0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvem vinder DM i debat 2021?

DM i debat løber af stablen for 11. gang. Her kan du læse mere om konkurrencen.

Selfies.
Foto: Selfies.
DM i Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
DM i Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad er DM i debat?

Ved DM i debat dyster 32 unge debattører hvert år på ord og argumenter om at blive Danmarks bedste debattør. Konkurrencen afholdes i samarbejde mellem DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd og Politiken. Deltagerne er en blanding af politisk aktive repræsentanter fra DUF’s medlemsorganisationer og uafhængige debattører.

Startskuddet til DM i debat lyder 18. maj, hvor første indledende runde finder sted i Politikens Hus. Næste indledende runde afholdes 25. maj, og semifinalen og finalen afholdes henholdsvist den 17. og 18.juni.

Billetterne til begge de indledende runder i Pressen blev hurtigt udsolgt, men du kan se med via livestreaming på Politikens Facebookside.

Igen i år har publikum haft indflydelse på, hvem der har fået en plads i indledende runde, da Politiken har åbnet for nomineringer af potentielle deltagere på Politikens Facebookside under dette opslag. Nomineringsfrist 6. april.

I midten af april udvælger Politiken på baggrund af nomineringerne de 16 debattører, som Politiken sender med til de indledende runder 18. maj og 25. maj. DUF udvælger også 16 debattører.

Hvordan foregår DM i debat?

I de indledende runder vil deltagerne prøve kræfter med forskellige debatformer. I introrunden holder de hver en velforberedt tale på et minut, som har substans og er retorisk gennemarbejdet. I de følgende runder bliver deltagerne bedømt på deres evne til at duellere én mod én, og forsvare deres politiske kæpheste.

Fire debattører fra hver af de indledende runder går videre til semifinalen 17. juni. Og endelig vil de fire kandidater, der har klaret sig bedst, stå over for hinanden i finalen på Hovedscenen på Folkemødet i Allinge 19. juni 2021.

Hvorfor DM i debat?

Med konkurrencen ønsker Politiken og DUF at give debatlystne unge en platform, hvorfra de kan træne, dyrke og udbrede deres politiske holdninger. Vi vil klæde de unge på til at blande sig i den offentlige debat, til at have mod til at bruge deres stemme til at sætte dagsordner og bidrage til at rykke holdninger - og samfundet - i den retning, de mener, er den rigtige. Visionen med DM i debat er altså at bidrage til at skabe en levende, offentlig debat ved at kvalificere den med skarpe og kompetente unge stemmer.

Tidligere vindere

2011: Peter Hummelgaard (DSU)
2012: Gry Möger Poulsen (SFU)
2013: Morten Dahlin (VU)
2014: Morten Ryom (EEO)
2015: Lawand Hiwa Namo (Politikens Debattør- og kritikerskole)
2016: Alex Vanopslagh (LAU)
2017: Andreas Weidinger (KU)
2018: Nanna Bonde (SFU)
2019: Frederik Vad Nielsen (DSU)
2020: Sofie Lippert Troelsen (SFU)

dmidebat@pol.dk

Læs mere: