0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

5 hjerter: Claus Meyers bog om simremad er kodyl og stilren

Man bliver forelsket i det overskud, der præger Claus Meyers seneste udspil.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann (arkiv)
Foto: Martin Lehmann (arkiv)

Madentusiast. Claus Meyers entusiasme smitter.

Kogebøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kogebøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En kogebog kan noget helt særligt, når den formår at fremkalde en nærmest uigendrivelig trang til at fare ud og købe skorzonerrødder en dum torsdag aften midt i den danske vinter. Vel at mærke når denne er allermest fesen og blæsende vægelsindet.

Men sådan er det med Claus Meyer og hans smittende entusiasme. Han kommer i den grad ud over scenen. Så det var pokkers også, at ingen af de lokale og på det tidspunkt åbne butikker på Østerbro havde skorzonerrødder at sælge. For ellers havde natmaden den dag stået på kalvetyksteg glaseret i øl og honning og stegte skorzonerrødder med koriander og persille.

Efter at have overvejet svinebov på ben med cox orange, jordskokker og timian – blot for at konstatere, at køleskabet kun rummede jordskokker og timian – slog vi os til tåls med et stykke rugbrød med leverpostej, begge dele dog hjemmebagt, og med en dejlig kold øl til. Det er slet ikke så værst endda.

Ovenstående kan måske forekomme lovlig privat, men det hører altså med til historien, at den nu i USA fremstormende gastroentreprenør immer leverer stilsikre opskrifter, formidlet i et klart og koncist sprog – på en sådan måde, at man må smage det. For der altid er en eller anden pirrende detalje, der for et madøre lægger sig til at friste et sted imellem bevidstheden og appetitten.

Som nu klassikeren brunkål, der i sig selv er en velsignelse i den mørke tid og dertil både billig og ganske let at lave. Ja, den pifter Meyer-dyret da lige op ved at tilberede den med mørkt øl, æblemost og så braiserede spoleben, sidstnævnte er så vidt vides en svineskank uden svær og spæk.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter