I ’gamle dage’ var en kogebog en række opskrifter og et register, så man kunne finde rundt i bogen. Og gamle dage er ikke så mange år siden. I dag er næsten hver enkelt kogebog, direkte og indirekte, fyldt med en anvisninger på et bedre, et sundere og et mere miljørigtigt liv.
Man kan ikke bare mæske sig i alskens søde og usunde sager. Kogebøgernes forfattere tænker nu på vores helbred, vores almene velvære – og klodens klima. Og det slår igennem i hver eneste opskrift.
Christian Bitz og Claus Holms nye kogebog ’Sund appetit’ er ingen undtagelse. Selv om Claus Holm fortsat bærer sin kasket, som han selv vil, er hans kokkehoved helt klart blevet præget af sundhedseksperten Christian Bitz, der på sin vis stadig ligner den fotomodel, han var i sin pure ungdom.
LÆS ARTIKEL
Der udkommer omkring 300-400 kogebøger hvert eneste år – alene på dansk. De fleste af dem ligger på sofabordet for at signalere vores interesse for god og sund mad, vores bekymring for miljøet og vores interesse for vores børns fremtid. Samtidig dulmer kogebøgerne på sofabordet vores dårlige samvittighed over den hurtigthentede fastfood. Så selv om kogebogen ikke bliver læst eller fulgt, er pengene altså ikke helt spildt.
Når det er sagt, er der bestemt godter at hente i de to madeksperters forslag til morgen, middag og aften. 79 opskrifter, som alle sammen er lige til at gå til.
Der er herligt mange opskrifter med grøntsager Og i rigtig mange af dem går rødbeden igen. Det er en rodfrugt, der helt med rette har fået en opblomstring de seneste år. Den er sund, nærende og appetitlig. Og den kan tilberedes på så mange måder, at den forslidte kliche om, at kun fantasien sætter grænser, næsten får gyldighed.
For eksempel er fritter af rødbeder gode til både fisk og kød, men også som snack til en sen eftermiddagsdrink. Og det er så simpelt som en pande med varm druekerneolie og rødbederne, der er vaskede, skrællede og skåret i passende staver. Når de er gyldne, krydrer man dem med spidskommen og lidt salt. Op i en skål og hen på drinksbordet.
Bogen slutter ikke, som der ellers er tradition for, med en række opskrifter på søde sager og delikate desserter.
Helt i tidens ånd er det sidste kapitel i bogen helliget restemad. Det Bitz og Holm kalder kålskåle og skrællemad. Men det virker ikke rigtig ægte, kun som en påklistret påskud for at være med på madspildsmoden.
Et afsluttende kapitel om sunde søde sager havde været nyttigere. Og en langt bedre og mere læselet typografi havde også gjort rigtig god nytte. Hele kogebogen fremtræder så fersk, at den virker kedelig at gå i gang med. Og det er meget svært at læse den spinkle typografi.
Selv Columbus Leths fotos kommer ikke til deres ret. Hvad de ellers nok havde fortjent.
Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Mad eller Kjeld Koplev, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.
