Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Wide
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Festivaler trodser krisefrygt

Mange af landets festivaler forventer overskud, trods uro i branchen.

Wide
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere i og uden for Festivaldanmark har holdt vejret de senere sæsoner:

Ville nye urbane festivaler som NorthSide, Vanguard, Distortion og Copenhell svække landets traditionelle store festivaler? Og ville den nye festival i Odense, Tinderbox, sætte de gamle spillere i Roskilde, Skanderborg og Jelling tilbage?

Regnskaberne fra årets festivaler er endnu ikke gjort op, men Politiken har undersøgt festivalernes forventninger til årets resultater. 69 procent af i alt 80 adspurgte forventer overskud i år.

Blandt de største festivaler med 10.000 besøgende og opefter regner både Jelling og Nibe Festival med et regnskab i plus, Roskilde forventer overskud på minimum 15 millioner kroner, ligesom Skanderborg melder om rekordstor omsætning.

Dermed kan de røde lamper slukkes for en stund, vurderer lektor ved Roskilde Universitet Fabian Holt, der blandt andet forsker i festivaler.

Flere har spekuleret i festivaldød

»Økonomien i de største festivaler er tilsyneladende så god i øjeblikket, at krisen, vi har talt om, kan afblæses de næste par år. Det må give en anden psykologi i branchen, hvor flere har spekuleret i festivaldød og drama«, siger han.

Højere driftsomkostninger og private aktører og bookingbureauer, der etablerer egne festivaler, har skabt uro i branchen. Men mens de store festivaler tilsyneladende fortsat lever fint, peger både Fabian Holt og musikforsker ved Aalborg Universitet Morten Søndergaard dog på, at livet ikke er let for laget af festivaler med under 10.000 publikummer i rock-og popgenren.

7 af festivalerne i denne kategori forventer underskud i år, og det får Søndergaard til at kalde det generelle festivallandskab »mættet«.

»Festivaler, der klarer sig ringe, har tilsyneladende satset for smalt i udviklingen af deres økonomiske grundlag«, siger han med henvisning til eksempelvis Smukfest, der aflyste sin satellitfestival i København på grund af manglende billetsalg.

Fine tal, men ...

Festivalsæsonen har utvivlsomt været »rigtig god«, medgiver sekretariatschef Jakob Brixvold fra interesseorganisationen Dansk Live. Men som han siger:

»Man skal være enormt varsom med at sætte lighedstegn mellem, om den øgede konkurrence har haft nogen effekt eller ej, og så om det har været et godt år rent økonomisk«.

Han peger på, at når der i år er gode økonomiske resultater over næsten hele linjen, er det, fordi der i de seneste år er kommet flere publikummer. De mange nye spillere i et voksende livemarked har ændret forholdene markant, siger han.

Nogle føler sig presset af en skærpet konkurrence, men omvendt synes han, at alle festivaler har styrket deres profil.

På Smukfest siger talsmand Poul Martin Bonde, at det endnu er for tidligt at vurdere, at branchen som helhed er kommet »sikkert igennem«.

»Jeg tror ikke, der er nogen, der har sagt, at det er utænkeligt, at markedet kan udvides. Spørgsmål er, hvad omkostningerne ved det er«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han henviser til debatten om festivalen Tinderbox, der arrangeres af private kommercielle aktører og får støtte på godt 23 millioner kroner over 5 år af Odense Kommune, der er blevet kritiseret for at skævvride konkurrencen og modarbejde en festivaltradition drevet af frivillige.

»Jeg er glad for, at alle er kommet godt igennem året. Men kommer udviklingen til at betyde, at andre 5 byer pludselig også ser idé i at poste tocifrede millionbeløb i ny festival?«, siger Poul Martin Bonde.

Diskussionen om, hvordan man driver festival, er da heller ikke slut, bare fordi de største spillere kommer igennem sæsonen med pæne resultater. Det siger Rikke Øxner, tidligere direktør gennem 20 år på Roskilde Festival, som blandt andet sidder med i den globale europæiske festivalorganisation Yourope:

»Den skandinaviske model kan blive udfordret, når markedet ændrer sig med nye kommercielle spillere. Der vil festivaler kunne føle behov for at positionere sig – mere eller mindre krigerisk«.

Overordnet ser hun dog ikke grund til at kalde markedet mættet:

»Det bølger altid op og ned, når nye kommer til. Men mine erfaringer siger mig, at det typisk finder sit leje, fordi festivalerne har nogle forskellige territorier med forskellige genrer og publikum. Dem, der overlever, ender ofte med at sameksistere ganske fint« siger Rikke Øxner.

Mindre swing i jazzen

Politikens undersøgelse tyder på, at det er jazzfestivalerne, der har det sværest. Hver 4. af de 21 jazzfestivaler, Politiken har data fra, forventer underskud.

Det overrasker ikke sekretariatsleder i JazzDanmark, Lars Winter:

»Uden at det skal lyde som en klagesang, så lider vi under en vanvittig manglende medieopmærksomhed. Når folk ikke møder jazzen, hvor de færdes, i bilradioen og tv, så smitter det af«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Folkemusikfestivalerne ser ud til at klare sig fint. Her forventer kun 1 ud af 12 adspurgte festivaler et underskud. De er vel ikke mere eksponerede end jazzen?

»Jeg synes, man har set en opblomstring i folkemusikken, og der var jo også massiv mediedækning af for eksempel Tønder Festival. Men det er klart, at vi også skal kigge indad og se på, hvordan vi italesætter jazzen og blive bedre til at få især unge i butikken«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden