Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Oversøisk. Hummerhakkebøffen smagte godt, men det tibenede krebsdyr fra havets mørke bund havde ikke ligefrem kronede dage på Restaurant Hummer.
Foto: Peter Hove Olesen

Oversøisk. Hummerhakkebøffen smagte godt, men det tibenede krebsdyr fra havets mørke bund havde ikke ligefrem kronede dage på Restaurant Hummer.

Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anmeldelse: Ny restaurant i Nyhavn serverer hummer uden dybere mening

Navnet til trods lader hummeroplevelsen desværre en del tilbage at ønske på Restaurant Hummer.

Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hummerens hvide kød har en let sødme og et anstrøg af noget, jeg forbinder med mørket dernede på bunden af havet, hvor den trisser rundt og klipper i sine ofre med de grumme klosakse. Når man spiser hummer, er den sødme central for oplevelsen, og den skal gerne mødes af en smule syre, eventuelt fra et glas champagne.

I foråret åbnede der en ny restaurant i Nyhavn. Den hedder Hummer, og en tirsdag, hvor regnen havde hamret nådesløst ned over jazzfestivalen hele dagen og først helmede hen under aften, tog jeg metroen ud for at spise hummer.

På restaurantens hjemmeside står der, at hummeren trænger til at blive præsenteret på ny, til at blive nyfortolket. Jeg havde fundet teksten lidt fjollet. Det forekom at være den slags floromvundne sprog, der bliver brugt, når man er i tvivl om, hvad man vil sige. Men derfor kan maden jo sagtens være fremragende.

Ved pladsen, hvor Nyhavn starter, var der opstillet en tribune. Et orkester spillede happyjazz, og et ældre ægtepar bevægede sig i tæt dans rundt på brostenene. Restauranterne i toppen af Nyhavn var godt fyldte, men det tyndede ud, efterhånden som jeg gik, og ved bordene foran Hummer var der tomt. Nede i restauranten sad der blot et enkelt selskab, og jeg tænkte, at sådan nogle aftener skal man ikke have for mange af på sådan en adresse.

Jeg blev hurtigt den eneste i restauranten, og tjeneren, der var sød til at komme og sludre lidt mellem retterne, undrede sig tydeligvis over, hvorfor jeg spiste der alene en tirsdag aften. Mine svar hang ikke rigtigt sammen, og for at skifte emne spurgte jeg, hvor de fik deres hummere fra.

Jeg gik simpelthen ikke hjem med en klar oplevelse af at have spist hummer

Canada, sagde han og var hele aftenen professionel nok til ikke at sige direkte, at det hele var frossent.

Ingen straight hummer

En del af hummerens æstetik ligger i skallen, men hvis jeg ville have skal, var der kun én mulighed på kortet: gratineret hummer med gruyèreost og brødkrumme, altså gemt væk under fedt og knas. Ikke et ondt ord om fedt og knas, men hvorfor var der ikke en straight, kogt hummer på menuen? Det ville signalere en kok, der var stolt af sine råvarer.

Jeg valgte restaurantens sammensatte menu med fire retter. Den første servering var jomfruhummerhaler. De har en sartere smag end hummeren, og her var sødmen på nippet til at blive dræbt af syren fra kærnemælk og grønne jordbær. Derudover var halerne vendt i hakket dild, så selv om de blev fisket ud af salaten, tomatpulveret, det sorte hvidløg og krydderolien, var det stadig ikke muligt at smage dem rent.

Selv om hummerne var canadiske, havde jeg antaget, at jomfruhummerne ville være danske. Men de var også oversøiske, og det skuffede mig, da det er højsæson lige nu. Det svarer til at importere tomater i Italien.

Bearnaise og modeluner

Der blev tid til mere hummersnak med tjeneren, som fortalte om et monster af en ottekilos hummer, restauranten havde fået hjem. Han beskrev den, som om den hjemsøgte ham i drømme, inden han forsvandt ud i køkkenet og kom tilbage med en pillet hummerklo med et stykke konfiteret kylling og havesyre til.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den canadiske hummerrekord er for øvrigt på over tyve kilo, men hvem ved, hvad der gemmer sig i dybet? De kan blive oldgamle, hummerne, og de vokser hele deres liv. De danske vokser langsommere end de amerikanske og canadiske. De har også tykkere skjolde: Får du en hummer med tungt skjold, gerne med koraller på, ved du, at den er dansk.

Aftenens sidste ret var en hummerhakkebøf, det vil sige hakket oksekød med hummerstykker i. Her var der en karljohan-bearnaise til, som ikke var en bearnaise, da der skal estragon i, før det er en bearnaise.

Det, kan man jo mene, er ordkløveri. Men jeg synes, at det siger noget om modeluner inden for gastronomien: Lige nu er bearnaise på mode.

Både hummerkloen med kylling og hummerhakkebøffen smagte glimrende, men hele tiden rumsterede tankerne: Hvad var egentlig den dybere mening? Var det andet end en fiks idé?

God vin til lave priser

Jeg drak to glas champagne og en Pouilly-Fuissé fra vinkortet, der har rigtig god vin til lave priser.

Der var også en lidt overflødig servering af noget gravad oksekød med den evindelige chilimayo til, og jeg fik hummerchips (ligesom de der luftige, asiatiske rejechips) som snack.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mit problem var, at jeg simpelthen ikke gik hjem med en klar oplevelse af at have spist hummer, som jeg gjorde en gang i USA, hvor der uden bullshit blev serveret en grillet, flækket hummer og noget smeltet smør til at dyppe de store lunser hvidt kød i.

Menuen denne aften i Nyhavn havde været et godt sted at begynde med en person, der egentlig ikke rigtig kunne lide smagen af hummer.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden