Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Pr-foto, Samvirkes Forlag
Foto: Pr-foto, Samvirkes Forlag

Mormormed. Med et twist. Her hjemmelavede tarteletter.

Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anmeldelse: Fem hjerter til kogebog med mormormad

Ditte Ingemann og Hélène Wagn har begået en fremragende kogebog om mormormad med et moderne twist.

Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mormormad er blevet moderne. Og Samvirkes ’Moderne mormormad’ skal nok finde sine brugere blandt de unge, der er dem, der er gladest for mad fra forne tider.

Ud over de gode gamle opskrifter giver Ditte Ingemann og Hélène Wang læserne et historisk rids over, hvad vi spiste i 1950’erne, 60’erne, 70’erne og 80’erne.

I 1950 var danskernes hverdag stadig præget af Anden Verdenskrig. Selvom Danmark var sluppet forholdsvis let gennem opgøret med Nazityskland, var vi ved befrielsen i 1945 et fattigt landbrugsland. Far var den, der forsørgede familien, mor den, der gik derhjemme på fuld tid. Hun sørgede for måltiderne, fik husholdningspenge og skulle aflevere regnskab for hver en øre.

I 50’erne var mange af de ’gode’ ting – sukker og smør f.eks. – stadig rationeret. Der blev ikke ruttet med råvarerne i dagligdagen. Fisk var billigt og blev serveret mindst en gang om ugen. Menuen stod også tit og ofte på alskens former for grød. Hakkemad var hverdagsspise: frikadeller, forloren hare, karbonader og kåldolmer. Lyspunkterne i en forholdsvis grå hverdag var rødgrød med fløde eller en bævrende vaniljebudding om søndagen.

I 1960’erne begyndte opsvinget. Kvinderne rykkede ud på arbejdsmarkedet. Det betød, at de nu skulle bestride to jobs. Dels det uden for hjemmet, dels inden for hjemmets fire vægge: middagsmaden, rengøringen og vasken. Børnene var for det meste også deres ansvar. Det betød frembrud af simreretter og mad, der kunne tilberedes i forvejen og bare varmes, når mor kom hjem fra job: mørbradgryde, boller i karry, oksehaler og kalvefrikassé.

I 1970’erne begyndte helsebølgen så småt at rulle. Men vi stiftede også bekendtskab med Burger King og McDonald’s. Pastaen holdt sit indtog på de danske middagsborde – uden dog helt at kunne fortrænge kartoflen. Danskerne lagde i samme periode grunden til et alt for stor spiritusforbrug med bl.a. Irma-vine som Okseblod og Præstetanker.

I 70’erne stod menuen på rejecocktail, æbleflæsk, fondue bourguignonne, camembert frit og kiksekage.

Moderne og tidtypisk touch

Men den økonomiske krise lurede lige om hjørnet.

Og den fortsatte i 80’erne. Kartoffelkure og andre økonomiske indgreb skulle få os til at spænde livremmen ind. Men det ødelagde ikke madglæden for dem, der holdt skindet på næsen. Det blev trendy at lave mad. Markedet myldrede med køkkenmaskiner, og kogebogsmarkedet eksploderede takket være tv-kokke som Søren Gericke, Roy Hurtigkarl og Erwin Lauterbach.

Landbrugets opskriftshefter fra Karolines Køkken lærte os at drikke mere mælk, bruge masser af piskefløde i maden og spise flødeskum i en grad, så vi let blev overvægtige. Det var også på den tid, det blev fint at spise lammekølle med flødekartofler, tunmousse, minestrone og lørdagskylling.

Alle opskrifterne i Samvirkes bog om mormormad har fået et moderne og tidstypisk touch. De er alle sammen blevet en smule sundere, end de var oprindelig. Uden at det ødelægger genkendelsens glæde.

Så bogen er bestemt værd at tage frem og lægge på sofabordet. Ikke alene for at studere opskrifter, men også fordi det er morsomt at se tilbage og glo ind ad vores egne køkkenvinduer.

Og jeg tror, det vil være interessant, uanset om man er vokset op i 50’erne, 60’erne, 70’erne eller 80’erne.

Som en ekstragevinst er bogen begavet med et stort billedmateriale. Fint, morsomt og illustrativt.

Mormormad er ikke en bog, man bliver mæt af med det samme. Den er faktisk langtidsholdbar.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden