Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Collage: Liv Ajse/Niels Fabaek
Wide
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Superkilen og den tissende kosmonaut: Her er de ti mest støttede kunstnere

I klokketårnets top og på Ishøj Strand har danskerne kunnet møde resultaterne af støtten fra Statens Kunstfond.

Wide
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiken har opgjort, hvilke danske kunstnere der har fået mest støtte fra staten fra 2010 til i dag.

Her følger et udpluk af nogle af de støttede værker fra de ti mest støttede kunstnere:

1) Superflex. 1.490.000 kr. Statens Kunstfond støttede i 2011 kunstgruppens koncept bag parken Superkilen på Nørrebro, som blev tegnet af arkitekterne BIG og Topotek1.

Den samler byinventar fra mere end 50 forskellige lande og dækker et areal på cirka 30.000 kvadratmeter.

2)Torben Ribe. 1.408.090 kr.
Maleren modtog støtte til en stor soloudstilling med titlen ’Medium sized paintings (mostly) on walls on walls ’ på det nu hedengangne udstillingssted IMO på Carlsberg i København i 2012, hvor værket ’Untitled (no signal)’ indgik.

Det er dog støtte på over 900.000 kroner til en stor udsmykning på Sønderjyllands VUC i 2012, som har hevet ham til tops i denne oversigt.

3) Ulrik Heltoft. 1.263.000 kr.
Filmen ’The origin of Specimen 52’, hvor en neandertaler - spillet af Ulrik Heltoft selv - opdager en plante fra et mystisk manuskript fra 1500-tallet, blev skabt til serien ’tvKUNST’. Her støttede Statens Kunstfond produktionen af 14 digitale kunstværker, som blev vist på DR K i 2013.

4) Lea Porsager.1.254.831 kr.
Kunstneren spændte i sommer store metalbjælker ud på tværs af rummene i udstillingsstedet Overgaden i København under soloudstillingen ’Spin’.

Den trak ifølge udstillingsmaterialet »strenge mellem kvantefysik, kaosmagi, hypnose, volapyk, kryptering og politik«.

5) Tamar Guimarães. 1.163.955 kr.
Brasilianske Tamar Guimarães, der bor og arbejder i København, har blandt andet modtaget støtte til filmen ’The Work of the Spirit (Parade)’ fra 2011.

Her dokumenterer hun en række prøver på Erik Satie og Jean Cocteaus modernistiske ballet ’Parade’ fra 1917 med koreografi af Léonide Massine og kostumer af maleren Pablo Picasso. Filmen blev produceret til hendes første, engelske soloudstilling på Gasworks i London.

6) Søren Thilo Funder. 1.098.679 kr.
Kunstneren lader i værket 'The Cosmonaut (I don't see any God up here)’ en aldrende Yuri Gagarin, spillet af skuespilleren Baard Owe, genopføre den historiske scene, hvor kosmonauten i 1961 standsede bussen på vej til rumraketten Vostok 1, fordi han skulle tisse.

Siden da har ingen russiske kosmonauter forladt jorden uden først at have urineret på bussens venstre baghjul.

7) Theirry Geoffroy/Colonel. 957.000 kr.
Den fransk-danske kunstner fik i 2013 støtte til projektet ’The Delegation’, et netværk af kunstnere med udenlandsk baggrund, der arbejder og bor i Danmark.

8) A Kassen. 932.600 kr.
Kunstgruppen byttede klokkestrengen i Nikolaj Kunsthals klokketårn ud med en abstrakt skulptur under kunstfestivallen Trust dette efterår.

Det kunne høres i hele kvarteret, men publikum måtte til tops i tårnet for at se effekten.

9) Rikke Benborg. 931.150 kr.
Kunstneren fik i 2012 støtte til produktionen af videoværket ’Sleepwalkers’, hvor to hvidklædte skikkelser skildres i en dans med to sorte høns. Værket blev del af udstillingen ’Electric City’ på udstillingsstedet Candyland i Stockholm samme år.

10) Jesper Dalgaard. 924.000 kr.

Den store udendørs træskulptur, ’Kom vi hertil uden ofre?’, blev skabt til udstillingen ’Kunst i sollys’ på kunstmuseet Arken denne sommer. Man kan kravle på skulpturen på Ishøj Strand mindst et år endnu.

TOP 100:

Sådan gjorde vi

Politiken har trukket data over samtlige tildelinger af kunststøtte i 2010 – 2015 fra Statens Kunstfonds hjemmeside. Oversigten over billedkunstnere indeholder produktionsstøtte, legater, indkøb, støtte fra andre fagudvalg givet til billedkunstnere, residencies m.m.

Støtte ansøgt af eksterne parter til billedkunstneres produktioner og udstillinger indgår også. Ved støttede samarbejder mellem flere kunstnere er beløbene her fordelt ligeligt mellem dem.

Tildelingen af de store, treårige arbejdslegater er ikke talt med, men opgøres i den udvidede oversigt.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden