Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Evan Vucci/AP
Wide
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gaven til Amerika takker af

Verden bliver grimmere uden Jon Stewart, lyder det fra grædekoret af kommentatorer før hans sidste Daily Show. Vi tegner en nekrolog over en tv-æra.

Wide
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA står over for en valgkamp. Og hvis der er noget, vi kan være helt sikre på, så er det: It ain’t gonna be pretty.

Republikanerne vil angribe demokraterne. Demokraterne vil angribe republikanerne. Og milliardæren Donald Trump vil som en frit flyvende drone sørge for, at underholdningsværdien ikke taber højde.

Det har han allerede forsikret os om med sine udtalelser om mexicanske immigranter, som han sammenligner med voldtægtsforbrydere, kriminelle og stofmisbrugere. En udtalelse, der efterlod ham med en shitstorm – og som favorit i forhold til at blive nomineret til? republikansk præsidentkandidat ifølge de seneste meningsmålinger.

Trump er et rigt, sindssygt, selvcentreret monster. Det er meningen, at folk som ham skal købe kandidaterne - de skal ikke være dem

Men selv om kampen om at finde USA’s 45. amerikanske præsident vil blive mindst lige så absurd, som de tidligere har været, vil absurditeten ikke få sine daglige 22 minutters opmærksomhed, som vi ellers er blevet vant til.

For Jon Stewart vil ikke længere være ankermanden for ’The Daily Show’. Komikeren vil ikke fire aftener om ugen afsløre beskidte cowboytricks og det bizarre gemt i de vedtagne sandheder. Der vil ikke længere væren nogen, der ligesom ham satirisk efterligner Donald Trumps måde at gestikulere på, og ingen til at udstille milliardæren og hele kampagnevæsnet i øvrigt med en sætning som denne:

»Trump er et rigt, sindssygt, selvcentreret monster. Det er meningen, at folk som ham skal købe kandidaterne – de skal ikke være dem«.

For i nat dansk tid takker den 52-årige komiker af i et hypet farvelshow, og den næste i stolen, den 31-årige sydafrikansk fødte komiker Trevor Noah, har bebudet, at hans dagsorden ikke vil være politisk i samme grad.

Tabet af Jon Stewart har liberale medier – som man i en amerikansk sammenhæng kalder de mere venstreorienterede medier – allerede begrædt, som om Jon Stewart reelt ville udånde efter sit sidste Moment of Zen. Præsident Obama, som har været gæst i programmet syv gange siden sin senatortid, kaldte ham forleden en »stor gave til tv« og udstedte »en officiel ordre« under sit sidste besøg.

»Jon Stewart kan ikke forlade showet!«, smilede præsidenten til publikums jubel.

Publikummet til aftenens program var selvfølgelig ikke klar over, at Jon Stewart havde tænkt sig at fortælle om sin fratrædelse. Derfor blev det noget følelsesladet, både for Jon Stewart og publikummet, hvor én sluttede af med at råbe »We love you, Jon!«. Kilde: AP / Comedy Central

Det var jovial ’tagen pis på’, typisk for Obama. Men hos amerikanske kommentatorer har der ikke været meget at grine ad. The New Yorker kalder i det aktuelle nummer af magasinet Jon Stewart »heroisk« og »en uvurderlig patriot«, og magasinet Rolling Stone konkluderede mandag med en alvor, som er svært forenelig med genstanden for omtalen:

»Det bliver en grimmere verden uden Jon Stewart«.

Skabte politisk bevidsthed

Ja, mange kommentatorer har iført sig sørgebindet. Med andægtighed bliver der takket. For efter omkring 2.600 udsendelser i løbet af 16 år er komikeren med de jødiske rødder fra New Jersey blevet et mediekritisk og samfundskritisk idol i USA.

To millioner amerikanske seere har dagligt tunet ind på tv-kanalen Comedy Central, mens mange, også uden for USA, har streamet udsendelsen på nettet eller set den globale version på CNN International. Aldrig før er en komiker blevet taget så seriøst.

Vi mister ikke bare en kæmpe tv-stjerne og den bedste inden for sit felt. Jon Stewart valgte med tiden at skabe en mere intellektuel profil end andre amerikanske tv-shows

I en amerikansk undersøgelse foretaget af Pew Research Center i 2007 landede Jon Stewart på en fjerdeplads på listen over de mest beundrede amerikanske journalister på trods af sin erklærede profession som komiker, og også undersøgelser har understreget hans status: En undersøgelse publiceret i International Journal of Public Opinion Research i 2010 påviste for eksempel, at hans program påvirkede den politiske bevidsthed blandt apolitiske amerikanske seere og blandt andet skabte engagement for Afghanistan-krigen.

Også i Danmark har Jon Stewart i en årrække haft en trofast seerskare på DR 2, som frem til 2014 sendte ’The Daily Show’.

»Vi mister ikke bare en kæmpe tv-stjerne og den bedste inden for sit felt. Jon Stewart valgte med tiden at skabe en mere intellektuel profil end andre amerikanske tv-shows«, siger Anders Breinholt, vært for ’Natholdet’ på TV 2 og fortsætter:

»Mens David Letterman kunne finde på at interviewe celebrities som Paris Hilton, når hun lavede en ny parfume, har Jon Stewarts gæster ofte været folk med viden om for eksempel droner og klimaændringer« .

Intellektuel er nok det sidste, Jon Stewart ville kalde sig selv. Han er kendt for at underspille programmets seriøsitet og at understrege, at det er underholdning.

»Vi mødes hver morgen til en eksplicit diskussion af, hvad der sker i verden«, fortalte Jon Stewart i et interview med The Accociated Press i 2004.

»Men resten af dagen bliver tilbragt i forsøget på at gemme det hele under et lag af pruttevittigheder«.

Kritisteret for kynisme

Det kan virke selvmodsigende. På den ene side har Jon Stewart understreget, at han laver satire, og at hans program ikke skulle forveksles med seriøse nyheder. På den anden side har han gjort det til sit særkende at afsløre spin og selviscenesættelse i det store politiske spektakel.

»Der har da også været en løbende debat om programmet, hvor det blev kritiseret for at afspejle en kynisme i tidsånden, fordi Jon Stewart kunne gemme sig bag ironien«, forklarer lektor Niels Bjerre-Poulsen fra Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

Men på det punkt rammer kritikken alligevel ved siden af, vurderer han.

»Jon Stewart har i højere grad udstillet kynismen frem for at afspejle den. Sammen med sit hold har han rendyrket en form, hvor programmet er blevet en stor bullshit-detektor og har formået at afsløre politikernes iscenesatte forargelse, selvmodsigelser og uoprigtighed. Han har samtidig været parat til at træde ud af rollen som ironiker, når det har været nødvendigt. Her har man fornemmet en ærlig passion hos ham«, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Den ironiske rolle trådte Jon Stewart for eksempel ud af i oktober 2004, da han deltog som gæst i CNN’s debatprogram ’Crossfire’. Her gav han midt i programmet værterne en kæmpe røffel, som siden fik et stort efterliv på nettet.

»I spiller teater i stedet for at debattere«, sagde han og kritiserede programformatet for at være ødelæggende for den sunde politisk debat.

»Hold op med at skade Amerika«, gentog han flere gange. Da programmets konservative vært Tucker Carlsen lettere paf forsøgte at redde situationen ved at bede Jon Stewart om at være morsom, svarede Stewart:

»Nej. Jeg skal ikke være jeres abe«.

Programmet blev lukket ned det følgende år, og Tucker Carlsen, der var ung up-coming tv-vært, led et alvorligt knæk.

»Det siger noget om Jon Stewarts betydning. Den optræden gav ham voldsom prestige. Han udstillede, hvordan de iscenesatte konflikter i politiske debatprogrammer i virkeligheden var undergravende for den offentlige debat«, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kunne ligne voksenmobning

Jon Stewarts metode er blevet beskrevet som en omskrivning af det journalistiske credo. Han arbejder ikke efter den klassiske læresætning inden for graverjournalistik: ’Journalistik er det, folk med magt ikke ønsker, at vi skal få at vide’. Hos Jon Stewart har læresætningen fået et vrid og er i stedet blevet til: ’Journalistik er det, som folk med magt ikke ønsker, at vi skal tænke’.

Her er en af hans største bedrifter ifølge kommentatorer, at det er lykkedes ham at få folk til at tænke, at Fox News ikke er en nyhedskanal, men en propagandakanal for den amerikanske højrefløj.

Et af hans klassiske satiriske greb har været at vise to tv-klip med samme politiker, der udtaler sig om samme emne, men siger noget forskelligt.

»Det kan ligne voksenmobning, men det er meget effektivt, når politikere har brugt en sag til at markere sig og har sagt noget idiotisk«, siger Anders Breinholt.

I forbindelse med atomaftalen med Iran, der blev indgået i juli, udstillede Jon Stewart for eksempel den israelske ministerpræsident Netanyahu. I et klip forsikrede han om, at Iran ville have en atombombe klar om 15 år, mens han i et andet og ældre klip forsikrede om, at Iran ville kunne skabe en atombombe inden for en måned, måske endda en uge.

»Selv om det er et satirisk program forklædt som nyheder, er det blevet vigtigt for meningsdannelsen. For mange politikere har det været et sten i skoen, og ’The Daily Show’ har været et sted, man har frygtet at blive grinet ad«, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Bromance med Obama

I nat kan Donald Trump og de øvrige kandidater sænke skuldrene en smule. Den nye vært af ’The Daily Show’ sætter sig i stolen 28. september. Hans mor er sort sydafrikaner og hans far hvid europæer, og han voksede op i Soweto.

Efter få år i USA vil han ikke have samme indenrigspolitiske dagsorden, har han udtalt, men vil som udgangspunkt centrere sig om de racespørgsmål, der især har præget den amerikanske debat, siden den sorte amerikaner Eric Garner sidste år døde under en politianholdelse i Staten Island, New York og kirkeskyderiet i Charleston, South Carolina.

Netop i forhold til de to emner valgte Jon Stewart at droppe humoren for i stedet at betone den tristhed, den gentagne racebestemte voldt efterlod ham med.

»Hvis der er rigtig, hvad man siger, at komedie er tragedie plus tid, så har jeg brug for fucking mere tid. Men i virkeligheden ville jeg være tilfreds med mindre tragedie«, sagde han.

At Jon Stewart er kørt træt af arbejdet med nyheder, har flere kommentatorer brugt som forklaring på hans tv-sortie.

»Det ville ikke være mærkeligt. Han er blevet en magtfaktor nærmest larger than life, selv om han stadig kalder sig satiriker og er i opposition. Det er en meget vanskelig position, og jeg synes, at jeg har kunnet spore en træthed på det seneste«, siger dagbladet Informations direktør Mette Davidsen-Nielsen, der som DR 2’s kanalchef i 2007 introducerede Jon Stewart for danskerne.

Hun nævner den seneste kritik blandt højrefløjens medier i USA af, at Jon Stewart har holdt hemmelige møder med præsident Obama. Her hævder man, at Jon Stewart skulle have en bromance med præsidenten – altså at den store blotlægger af spin skulle være i lommen på verdens mægtigste mand.

Mest imod bullshit

Ifølge amerikanske medier som The New Yorker og Rolling Stone er der intet om sagen. De går i deres artikler respektfuldt til Jon Stewarts lit de parade, mens de fastholder, at hans integritet forblev intakt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis Jon Stewart blev forudsigelig, var det, fordi USA blev forudsigelig, konkluderer Rob Sheffield i Rolling Stone, mens The New Yorkers chefredaktør David Remnick frikender Jon Stewart for den påståede partiskhed, selv om man ikke kan være i tvivl om, at tv-værten hælder mod venstrefløjen. »Det har altid klinget lidt hult, når Jon Stewart hævdede, at han var midtsøgende og uafhængig af ideologiske interesser ud over sandhed og sund fornuft«, skriver David Remnick.

Men lyder så hans pointe: »Stewart er midtsøgende i én forstand: Han er i højere grad imod bullshit, end han er tilhænger af venstrefløjen«.

Men hvordan forklarer hovedpersonen selv sin beslutning om at forlade ’The Daily Show’ efter 16 år? Til engelske The Guardian har Jon Stewart sammenlignet det med afslutningen af et langt parforhold.

»Det var ikke, fordi jeg følte, at programmet ikke fungerede længere, eller at jeg ikke vidste, hvordan man lavede det. Det var mere: Jep, det virker. Men jeg får ikke samme tilfredsstillelse«, sagde han. Og han tilføjede:

»Og derudover ville det være rart at være hjemme, når mine små elverbørn kommer hjem fra skole – en gang imellem«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden