Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Melissa Kühn Hjerrild
Foto: Melissa Kühn Hjerrild

Lokalt. Elmely Kro er ambitiøs og satser på bæredygtighed.

Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den prisbelønnede Elmely Kro i Ugerløse er ikke en omvej værd

For meget salt og en dessert, der minder om en dårlig kaj-kage udløser tre hjerter til Elmely Kro - men den lokale gris var god.

Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ugerløse, en ellers rimelig ukendt vestsjællandsk provinsby, er de seneste år blevet ramt af en opsigtsvækkende prisregn.

Først blev Ugerløse uden for Holbæk kåret som Danmarks mest liderlige by: Ugerløses 1.500 beboere er dem, der sidste år købte mest sexlegetøj over nettet per indbygger, ifølge sexlegetøjsbutikken sinful.dk.

I april i år fik Ugerløses lokale spisested, Elmely Kro, så førstepladsen i Local Cooking, en konkurrence noget længere nede på liderlighedsbarometret. Her dyster restauranter i Region Sjælland om at lave den bedste ret af lokale råvarer. Det er andet år i træk, at Elmely Kro vinder denne konkurrence foran 14 andre restauranter.

Den sidste af de to priser var grunden til, at jeg – først med tog, så med endnu et tog og så en taxa, der kun tog kontanter – var kørt vestpå mod Ugerløse og dens gulmalede kro med romantisk rødt bindingsværk og stråtækt tag.

Ronaldo fra tryne til hale

Inden da havde jeg læst mere om kroens beundringsværdige ambition om at kombinere »bæredygtighed«, »danske krotraditioner« og »lokale råvarer«. Især kroens beskrivelse af sit samarbejde med egnens råvareproducenter af alt fra honning og charcuteri til biodynamiske grøntsager og håndplukkede æbler gjorde mine forventninger til kromaden høje. Det var kun i korte øjeblikke, at de blev indfriet, men lad os starte der:

Aftenens bedste oplevelse var en del af kroens sæsonmenu (tre retter: 375 kr.) og hed Ronaldo. Eller det havde grisen i hvert fald heddet, mens den gik ved kroen i sommer og spiste sig tyk af køkkenets affald.

I bæredygtig stil ankom Ronaldo a la tryne-til-fod, hvor forskellige udskæringer af grisen prydede tallerkenen: en sous vide-tilberedt mørbrad og en rillette af boven formet til en paneret kugle. Gulerødder fra Den Gamle Gård længere nede ad vejen var blevet til puré og toppe af den smukke romanesco-broccoli lyste chartreusegrønt mod det højorange.

Mest opsigtsvækkende i den grønne afdeling var et par søde hvide hindbær, som smagte af det allersidste af det varmeste efterår i mands minde. Mørbraden var forbilledligt mør, kuglen af rillette supersprød og kombination af det søde fra gulerod og hindbær mod grisens salte var klassisk velsmag.

På kromaner blev en lakridssmagende kørvelsauce serveret i rigelige mængder i en skål ved siden af, men med sous vide-tilberedning og en rodpuré, der var smurt kunstfærdigt over tallerkenen som et Nike-logo, kan man ikke ligefrem kalde det klassisk kromad.

Snarere opdateret kro-cuisine der både i præsentation, råvareudvælgelse og tilberedelse gav et indtryk af en kro, der er med på tidens altoverskyggende fokus på sæson-, lokal- og bæredygtig-bevidsthed. Med griseanretningen lykkedes både denne mission og velsmagen. Men det gjorde den ikke resten af aftenen, hvor køkkenet havde store problemer med alt fra tilberedning til tilsmagning.

Tårer over spildt salt

Et af de ærgerligste eksempler var endnu en ret af den bæredygtige gris. Serveret som snack kom en skinke så oversaltet, at det gjorde ondt i mundhulen. Mere ondt gjorde det dog at tænke på fodring og pleje af grisen, slagtning, tilberedning og månedsvis af modning – alt det store, tidskrævende arbejde, der var lagt i den her lille skive kød, som man ikke kunne smage, fordi den kun smagte af salt.

Havde det begrænset sig til den ene gang, havde det betydet mindre, men i løbet af aftenen blev det desværre en tilbagevendende oplevelse – blandt andet med vildt oversaltede mandler (hvordan kan man fucke noget så enkelt så meget op?) og en groft oversaltet kalveterrin med tilhørende supersalt persillesauce. Det fyldte saltkar endte med at stå urørt tilbage på bordet som en ironisk joke.

Hvordan kan man fucke noget så enkelt så meget op?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selv om betjeningen var sød og opmærksom, manglede der også her nogle færdigheder. En ellers fin klassisk stegt rødspætte (235 kr.) serveret med kapers, friske hasselnødder, bønner og citron blev af uforklarlige årsager præsenteret som asiatisk?

Og da vi spurgte, hvorfor man mon havde lagt en sukkerknald i det indledende glas bobler, var forklaringen, at det var for at få vinen til at bruse mere. Om det var årsagen, ved jeg ikke, lad mig nøjes med at konstatere, at der ikke var så meget andet at sige om vinen, andet end at den boblede.

Aftenens sidste ret var desserten ’After Eight’ med variationer af chokolade og mynte. Chokoladepynten var træt, glansløs og grå – åbenlyst ikke frisklavet – mens noget kagesmulder i farven E-nummer-grøn var tørt, smagløst og føltes ubehageligt i munden. Desserten mindede i smag og udseende om en tiloversbleven Kaj-kage, som et dårligt bageri havde haft stående et par dage i vinduet.

En katastrofal, sjusket afslutning på et ret dyrt måltid, der i sin bedste stund var over middel og som i udførelsen ikke levede op til det ellers prisværdige idésæt med grise i baghaven og gode lokale producenter.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden