling på 4. semester ved VIA University College i Viborg.

Hvorfor har du tegnet netop den her tegning?

»Vi fik at vide, at vi skulle lave noget, der var hundrede procent os selv, så jeg satte mig ned og tænkte over nogle ting, jeg havde på hjerte. På en eller anden måde blev det til den her personlige og lidt romantiske historie«.

»Jeg havde også en idé til, hvordan den skulle være rent visuelt. Det var spændende, at den skulle trykkes i en avis, i det format. Dels er det større, end hvad jeg er vant til at arbejde med. Og fordi det er en enkelt side, har det også lidt plakatkvalitet. Derfor handlede det meget om at gøre siden harmonisk«.

»Den lille fortælling står mit hjerte nært, men det er ikke fordi, den er personlig på den måde. Det er en personlig historie, men den skulle også gerne være universel«.

Har fået øjnene op for populærkulturen

Hvad kan vi bruge tegningen til?

»Jeg håber da, at der er nogle, der får en følelsesmæssig reaktion ud af den. Jeg ender tit, bevidst eller ubevidst, med et resultat der er følelsesladet, men ikke har en skarp pointe, entydighed eller twist, nødvendigvis. Som regel er pointen vag og med flere muligheder for fortolkning, og jeg ønsker, at folk får ud af den, lige hvad de vil – om det så er det visuelle eller historien, der appellerer.

Hvilken slags tegner er du?

»Jeg er stadig studerende, så jeg ved det ikke helt endnu. Men jeg vil sige, at jeg har ændret mig fra at være meget inspireret af art comics og nogle mere alternative genrer og temaer til at få øjnene op for tegneserier, der relaterer mere til populærkulturen. Mere kommercielle historier måske«.

»Det er vildt spændende at udforske, og jeg tror, at det er der, jeg er på vej hen på en eller anden måde. På uddannelsen arbejder de meget på at gøre os alsidige – der er ikke én måde at lave tegneserier på, og de prøver at få os til også at lave mere kommercielle historier. Der er stadig plads til at lave noget til et anderledes publikum. Pointen er bare, at vi får prøvet alting af«.

Hvad kendetegner den danske tegneseriescene?

»Jeg synes, at der sker mange spændende tegneserieting i Danmark lige nu. Der er nogle virkelig seje skabere derude, og jeg er klar over, at mange af dem har banet en del af vejen for mig – for at der er en uddannelse, jeg kan gå på. Når der bliver uddannet 20 professionelle tegneserietegnere hvert andet år, så kommer det sikkert også til at ændre på noget. Tegneserier er blevet mere populære i Danmark, og det, at aviserne er begyndt at anmelde dem, er vel også bare et tegn på, at der er fokus på mediet. Det går i en retning af at blive mere allemandseje, hvor det før har været en subkultur«.

»Det er spændende i Frankrig, hvordan tegneserier bliver mere brugt af folk end her. Der bliver produceret så mange historier og i så høj kvalitet, at tegneserier kan forbruges på lige fod med eksempelvis radio og tv. På den anden side er det også vildt spændende, at der kommer flere dokumentariske og biografiske historier, der går i en lidt alvorligere retning og ikke bare er underholdning«.

Fortalt til journalist Elisabeth Eskildsen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden