0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

5 hjerter: Aamann er loyal i sin nyfortolkning af smørrebrød

Adam Aamann går i ny kogebog til smørrebrødet med stor ærbødighed og ydmyghed.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Columbus Leth
Foto: Columbus Leth

GLARMESTERSILD. Aamann går frem, som man ville gøre det til en frokost. Vi lægger ud med silden og fiskene.

Kogebøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kogebøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Smørrebrød er alting. Det er madpakken. Det er natmaden. Det er jule-, påske-, og pinsefrokosten. Det er tre stykker uspecificeret fra butikken i Kattesundet bag ved Byretten. Det er en luksusplatte på en kro i provinsen. Det er din far, din mor, din søster, din bror, din elskede og din næste.

Det har kokken Adam Aamann en aldeles unik forståelse for, hvorfor han går til smørrebrødet med den største ærbødighed og ydmyghed, men samtidig medbringer han også en forståelse af, at man skal forandre for at kunne bevare.

Han lægger ud med at slå fast, at godt smørrebrød tager tid. Hvis man vil lave det fra bunden. For så er vi hinsides en klapper med den grovhakkede fra en noksom bekendt dansk producent. Så taler vi om hjemmebagt – eller i det mindste godt indkøbt – rugbrød med adskillige tilberedninger på en og samme tallerken.

Ud over brødet er der selve hovednummeret, der er smørelsen, der er det grønne, det sprøde og pynt. Alle disse teksturer og ingredienser skal helst være til stede, i fald stykket på tallerkenen skal frembringe samme højder som den brusende følelse af lykke ved synet af en nyudsprungen tulipan.

Aamann går frem, som man ville gøre det til en frokost. Vi lægger ud med silden og fiskene. Og her er der både symfonisk opulente serveringer som stjerneskud, stegt røget ål med rosenkål, tyttebær og kartoffelkompot, men også mere jordnære stykker som glarmestersild, der er spegesild i lage med grøntsager serveret med cremefraiche og dild.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter